Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 11
Arbejdsmiljø. Hver anden miljørepræsentant: Vi får ingen efteruddannelse
Pædagoger, som er arbejdsmiljørepræsentanter, har stort set alle været på obligatorisk grunduddannelse, men kun hver anden har fået tilbud om supplerende uddannelse, viser undersøgelse fra BUPL. KL har et andet billede af forholdene.
Af: Rikke Gundersen
BUPL’s arbejdsmiljørepræsentanter skal være med til at forebygge og løse problemer med arbejdsmiljøet til gavn for alle pædagoger. Det kræver viden om arbejdsmiljøet at løfte den opgave. Mere end 9 ud af 10 af BUPL’s arbejdsmiljø­repræsentanter har fået den lovpligtige grunduddannelse, men når det gælder efteruddannelse, er det kun omkring hver anden, som ifølge dem selv får muligheden.
Det viser en undersøgelse, som BUPL har foretaget blandt 457 arbejdsmiljørepræsentanter.
Undersøgelsen viser samtidig, at 85 procent af dem, der fik tilbud om supplerende uddannelse det første år, tog imod tilbuddet.
»Når de arbejdsmiljørepræsentanter, der bliver tilbudt efteruddannelse, siger ja, viser det, at der er et behov. Derfor er det bekymrende, at man ikke giver efteruddannelse til arbejdsmiljørepræsentanterne i alle kommuner,« siger faglig sekretær Mette
Aagaard Larsen, BUPL.
»Arbejdsmiljøet har mange facetter. Man ved ikke alt om arbejdsmiljø efter tre dages grunduddannelse. Derfor er det vigtigt, at man løbende bliver klædt på til at varetage den opgave, det er at være arbejdsmiljø­repræsentant. Det kan få store konsekvenser for pædagogerne både psykisk og fysisk, hvis der ikke er en repræsentant, der ved, hvilke ting man skal kigge på, og hvad der er vigtigt i forhold til arbejdsmiljøet,« siger hun og giver et eksempel fra sin egen tidligere arbejdsplads.
Her fik to pædagoger udslæt på armene, fordi institutionen havde købt noget opvaske­middel, som var giftigt. Det opvaskemiddel, som institutioner bruger, skal leve op til nogle krav om, hvad det må indeholde. Men det var der ingen arbejdsmiljørepræsentant, der vidste, fortæller Mette Aagaard Larsen.

Det er beskæmmende. Arbejdspladserne skal ifølge loven sørge for, at der bliver udfærdiget en kompetenceplan, men også her halter det ifølge arbejdsmiljørepræsentanterne mange steder. 65 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne, som har deltaget i undersøgelsen, siger, at de ikke har nogen kompetenceplan – hverken for sig selv, på deres arbejdsplads eller i kommunen som helhed.
»Det er forskelligt fra person til person, hvilke kompetencer man har. Derfor er det vigtigt, at der alle steder er en kompetenceplan, der tager udgangspunkt i behovet på den enkelte arbejdsplads,« siger Mette Aagaard Larsen med en opfordring til kommunerne om at tage opgaven alvorligt.
Klaus T. Nielsen, lektor i arbejdsmiljø ved Roskilde Universitet, kalder det bekymrende, hvis reglerne om supplerende uddannelse og kompetenceplaner, der blev vedtaget i 2010, ikke bliver overholdt.
»Det er beskæmmende, hvis man inden for den offentlige sektor, hvor hovedparten af BUPL’s medlemmer er ansat, ikke har blik for de regler, der er kommet. Hvis arbejdsmiljørepræsentanterne ikke får den efteruddannelse, de har krav på, har de mindre gode muligheder for at varetage deres funktion som arbejdsmiljørepræsentanter. De kan komme til at stå i situationer, hvor de mangler en viden, som ellers kunne sikre kollegerne et ordentligt arbejdsmiljø,« siger han.

