Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
Døgnåbent. her sover børnene mens mor arbejder
Københavns nye døgnåbne integrerede institution er en succes for børn, forældre og personale, men undervejs har de tilfredse pædagoger mødt en del fordomme.
Af: Ulla Bechsgaard
Tvillingerne Hanne og Agnethe på halvandet år leger på gulvet med den jævnaldrende Victor, da Børn&Unge besøger Københavns nye døgnåbne institution, Haraldsgården på det ydre Østerbro, en mørk vinteraften.
Pædagog Gitte Snerle sidder på gulvet tæt sammen med børnene, mens Anita Mollerup, også pædagog, forbereder aftensmaden.
Klokken 18 er de alle fem samlet omkring bordet og spiser blomkålssuppe med brødcroutoner. Stemningen er varm og familiær, og børnene har det tydeligvis godt.
Da tvillingernes mor skulle starte på ­arbejde efter barsel i sommeren 2015, var hun hårdt presset. Hun er læge med skiftende ­arbejdstider og var blevet alene med børnene. På daværende tidspunkt havde kommunen kun en døgnåben institution, og her var ventetiden ét år.
»Pludselig fik jeg besked om, at Haralds­gården var åbnet som ’døgn’, og at jeg havde fået pladser til pigerne. Det var den perfekte løsning for mig. Min plan er at blive børnelæge, og jeg skal kunne arbejde på skæve tider,« siger Tina Gerbek.

Familiens rytme. I dag er tvillingerne blevet afleveret lidt over 12. De bliver ­hentet dagen efter, når mor har sovet efter sin nattevagt typisk mellem 12 og 14.
Indtil klokken 16 i dag har pigerne opholdt sig i vuggestuen, hvorefter de er rykket op i ’døgn’, som hedder Natsværmeren. Efter aftensmaden er det tid til et bad. De færreste familier har badekar i dag, og børnene er glade, så snart der bliver åbnet for vandhanen.
Victor får almindeligt tøj på efter badet, fordi han nemt skal kunne komme i klap­vognen og være klar til en længere tur med bus, når han bliver hentet klokken 22.
Lidt før 19 ringer dørtelefonen, og Marlon ankommer i højt humør. Han har nattøj på hjemmefra og giver hurtigt mor besked om, at nu kan hun godt gå. ’Brasso’, siger han på portugisisk og får et knus, hvorefter mor smutter hjem for at tage en hurtig lur, før hun skal møde på nattevagt på et plejehjem. Inden Marlon skal puttes klokken 20, er der tid til en godnathistorie sammen med Victor, mens Hanne og Agnethe bliver puttet.
I Haraldsgården brokker personalet sig ikke, hvis nogle børn ikke kommer om formiddagen. Her er familiens behov i centrum, og hvis en formiddag hjemme betyder tid med far, så pyt med at barnet går glip af en udflugt.

Håndholdte forældre. Lægen Tina Gerbek har ligesom de øvrige døgnforældre haft et tæt parløb med Haraldsgårdens leder, Trine Mortensen, som håndholder samtlige nye forældre i indkøringsfasen. Huskelister for hvert enkelt barn om, hvordan mor og far gør der hjemme, er tilgængelige for alle, der har med børnene at gøre.
»Der er ingen informationer om børnene, som er ligegyldige for os. Forældrene kan fortælle os alt, hvad de har lyst til. Derfor ved vi, at mange forældre holder fast i de gamle børnesange som ’Solen er så rød mor’ og ’Elefantens vuggevise’,« siger pædagogen Gitte Snerle.
For nylig vågnede Marlon en nat på Natsværmeren. Men fordi hans mor nøje havde skrevet ned, hvordan hun plejede at gøre i den situation, var det ingen sag for nattevagten, den pædagogstuderende Rasmus, at få ham til at sove igen. Rasmus tog Marlon op, holdt ham ind til sig, kyssede ham på panden og sagde, du skal sove noget mere, og så gjorde Marlon det.
»Vi har meget dialog, og holdningen fra pædagogernes side er hele tiden, at det skal fungere for os forældre og børnene,« fortæller Tina Gerbek, som roser leder og pædagoger for at være fordomsfrie og åbne.

