Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 10
Underretninger: Pædagoger holder igen
Manglende viden og usikkerhed får pædagoger til at lade være med at underrette mistanke om vold mod børn, viser ny undersøgelse fra SFI.
Af: Vibeke Bye Jensen
Landets pædagoger tøver med at underrette, når de får mistanke om, at et barn udsættes for vold i hjemmet. I ny undersøgelse fra SFI, der peger på problemet, siger pædagogerne, at de ikke underretter, fordi de mangler viden om, hvordan de opdager volden. De er også usikre på, hvad myndighederne foretager sig, når de sender en underretning til forvaltningen.
Undersøgelsen er den tredje og sidste undersøgelse om vold mod børn, som SFI har lavet for Socialministeriet. 22 pædagoger, sundhedsplejersker og socialrådgivere er interviewet.
Forsker Helene Oldrup, der har stået for undersøgelsen, siger, at fagfolk, der er sammen med børn til daglig, underretter alt for lidt.
"Hvis man holder det omfang af vold mod småbørn, som vi ved, finder sted, op mod antallet af underretninger, er der for få underretninger. Vi ved, at der især i udsatte familier forekommer vold mod børnene, men også her er pædagogerne tilbageholdne med at underrette, fordi de er bange for at miste kontakten til forældrene. Flere siger, at de har erfaring for, at familierne flytter til en anden kommune eller flytter barnet til en anden institution, hvis pædagogerne kommer for tæt på. Og så er barnets situation ikke blevet bedre," siger hun.

Mangler viden om emne. Helene Oldrup mener, at der er mange gode forklaringer på, at pædagogerne ikke underretter nok på deres mistanker om vold.
"Det er ikke noget, børnene selv taler om, og forældrene taler heller ikke om det. Vold er en gråzone, for hvornår er der tale om vold? Det kan være en vurderingssag, for tegnene på vold er ikke altid tydelige. Der er også en del berøringsangst over for at sige til forældrene, at man er bekymret for, at der er vold i familien. Fordi man er pædagog eller sundhedsplejerske, er det ikke sikkert, at man har erfaring med, hvordan man konfronterer forældre med sådanne mistanker. Det, der foregår i hjemmet, er ligesom familiens sag, og det er ikke så nemt at italesætte," siger hun.
Det er altså især viden om emnet, der mangler. Men også om, hvad man så gør, hvis man vil underrette. Helene Oldrup mener, at samarbejdsstrukturerne omkring vold mod børn eller anden udsathed ikke fungerer optimalt.
"Der er ofte lang afstand mellem medarbejderne i institutionerne og socialforvaltningen, og mange ved ikke, hvad der sker, når de sender en underretning. Pædagogerne kan være bange for, at deres underretning vil føre til anbringelse uden for hjemmet. De ved ikke nok om, hvilke forskellige muligheder for indsatser, det sociale system råder over. Desuden er der en frygt for, at en underretning ikke fører til noget, eller at det bare bliver endnu værre for barnet," siger hun

Skal lave handleplaner. Mange af pædagogerne mener, at det er et problem, at de ikke får tilbagemeldinger om, hvad der sker i sagen. Helene Oldrup håber, at der vil ske noget på baggrund af Barnets Reform, hvor det er fastslået, at institutionerne skal have en tilbagemelding, hvis der sættes en indsats i gang som følge af en underretning.
"Men det allervigtigste er, at der i kommunerne laves beredskabsplaner og handleplaner i forhold til vold mod børn i familien. Pædagogerne, der jo har individuel, skærpet underretningspligt, skal have hjælp til at udøve den pligt. Det skal den enkelte ikke stå alene med," siger hun.
I forbindelse med undersøgelsen er Helene Oldrup stødt på kommuner, som er nået langt med at have lavet et beredskab, så der er faste rammer for, hvad pædagogerne skal gøre, hvis de får mistanke om vold mod et barn.
"Den gode model er, at har man en mistanke, snakker pædagoger, sundhedsplejerske og socialrådgiver om, hvad der er observeret, og hvad der kan gøres. Samtidig skal fagfolkene tilbydes viden om vold og underretninger gennem efteruddannelse," siger hun.

Vold mod børn og unge
SFI er netop også kommet med den afsluttende hovedrapport om vold mod børn og unge, der sammenfatter, hvad man har fundet frem til i tre delundersøgelser. Undersøgelsen af pædagogers manglende underretninger er den tredje. Den samlede konklusion er:
• En femtedel af alle unge har været udsat for fysisk vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder.
• Ifølge landspatientregisteret er 0,12 procent blevet udsat for direkte børnemishandling i alderen mellem 0-16 år. I en spørgeskemaundersøgelse om mishandling i barndommen angiver hele 5,6 procent, at de har været udsat for børnemishandling.
• Der findes en gruppe af særligt voldsudsatte unge, som både er udsat for vold over en lang periode og i flere relationer (forældre og andre unge).
• Socialt udsatte unge er mere udsatte for vold og mishandling end andre unge.


Vidensportalen om udsatte børn
Servicestyrelsen har netop åbnet en ny hjemmeside for fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Det nye site er en vidensportal og fungerer derfor som indgang til en række hjemmesider med fælles tema. Her kan man blandt andet finde aktuelt bedste viden, formidle den aktuelt bedste viden, så den kan bruges i praksis og pege på 'videnshuller' og behov for udvikling. Vidensportalen ønsker at bygge bro mellem forskning og praksis ved blandt andet at gøre forskning brugbar for praksis, at systematisere god praksis og formidle forskning og praksis på en måde, så der tages hensyn til praksisfeltets præmisser og travle hverdag.