Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 02
Evaluering af læreplaner; Børn er ikke rumraketter
Flere forskere kritiserer den undersøgelse af de pædagogiske læreplaner, som Familieministeriet har sat igang. Forskerne mener, den er for uambitiøs og at den ikke tager hensyn til, at børn er levende væsner.
Ph.d Pernille Hviid sammenligner de tests, der bruges, med dem, man evaluerer rumraketter med
Af: Vibeke Bye Jensen
Man mister en oplagt mulighed for få undersøgt, hvordan børn reagerer på den store rystetur, indførelsen af de pædagogiske læreplaner har været for deres dagligdag. Det sker ikke med den evaluering og forskning, som er sat i gang af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, mener forsker ved Københavns Universitet, Pernille Hviid.
"Der er ikke plads til at forske i det, som er allermest nødvendigt, nemlig hvordan børn reagerer på, at deres dagligliv nu styres af nogle helt andre mål end tidligere. Vi ville undersøge, om der er nogle dimensioner ved udvikling af pædagogiske læreplaner i forhold til det, der er særlig dansk pædagogik, som man fuldstændig mangler at få øje på. De dimensioner indgik ikke i udbudsmaterialet," siger hun.
Når undersøgelsen er færdig om to år, vil man efter Pernille Hviids mening mangle at vide noget om, hvad der sker med børnene, når de skal gebærde sig i institutioner, der nu er styret af målene i den pædagogiske læreplan. Det er meget vanskeligt at undersøge og kræver udvikling af helt andre metoder, end dem man bruger i testøjemed, og som der er lagt op til i udbudsmaterialet.
"Vi synes, at det var interessant at kigge på børnenes bevægelser i pædagogiske rum, og på hvad de giver udtryk for, at de vil. Det er meget nemmere at måle, om de kan noget bestemt, eller ikke kan, men det er jo ikke det, man lægger vægt på i dansk pædagogik," siger Pernille Hviid.
Hun sammenligner det, der sker, med de tests man bruger, når man evaluerer rumraketter.
"Det er dejligt konkret. Men vi har det problem, at børn ikke er rumraketter, de er i vores øjne små levende væsener, der vil noget, og det vil en rumraket ikke. Når vi anerkender, at børn vil noget, som er værdifuldt i deres udvikling, så er det helt andre processer, der træder i kraft. Det er de processer, der skal evalueres, og det kræver nye metoder."
Det man normalt får, når man bestiller forskning på et område, er nogle nye vinkler ind på området, nogle nye ideer, tilgange og betragtninger. Men Pernille Hviid er bekymret for, at det går man glip af, fordi forskningen er styret i det omfang, det er.
"Jeg bekymrer mig for, at de ikke gør brug af forskernes potentialer til at tænke nyt. På den her måde bliver det en opgave, der bliver besvaret ud fra en ministeriel interesse. De pædagogiske læreplaner er så stor en forandring af den pædagogiske praksis, at det fortjener en ordentlig undersøgelse. Vi burde gøre plads til at være innovative og se, om der kunne dukke noget nyt op i denne her undersøgelse. Noget som vi ikke allerede ved på forhånd," siger hun.
I sidste nummer af Børn&Unge fortalte Pernille Hviid, at hun sammen med to forskerkolleger havde afholdt sig for at søge på opgaven med at lave evalueringen, fordi kontrakten var udformet på en måde, der efter deres mening var uforeneligt med forskningsmæssig etik. Men det var i høj grad også selve opgaveformuleringen, der fik forskerne fra Københavns Universitet til at sige fra.