Slås med fordomme. Fordomme har pædagoger og forældre ellers mødt rigeligt af – enkelte forældre har selv måttet kæmpe med dårlig samvittighed over, at andre skal putte deres børn. De to erfarne pædagoger, Anita Mollerup og Gitte Snerle, har begge været i faget i mere end 30 år. De ville ønske, at de havde haft et tilbud som Natsværmeren, da deres egne børn var små.
»Min mand og jeg arbejdede begge på skifte­hold, da vores søn var lille, og i et helt år mødtes vi fast på Brønshøj Torv, som er et trafikknudepunkt, for at aflevere ham til den anden, når vi havde vagtskifte. Til sidst var jeg nødt til at skifte til et job om dagen, selvom jeg foretrak at arbejde aften og nat« fortæller Gitte Snerle.
En af Gittes bekendte var forarget, da hun hørte, at Gitte arbejder på en institution, hvor så små børn overnatter, men nu har veninden efterhånden forstået, at Natsværmeren er et godt tilbud til børnefamilier – hvis ellers det bliver gjort på den rigtige måde, som er, at familiens behov er i centrum, at der er masser af dialog, og at gode historier fra erfarne forældre bliver givet videre til de nye. Vigtigt er det også at huske på, at det er nødvendigt, når folk arbejder uden for normal åbningstid, argumenterer Gitte Snerle.
»Vi skal have mere respekt for dem, der får samfundet til at hænge sammen om natten. Det drejer sig for eksempel om politifolk, ­hospitalsansatte, medarbejdere i lufthavne, journalister og medarbejdere i forsikrings- og underholdningsbranchen,« siger Gitte Snerle.
Før i tiden løste mere velstillede familier problemet ved at have ung pige i huset, men det har de færreste mulighed for i dag. Derfor håber Gitte Snerle, at Haraldsgården kan inspirere andre kommuner til at åbne døgnbemandede institutioner.

Headhuntet. Forældre, som Børn&Unge har talt med, roser pædagogerne, fordi de brænder for opgaven, hele tiden er opmærksomme på børnenes udvikling og viser respekt for forældrenes behov. Og en af forældrene har bemærket, at pædagogerne sjældent er syge.
Haraldsgårdens leder, Trine Mortensen, har headhuntet de rutinerede pædagoger til Døgn. Da vi spørger Anita Mollerup og Gitte Snerle, hvordan det er at være headhuntet, er det tydeligt, at det er de svært tilfredse med. De griner og siger, at ’det er fedt at være udvalgt og at have et job, som er skabt til os’.
Men hvad er det så, de særligt kan byde på?
»Jeg er vant til at arbejde om natten, og så handler det om vores solide pædagogiske erfaring, at vi har ro på og sørger for, at børnene har det godt,« siger Anita Mollerup.
Gitte Snerle supplerer:
»Trine, vores leder, har vægtet højt, at stampersonalet på Natsværmeren er folk med livserfaring og evner til at skabe de bedste rammer for børn, der passes på skæve tider. Det er også en fordel, at vi har bygget Natsværmeren op fra bunden. Vi har indført nogle gode rutiner, som er vigtige i forhold til lavt sygefravær. Hver eftermiddag, når vi har hentet børnene og samles, vasker rengøringsfolkene gulvet i køkken-alrummet. Vi er emsige med vores vasketøj, brugte hagesmække kommer med det samme i en spand med låg og vaskes hver nat.«
Ved 20.30-tiden er der ryddet op, børnene sover, og de to pædagoger mødes til en kop te. Nu er det tid til at skrive logbog, som skal sikre en god overgang mellem Natsværmeren og vuggestue/børnehave næste morgen. En særlig besked er skrevet ned i dag:
’Børnene var nysgerrige efter at få kontakt med journalisten og fotografen fra Børn&Unge. Især var blitzen spændende. Men gæsterne gav også lidt uro, så aftenen var ikke helt så stille som sædvanlig’.

Døgnåbne institutioner
● Ud af 3.281 kommunale og selvejende institutioner i hele landet, har 312 åbent efter kl. 17. Af dem har kun 11 åbent efter kl. 18.
● I Sverige er der døgnåbne institutioner i alle store byer og i hver anden kommune.
● I Sverige er det et særsyn, hvis institutioner ikke har åbent frem til klokken 19. Mange har også weekendåbent.
Kilde: DR.

Om Haraldsgården
● Selvejende, integreret institution, der siden august 2015 har åbent døgnet rundt alle årets dage. Ligger på grænsen mellem ydre Østerbro og Nørrebro i København og har 50 ansatte og 180 børn. 140 af børnene er vuggestue- eller børnehavebørn.
● Forældrene skal have et dokumenteret behov for at få børnene passet aften og nat. I øjeblikket er 25 børn indskrevet med et dokumenteret behov. Leder og forvaltning forventer, at alle vuggestue- og børnehave­pladser – i alt 140 – er døgnpladser om tre år.
● Personalet er ansat i vuggestuen eller børnehaven og er på vagt på Natsværmeren. Børnene går fra vuggestuen og børnehaven hen på Natsværmeren sidst på eftermiddagen. Der er minimum to voksne på Natsværmeren mellem kl. 15 og 22 og minimum to nattevagter.
● Forældrene betaler i forhold til, hvor ofte de bruger Natsværmeren. De kan maksimalt komme til at betale 900 kr. ekstra om måneden.