Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
GUIDE: Sådan håndterer du adfærdsproblemer
Børn med adfærdsproblemer kan ikke tvinges til god opførsel. I stedet kræver det systematik, samarbejde og vilje til ændringer blandt pædagoger og lærere i skolen, vurderer psykologer bag et nyt inspirationskatalog om emnet.
Af: Mikkel Prytz
Det kan være fristende at ty til en straf, når Camilla igen provokerer, eller når Marcus igen har slået en af de andre. Men når man som pædagog eller lærer i skolen har at gøre med et barn med adfærdsproblemer, er det umuligt at straffe sig ud af problemerne.
»Det kan man ikke. Børnene bliver blot mere adfærdsforstyrrede. Det eneste, der virker, er at arbejde på at få et positivt forhold til barnet. For barnet kan være kommet ud i en så dårlig kontakt til voksne, at det oplever, at man kun får opmærksomhed, når man skaber problemer.«
Sådan siger Dorte Damm, cand. psych. med speciale i børneneuropsykologi. Hun er en af forfatterne til et inspirationskatalog, der giver fagfolk i skolen praktiske råd til at håndtere børn med en række vanskeligheder, for eksempel børn med adfærdsproblemer – altså børn, hvis adfærd skaber problemer for dem selv og andre.
»Grundlæggende beskriver vi almindelige elever i folkeskolen. Nogle har måske diagnoser, mens andre har vanskeligheder i skolen eller derhjemme. De giver store udfordringer i hverdagen, men man kan som pædagog og lærer komme langt med de her børn, hvis man håndterer dem rigtigt,« siger Dorte Damm.
Og det er vigtigt at gribe ind i tide, understreger psykologen, for ellers peger forskningen på, at barnets mistrivsel vil fortsætte.
»Børnene kan udvikle forskellige problemer og sårbarheder, og for nogles vedkommende vil det betyde, at de helt holder op med at gå i skole. Men inden det kommer så vidt, bliver børn med adfærdsproblemer ofte meget afgørende for klassens trivsel, og det vil sige både elevers, læreres, pædagogers og for­ældres,« siger Dorte Damm.
»Det er dog muligt at gøre noget ved problemerne omkring børn med adfærdsproblemer. Men i stedet for at tænke, at man må ændre eleverne, bliver man nødt til at starte med deres omgivelser, og det kræver, at de voksne arbejder systematisk og målrettet sammen,« fortsætter hun.

Derfor bliver barnet adfærdsvanskelig
Der er sjældent én bestemt årsag til, at et barn har adfærdsproblemer. Og børn med adfærdsproblemer kan fungere fint i nogle sammenhænge, eksempelvis i klubben eller derhjemme, men ikke i skolen. Det er derfor vigtigt at se elevens opførsel i sammenhæng med både familie, skole og kammerater.
● Generelt skyldes børns adfærdsproblemer, at de er kommet ind i et negativt samspil med voksne. Det er kommet dertil, at den voksne kun ser barnets dårlige opførsel og ikke anerkender barnets positive handlinger.
● Samspillet med andre børn betyder meget. Hvis et barn bliver afvist af andre, er der større risiko for, at barnet opfører sig dårligt for at blive bemærket.
● Dårlig adfærd smitter: Samvær med andre med adfærdsvanskeligheder er en stor risikofaktor, fordi man kopierer andres adfærd.
● Sproglige vanskeligheder og problemer med indlæring øger risikoen for at udvikle adfærdsproblemer. Det samme gør psykiske problemer hos forældrene.

Om guiden
På disse fire sider kan du læse en række gode råd til at arbejde med adfærdsvanskelige børn. Rådene stammer fra inspirationskataloget ’Den udfordrede elev og skolen’, der er skrevet til pædagoger og lærere i skolen af psykologerne Dorte Damm og Lene Broe. Inspirationen til kataloget kommer af det satspulje­støttede projekt ’Unge med særlige behov og psykiske vanskeligheder’, der fandt sted i 2009-13 på Havredal Praktiske Uddannelser. Inspirationskataloget er udgivet med støtte fra blandt andre Ministeriet for Børn og Undervisning.

Få bugt med den negative adfærd
Husk på disse 8 gode råd fra psykologerne bag inspirationskataloget ’Den udfordrede elev og folkeskolen’, når du arbejder med børn med adfærdsproblemer.
1. Hvis man vil ændre et barns negative adfærd, ligger bolden hos de voksne. Man kan ikke gå ud fra, at barnet har overskud til at ændre sig selv.
2. Man kan ikke straffe sig til positiv adfærd. Der sker kun positive ændringer for et barn, hvis barnets positive adfærd bliver set og anerkendt af voksne, også selvom den kun viser sig i korte glimt.
3. Det er vigtigt, at barnet får stabilitet og ro. Børn – og især børn med adfærdsproblemer – har brug for en logisk og forudsigelig struktur.
4. Husk at tilpasse kravene til barnets evner. Ellers risikerer du, at barnet på forhånd giver op over for opgaven eller får endnu et nederlag.
5. Brug hinanden. Det er vigtigt at dele strategier om, hvad der kan lykkes og ikke lykkes, med kolleger, så man ikke afprøver idéer, som allerede har virket uhensigtsmæssigt.
6. Arbejd på at opbygge et positivt klassefællesskab. God adfærd starter i et godt og tolerant sammenhold med kammeraterne.
7. Hvis barnet er voldeligt, skal volden stoppes. Fokusér på at gøre det på en måde, der ikke øger aggressionsniveauet, og giv derefter slip på
barnet.
8. Det kan være en god idé at få supervision fra andre, der ser problemet udefra og ikke kender barnet på forhånd. Man kan nemt komme til at fokusere på barnets dårlige adfærd og ikke se lyspunkterne.