En gang spredehagl. Også Tomas Ellegaard, forsker på Roskilde Universitetscenter (RUC) er bange for, at der ikke vil komme noget kvalificeret ud af undersøgelsen. Han søgte på opgaven sammen med andre forskere fra RUC - blandt andre Jan Kampmann, CVU-Storkøbenhavn og CASA, men fik den ikke. De betænkeligheder, som Tomas Ellegaard og hans kolleger havde allerede inden de søgte, gik heller ikke kun på kontrakten, men også på selve formuleringen af, hvordan undersøgelsen skulle laves. For deres vedkommende handlede det dog mest om den korte tid og pengene, der er afsat, som i deres øjne gjorde det svært at få en kvalitativ ordentlig undersøgelse ud af det.
"I udbudsmaterialet er det relativt åbent lagt op, må man sige. Man kan ikke se, at de vil have et bestemt svar. Men med den tid, der er afsat til det og de bindinger, der er opsat, kan man regne med, at det, der vil fylde rigtig meget, er de mere kvantitative undersøgelser. At man skulle lave kursusvirksomhed, inden man var færdig med at lave evalueringen, syntes vi var underligt og i modstrid med evalueringstanken," siger han.
Tomas Ellegaard mener som Pernille Hviid, at der ikke er meget plads til nytænkning i den måde, opgaven er formuleret på.
"Den lidt mere positive udgave af det er, at opgaven er beskrevet med en gang spredehagl, så der vil være mange ting, man kunne få dækket ind under beskrivelsen. Min betænkelighed går på, at det her er lavet uden den store omtanke," siger han.
Tomas Ellegaard mener, at man i ministeriet har en forestilling om de pædagogiske læreplaner, som er meget luftig og generel. Og med den evaluering, man har sat i gang, vil man enten få en sludder for en sladder, eller også vil man kunne måle nogle uhyre begrænsede ting.
"De har lidt storhedsvanvid i forhold til, hvad man kan med sådan en evaluering, men sådan er det tit. I tilfældet med læreplanerne, er det måske særlig problematisk, når man tænker på, at der har været en kamp om, hvor firkantet man skulle formulere kravene i loven. Og der er der jo mange, der er glade for, at den endte med ikke at blive så firkantet. Nu laver man en undersøgelse, hvor der samles mange data på kort tid, hvilket kan få én til at tænke, at man vil gøre læreplanerne mere styrbare fra politisk hold. Det var da også nogle af de betænkeligheder, vi havde," siger han.

Man kan ikke få det hele. Psykolog John Andersen fra firmaet UdviklingsForum er med på det vindende hold, der nu skal i gang med at lave undersøgelsen. Han forstår ønsket om forskning, der går dybere end den foreliggende undersøgelse vil komme til. Men han mener også, at den undersøgelse, han og kollegerne laver, vil give et godt billede af, hvordan man arbejder med læring på institutionerne og i kommunerne.
"Vi går ind og kigger på dagligdagen, hvor der er levende børn til stede, ellers ville jeg også synes, at det var endnu en for overordnet og overfladisk undersøgelse. Man kan selvfølgelig altid have andre ønsker til, hvad den kunne indeholde. Vi kombinerer spørgeskemaerne med, at vi er helt ude på blå stue og spørger, hvordan man her tænker læring, og hvorfor pædagogerne gør, som de gør. Så jeg kan sagtens stå inde for den måde, vi har tilrettelagt undersøgelsen på," siger han.
John Andersen er enig med Pernille Hviid i, at man kan gå dybere ved at følge de enkelte processer i forbindelse med læreplansarbejdet tættere.
"Det ville vi ideelt set godt have kunnet gøre. Der ligger nogle valg også rent ressourcemæssigt, man kan ikke få det hele, og vi må glæde os over det, vi får. Men jeg kan godt forstå, hvad Pernille Hviid siger, og at hun hellere vil lave en mere dybtgående forskning på området, for det har hun jo også chancen for. Ideelt set vil det, vi laver, og det, Pernille Hviid gerne vil lave, supplere hinanden. Det vil være rigtig godt, hvis hun kan gøre det," siger han.
Om to år er for kort tid til at undersøge det, der skal undersøges, er John Andersen ikke sikker på.
"Dem der siger, at to år er for kort tid til undersøgelsen, siger det jo, fordi de vil undersøge noget andet, end det opgaven går ud på. Vi kan godt stå inde for det, vi undersøger, og måden vi gør det på. Vi siger ikke, at vi afdækker alle læreplansarbejdets og pædagogikkens mysterier, og det er jo ligegyldigt, hvor meget tid man får, så kan man jo altid gøre noget andet eller mere. Vi har justeret opgaven ind efter de ressourcer, der er til rådighed," siger han.
John Andersen mener, at der også er brug for at undersøge, hvordan kommunerne arbejder med læring, og hvordan man arbejder med det på blå stue. Der er også brug for at vide, hvordan arbejdet med pædagogiske læreplaner fungerer på politisk plan, på forvaltningsniveau, hvordan det har indflydelse på pædagogernes profession, bestyrelsernes arbejde og ikke mindst på børnene. Og det mener han, at man får et ganske godt overblik over med undersøgelsen, sådan som han og hans kolleger har skruet den sammen.
"Det er jo en bunden opgave. Der er grænser for, hvilke svinkeærinder, man kan lave, for det handler jo også om, at den her undersøgelse sættes i gang, så man rent politisk kan se, hvad der sker med læreplanerne. Der er ingen tvivl om, at der er politisk bevågenhed omkring læreplanerne, og der er ikke noget at sige til, at politikerne gerne vil se, hvad der kommer ud af det, de har vedtaget," siger han.

