Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 16
TEMA: EVIDENS. Forskningen viser. Pædagoger er loyale
Der kræves udstrakt loyalitet af de pædagoger, som skal arbejde evidensbaseret. Og det lever pædagogerne op til. Derfor får ­metoderne stor betydning for deres arbejde, viser forskning.
Af: Vibeke Bye Jensen
Med fikse og færdige manualer og et omfattende uddannelsesprogram anviser metoderne ’Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) og ’De Utrolige År’ (DUÅ), der er adfærdsregulerende metoder, hvordan pædagoger skal arbejde med børns adfærd.
Fra 2010-2012 forskede Anne Mette Buus, lektor og projektleder ved VIA University College, pædagoguddannelsen i Viborg, i pædagogers brug af evidensbaserede metoder i tre kommuner. I undersøgelsen fandt man frem til, at metoderne kræver stor loyalitet af pædagogerne, og at pædagogerne lever op til kravet.
»Pædagogerne var meget glade for de evidensbaserede metoder. De fortalte, at en stor del af deres praksis var relateret til metoderne, som ikke er til diskussion, fordi det er en samlet pakke. Det er altså ikke meningen, at man kan lade være med at følge dem eller blot vælge nogle dele ud. Men vi mødte også pædagoger, der valgte at modificere deres brug af metoderne,« siger hun.

Påvirker hele praksis. Ifølge Anne Mette Buus kendetegner det de to metoder, at de dækker hele det pædagogiske arbejde, fordi de har fokus på de sociale relationer mellem børn og mellem børn og voksne. Det ligger også i metoderne, at hele personalegruppen skal gøre, som det er beskrevet i metoden, og at hele personalet skal på kursus.
»Arbejdet med metoderne er ambitiøst, omsiggribende og gennemsyrende for den pædagogiske praksis. Vores undersøgelse viste, at i nogle institutioner har disse programmer fået en meget stor gennemslagskraft. En pædagog fortæller os, at 70 procent af det, hun gør, kommer af, at hun arbejder med en af metoderne,« siger hun.
Forskerne fandt ud af, at arbejdet med metoderne er afhængigt af institutionernes kultur og traditioner. Har institutionen i forvejen fokus på adfærdsregulering, ser det ud til, at metoderne kommer til at fylde meget i hverdagen.
»Hvis institutionen derimod har en tradition for kreative aktiviteter eller udeliv, bliver metoderne i højere grad et fokus blandt flere andre, som pædagogerne er optagede af,« siger Anne Mette Buus.

Effektiviserer arbejdet. Forskerne fandt, at der i forvaltningerne var meget stor optimisme omkring metoderne, fordi de var evidensbaserede. Pædagogerne fortalte, at de er glade for, at metoderne giver dem et fælles sprog og en fælles systematik. De nævnte ikke selv evidensen, og i et af fokusgruppeinterviewene sagde de, at evidensen er ligegyldig for dem, bare metoden virker, fortæller Anne Mette Buus.
Forskerne foretog videoobservationer og analyserede dem sammen med pædagogerne. Blandt andet så de en situation, hvor en pædagog gav en dreng en timeout i et antal minutter. Han skulle blive siddende på en bestemt stol. Bagefter diskuterede pædagogerne, om timeouten varede det rigtige antal minutter, men ikke, om det var det rigtige redskab.
»Det afspejler pædagogernes store loyalitet og optagethed af, om de gør det rigtigt i forhold til manualens forskrifter. Det overraskede os, for det at arbejde manual­baseret er et afgørende brud med, hvordan man tidligere har arbejdet i dagtilbuddene. Og et brud med den udbredte forståelse af, at den pædagogiske praksis er svær at ændre, og at pædagoger er relativt selektive og anarkistiske,« siger Anne Mette Buus.

Metoden blev målet. Kun i én af institutionerne argumenterede pædagogerne for, at de ikke ville gøre noget, som de ikke kunne stå inde for rent etisk.
»Det var slående, at pædagogerne ikke i højere grad diskuterede etik og menneskesyn i arbejdet med metoderne. Tværtimod mødte vi i forvaltningen, men også i institutionerne, en forestilling om, at metoderne var teknik,« siger Anne Mette Buus. Pædagogerne gik mest op i, at de havde fået et værktøj, og at de oplevede det som kvalificerende for deres praksis.
»I nogle institutioner så vi, at metoden var blevet et mål i sig selv. Vi kunne se, at de fleste af pædagogerne ikke begrundede deres praksis med andre mål – for eksempel dem, der står i dagtilbudsloven. Vi kunne se en tendens til, at når der kommer fokus på noget, så rykker andet ud af fokus,« siger Anne Mette Buus.

Om forskningen
● Forskningen af evidensbaserede metoder foregik i 2010-2012.
● Først foretog forskerne en kortlægning i tre kommuner og interviewede centrale personer i børne- og ungeforvaltningerne.
● Desuden besvarede alle ledere i dagtilbuddene på spørgsmål om arbejdet med metoderne.
● Derefter var forskerne ude i seks dagtilbud, som arbejdede med en evidensbaseret metode. Her videofilmede de pædagogernes arbejde med metoderne og så optagelserne igennem sammen med pædagogerne, der fortalte, hvordan de trak på forskellige former for viden i forskellige situationer.
● Forskningen blev støttet af BUPL’s forskningsfond.