Det står ikke så slemt til. I Kommunernes Landsforening (KL) har de en helt anden opfattelse af efteruddannelsesmulighederne, end BUPL’s medlemmer giver udtryk for. Det fortæller chefkonsulent Preben Meier
Pedersen i en kommentar:
»Det svarer overhovedet ikke til det billede, KL har. Tværtimod viser tilbagemeldinger fra kommunerne, at der i meget vidt omfang tilbydes supplerende uddannelse, og at det indgår i kompetenceplaner drøftet i arbejdsmiljøorganisationen. Jeg tror, at svarene i BUPL’s undersøgelse afspejler, at arbejdsmiljørepræsentanterne slet ikke er opmærksomme på, at der netop er tale om tilbud, og at disse tilbud jo kan være mange forskellige ting. Det er ikke noget krav, at der skal være tale om formelle og eksterne kurser. Tværtimod så kan det jo også være interne aktiviteter som for eksempel temadage og konferencer.«
Mette Aagaard Larsen har svært ved at tage KL’s udsagn seriøst.
»Det er mærkeligt, at arbejdsmiljø­repræsentanterne ikke kender til dem, hvis kommunerne faktisk har tilbud om efteruddannelse. Så må kommunerne have en kommunikation, der ikke er tydelig nok,« siger hun.

Ukendte rettigheder. Undersøgelsen viser også, at hver fjerde arbejdsmiljørepræsentant ikke ved, at arbejdsgiveren skal tilbyde supplerende uddannelse. Det ærgrer Mette Aagaard Larsen. Derfor er BUPL i gang med at lave en landsdækkende indsats for arbejdsmiljørepræsentanter.
»Vi skal blive bedre til at klæde pædagogerne på til at sige, at de gerne vil have uddannelsen, og kommunerne skal selvfølgelig også fortælle lederne, hvad regelsættet er fra den anden side,« siger hun.
Arbejdsmiljørepræsentanterne er også blevet spurgt om, hvilke arbejdsmiljøemner blandt 16 mulige de har størst behov for at erhverve sig ny viden om for at kunne løse deres opgaver. 65 procent føler, at de har størst behov for at få kundskaber inden for trivsel og psykisk arbejdsmiljø generelt, mens 37 procent ser et behov omkring stress. Det overrasker ikke i BUPL.
»Vi står i en ekstrem presset situation på arbejdspladserne. Der er besparelser og nedskæringer mange steder, hvilket har sat det psykiske arbejdsmiljø under et kæmpe pres. Det betyder også, at arbejdsmiljørepræsentanterne skal løse en anden opgave end tidligere, så jeg kan godt forstå, at de efterspørger hjælp til især det psykiske arbejdsmiljø,« siger Mette Aagaard Larsen.

Det siger loven:
Arbejdsmiljørepræsentanter skal inden for de tre første måneder, efter at de er valgt, på en obligatorisk tredages uddannelse. Før oktober 2010 var det en femdages uddannelse.
Det viser BUPL's undersøgelse:
• 96 % har fået den lovpligtige 5 dages uddannelse
• 93 % har fået den lovpligtige 3 dages uddannelse
Det siger loven:
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der ud fra arbejdspladsens arbejdsmiljøbehov udfærdiges en kompetence­udviklingsplan.
Det viser BUPL's undersøgelse:
• 3 % har deres egen kompetenceplan
• 8 % har en plan på arbejdspladsen
• 4 % har en fælles plan i kommunen
• 65 % har ikke en kompetenceplan
• 19 % ved ikke, om de har en plan
Det siger loven:
Inden for det første år som arbejdsmiljørepræsentant skal man tilbydes at deltage i to dages supplerende uddannelse.
Det viser BUPL's undersøgelse:
• 40 % fik tilbud
• 85 % af dem, som fik tilbuddet, tog imod det
Det siger loven:
De efterfølgende år skal arbejdsmiljørepræsentanterne tilbydes halvanden dags supplerende uddannelse per år.
Det viser BUPL's undersøgelse:
• 54 % fik tilbud
• 87 % af dem, som fik tilbuddet, tog imod det

Her er der behov for ny viden
65 % af arbejdsmiljørepræsentanterne føler, at trivsel og psykisk arbejdsmiljø generelt er et af de emner, som de har størst behov for ny viden om for at kunne varetage deres opgaver. Behovet for ny viden om mobning, vold og trusler er begrænset.

Hvilke emner har du størst behov for ny viden om for at kunne løse dine opgaver?
Trivsel og psykisk arbejdsmiljø generelt - 65%
Stress - 37%
Konflikthåndtering - 33%
Sygefravær og fastholdelse - 33%
Samarbejde - 32%
Ledelse, anerkendelse og indflydelse - 28%
APV - 28%
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse - 27%
Støj - 25%
Arbejdstilrettelæggelse - 24%
Indeklima - 21%
Ergonomi, løft og bevægelse - 20%
Forhandlinger - 18%
Arbejdsulykker - 14%
Vold og trusler - 10%
Mobning og chikane - 5%

Kilde: BUPL’s medlemsundersøgelse blandt 457 arbejdsmiljørepræsentanter.