Flere undersøgelser. Christina Barfoed-Høj, fuldmægtig i Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og ansvarlig for udbudsmaterialet, mener, at der er en pointe med at skrue undersøgelsen sammen på denne måde. Der skal først og fremmest hentes viden om, hvordan det går med de pædagogiske læreplaner. For det andet skal den viden, der indhentes, spredes og forankres lokalt. Det er folk i ministeriet, der har udarbejdet udbudsmaterialet på baggrund af det, man har fundet kunne være væsentligt og på baggrund af det lovforberedende materiale.
"Vi måler på, om loven virker. Vi skal have et bud på, om der er en god proces i gang, eller om der er noget, der halter. Ministeren vil vide, om det her overhovedet er kendt ude i kommunerne, arbejder man med det, bliver det anvendt. Og så vil han gerne vide, hvordan man arbejder med det. Anvender man alle seks temaer eller kun to. Har medarbejderne været med i udarbejdelsen, eller er det kun ledelsen eller det kommunale plan, der har været pennefører på det. Kan man allerede nu se en forandring hos personalet, er de blevet mere kompetente og bevidste, har de en fælles tilgang til, hvordan man arbejder med de her temaer, og hvordan man dokumenterer. Men også om forældrene har mærket forandringer, og om børnene har fået styrket nogle kompetencer," siger hun.
Desuden er det ifølge Christina Barfoed-Høj meningen, at man ligesom med andre elementer i daginstitutionernes arbejde vil følge arbejdet med de pædagogiske læreplaner i mange år fremover.
"Selvfølgelig er det jo ikke gjort med denne undersøgelse. Det skal følges videre frem, om læreplanerne betyder noget for børnenes kompetenceudvikling. Ministeren vil bruge nogle af de to milliarder kroner, som er afsat til forbedring af kvaliteten på dagtilbudsområdet, til at følge med i hvordan det fremover går med læreplanerne," siger hun.
At to år er kort tid til at få de ting at vide, som man gerne vil undersøge, er Christina Barfoed-Høj ikke enig i.
"Nogle syntes, at det var da noget af en maraton, og de ville gerne se noget inden de to år. Men vi er glade for, at vi har fået penge til så lang tid, fordi vi netop gerne vil kunne nå at måle på forandringen, der sker over tid, så det ikke kun er et nedslag nu og her."


Det skal undersøges
I udbudsmaterialet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender står at opgaven med at undersøge, hvordan det går med implementering af de pædagogiske læreplaner, skal indeholde følgende:
I hvilket omfang lovgivningen om de pædagogiske læreplaner er blevet implementeret. Hvordan lovgivningen er blevet implementeret. Hvilken effekt eller forandring lovgivningen har medvirket til i forbindelse med, at alle dagtilbud har skullet formulere og arbejde med pædagogiske læreplaner og i kraft af implementeringsinitiativerne. Herunder om den ønskede effekt er opnået.
Disse tre omdrejningspunkter skal forholdes til de forskellige relevante aktørniveauer: kommunerne, forældrene, personalet og børnene - herunder også de udsatte børn.
Formålet med undersøgelsen er at afdække læreplanernes omfang, anvendelse og effekt og at gøre den viden, der skabes i forbindelse med evalueringen, kendt og brugbar. Altså både et indholdsformål og et formidlingsformål.

Sådan undersøges det
Det var et såkaldt konsortium bestående af NIRAS-konsulenterne, UdviklingsForum, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), der vandt licitationen om undersøgelsen. John Andersen fra UdviklingsForum forklarer, hvordan de har tænkt sig at løse opgaven.
"Vi vil lave en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, så man får et overblik over, hvordan der arbejdes med læreplanerne og med læring i det hele taget. Den gentager vi efter halvandet år for at se, hvordan det er gået, når alle er længere i arbejdet med læreplanerne. Desuden besøger vi 12 kommuner, der i løbet af processen bliver til otte på grund af kommunesammenlægningerne. Her går vi ind og observerer og stiller spørgsmål til både politikere, forvaltningsfolk, pædagoger, ledere og forældre. Vi vil også følge den pædagogiske hverdag via fotos, som pædagogerne tager og reflekterer over," siger han.
John Andersen synes, at det bliver spændende at få et overblik over, hvordan der egentlig arbejdes med læring på landsplan.
"For læring opfattes jo på mange forskellige måder, og der har heldigvis været mange diskussioner om det. Man kan også gå tættere ind og få viden om, hvordan alt det her hænger sammen i kommunerne. Hvis man skal sige det lidt skarpt, så er det, hvordan læringstænkningen og diskussionen hænger sammen fra blå stue til borgmester," siger han.
John Andersen mener, at man med undersøgelsen, som han og kollegerne har designet den, får både overblik og den mere dybtgående analyse.