Det begynder med dig selv
Hvis du vil have et godt og bæredygtigt forhold til et barn med adfærdsproblemer, bør du begynde med at tænke over din egen adfærd. Her er psykologerne Lene Broe og Dorte Damms bedste råd.
Pas på dine egne årsagsforklaringer. Vær opmærksom på, om du sidder fast i dine egne negative forestillinger, eksempelvis om forældrene.
Hold afstand til barnet. I vanskelige situationer kan det øge presset og give voldsomme reaktioner, hvis du kommer for tæt på barnet. Undgå også øjenkontakt med barnet i tilspidsede situationer.
Beløn positiv adfærd. Husk at rose og anerkende, når barnet fx låner sit legetøj ud eller overholder aftaler. Og undgå at ’forurene’ øjeblikket ved at sammenligne med situationer, hvor barnet ikke opførte sig ordentligt. Det opfatter barnet som kritik.
Bevar roen. Også i konflikter. Spar på ordene, hvis barnet er oppe at køre. Vær til stede, giv plads og ro, og vent med at bearbejde problemerne. Og forsøg at tage barnet med væk fra den dårlige situation.
Dine beskeder skal synke ordentligt ind hos barnet, så lad ham eller hende få lidt ro til at fordøje dit budskab.

Find ro i fredstid
Tag en snak med barnet om, hvad han eller hun selv kan være med til at gøre for at forebygge konflikter. Her er et par idéer:
Pusterummet
Aftal med barnet, at han sætter sig i et hjørne eller går et bestemt sted hen udenfor, hvis der er en konflikt på vej. Husk at aftale, om han selv skal komme tilbage, eller om en voksen skal hente ham efter et bestemt stykke tid.
Sedlen
Lad barnet skrive en seddel, som han kan have i lommen. Der kan fx stå, at barnet skal tælle til 10 eller andre ting, der virker, når han er ved at blive hidsig. Den skal minde ham om, hvad der virker i pressede situationer.
Voksenaftalen
Aftal med hele klassen, at de henter en voksen, når der er problemer. Det er vigtigt,
at ingen får skældud eller bliver drillet for at ’sladre’.
Husk at!
Du skal være opmærksom på barnet bagefter. Ros ham for at følge strategien, og giv ham indtryk af, at han kan kontrollere sig selv.

Hold godt øje med barnet
Monitorering er en metode til at registrere et barns adfærd og vurdere, hvordan man som fagperson kan være med til at ændre adfærd.
I en periode på fx 14 dage observerer man barnet og registrerer, når barnet er i en form for konflikt. Det kan man eksempelvis gøre i barnets skoleskema. Hvad var barnet i gang med, og hvad udløste konflikten? Husk også at bemærke de sammenhænge, hvor der ikke er problemer med barnet. Hvilke betingelser ser ud til at være til hjælp for barnet?
Efter en periode kan man se, om der er et mønster i barnets adfærdsproblemer. Det kan pædagoger og lærere bruge til at arbejde med ændringer, der vil gøre det nemmere for barnet at få en positiv adfærd.

Få mere viden
Har du brug for at læse mere om børn med adfærdsproblemer? Så kan du blandt andet læse disse bøger:
May Britt Drugli
’Adfærdsvanskeligheder hos børn. Evidensbaseret viden og praksis’, Dansk Psykologisk Forlag, 2009.
Bo HejlskovElvén
’Adfærdsproblemer i skolen’. Dansk Psykologisk Forlag, 2013.
Ross W. Greene
’Det eksplosive barn’, forlaget Pressto, 2010.
Thomas Nordahl
’Adfærdsproblemer hos børn og unge. Teo­retiske og praktiske tilgange’, Dansk Psykologisk Forlag, 2008.
Sue Roffey
‘Positive læringsrelationer i skolen’, Dansk Psykologisk Forlag, 2012.

Læs materialet selv
Kilden til denne guide er inspirationshæftet ’Den udfordrede elev og folkeskolen’. Den
kan hentes/læses via dette link: kortlink.dk/kk6n eller bestilles hos Havredal Praktiske
Uddannelser i Karup på telefon: 8666 2268 (så længe lager haves).