Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 15
HÅRD KRITIK AF SEMINARIER - Rapporten får ros
Der er store forskelle på, hvordan evalueringsrapporten læses, men der er samtidig bred enighed om, at den slår ned på væsentlige forhold, og at den kan danne udgangspunkt for en ændring af pædagoguddannelsen.
Af: Rikke Viemose
Både rektorerne, fagforeningerne, de studerende, børne- og kulturcheferne samt Kommunernes Landsforening mener, at evalueringsinstituttets rapport om pædagoguddannelsen kan danne udgangspunkt for en ændring af uddannelsen. Ikke desto mindre læser de forskellige interessenter rapporten på forskellige måder. Hvor rektorernes formand for eksempel mener, at der grundlæggende er tale om en velfungerende uddannelse, læser de studerende evalueringen som en voldsom kritik af den nuværende uddannelse.
Formanden for de studerendes organisation PLS, Søren Ekstrand, siger om sin reaktion på rapporten:
»Armene højt oppe, råbende juhu For evalueringen slår ned på det, som vi har sagt i ti år: At vejledningen er for dårlig, at koblingen mellem praktik og teori er for dårlig, at eksamenerne er for dårlige. Det er en hård kritik, men den er berettiget. Det har overrasket mig, at rapporten er så oprigtig, det havde vi ikke turdet håbe på.«
Selvom det ikke fremgår af evalueringen, mener Søren Ekstrand, at de fleste problemer skyldes seminariernes dårlige økonomi. At mange års nedskæringer har betydet for få ressourcer til vejledning og undervisning.
»Nu håber vi bare på, at man tør åbne uddannelsesforliget og gå i gang med at lave en ny uddannelse i stedet for kun at lave et par justeringer. Men det tror jeg også, der er stemning for,« siger PLS-formanden.

Vanvittig spændende. BUPL's næstformand og uddannelsesansvarlige, Annette Trads Hansen, der også sidder i evalueringsinstituttets bestyrelse, mener, at rapporten har været "vanvittig spændende læsning":
»Jeg blev både ked af det og glad, da jeg læste den. Den viser jo blandt andet, at der er en alt for stor variation i uddannelserne. Vi har altid sagt, at mangfoldighed er godt, men når det giver studerende problemer at flytte fra ét seminarium til et andet, så er det kommet for vidt.«
Hun hæfter sig ved flere ting i rapporten, som hun mener, der bør tages hånd om:
»Jeg synes, det er påfaldende, at underviserne ikke vil tage de studerendes udtalelser for gode varer. Underviserne affejer de studerendes kritik med, at de "altid er for hårde ved hinanden" - i stedet for lytte til, hvad det er, de siger.«
»Det ser også ud til, at man lukker for mange gennem uddannelsen samtidig med, at seminarierne overhovedet ikke vurderer, om der uddannes pædagoger, der ikke burde være blevet det. Dét, mener jeg, er et voldsomt problem.«
Annette Trads Hansen mener, at det er en usædvanligt omfattende og grundig rapport, og hun håber, at den kan danne udgangspunkt for udformningen af en helt ny uddannelse.
»I BUPL går vi efter at få nedsat et betænkningsudvalg under Undervisningsministeriet, der kan udforme en helt ny uddannelse,« siger hun.
Også i den anden pædagogiske fagforening, Socialpædagogernes Landsforbund, mener den uddannelsesansvarlige, næstformand Mogens Seider, at evalueringen peger på væsentlige forhold:
»Vi vil gerne have, at der bliver mere fokus på vores område, hvor pædagogerne arbejder med marginaliserede og socialt udstødte. Vi vil ikke have en specialistuddannelse, men det kræver et kvalitetsløft af uddannelsen, hvis pædagogerne skal kunne løfte opgaven på vores område. Derfor er det fint at få den her diskussion nu.«
Mogens Seider mener, at evalueringen tegner et billede af en velfungerende uddannelse, selvom der er grundlæggende problemer:
»Der er nogle fix-punkter: Uddannelsen trænger til en stærkere overordnet styring og bedre vejledning. Det bliver også spændende at høre forklaringerne på, hvordan der kan være så store forskelle på seminarierne, når man samtidig garanterer, at alle studerende får de samme kompetencer.«

To forskellige virkeligheder. Rektorernes formand, Søren K. Lauridsen, synes, det er en positiv evaluering af uddannelsen.
»Den viser, at uddannelsen er god, og at der ikke er noget at sige til, at den er en af de mest populære uddannelser i landet,« mener han.
Han er enig i en række af de problemer, der påpeges, for eksempel at studievejledningen bør være mere socialt vejledende, og at der bør være en uddannet praktikvejleder på hver institution.
»Men jeg synes måske ikke, rapporten går nok i dybden. For eksempel har de ikke fået med, at det, evalueringsgruppen kalder forsøgs- og udviklingsarbejde, i dag er erstattet af pædagogisk udviklingsarbejde. Internationaliseringen har de heller ikke levnet meget plads.«
Kritikken af, at der mangler sammenhæng mellem praktikperioderne og de teoretiske forløb på seminarierne, tager han ikke så alvorligt.
»Jeg tror aldrig, man kan få de to verdner til at hænge ideelt sammen. Det er og bliver to forskellige virkeligheder, som ikke kan harmoniseres. I øvrigt taler vi ikke teori og praksis længere. I dag bruger vi begreberne viden og profession, så her virker rapporten noget forældet.«
Søren K. Lauridsen glæder sig i øvrigt over, at evalueringsgruppen foreslår én af de lønnede praktikker erstattet af en kortere, SU-beretttiget praktik. Det gør de studerende, SL og BUPL også. Alle går de ind for, at den lønnede praktik helt skal afskaffes.
Men det er i høj grad et økonomisk spørgsmål, hvilket Kommunernes Landsforening og formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, også gør opmærksom på.

Lærerne skal tænkes med. »Tanken om fire praktikker med hver deres rolle - øvelsespraktik, arbejdspraktik, undersøgelsespraktik og fordybelsespraktik - er meget spændende. Men der bliver en konflikt i diskussionen om, hvorvidt praktikken skal lægges om til SU,« forudser Per B. Christensen.
Han mener, at evalueringen er fornuftig, og han kan godt genkende den udbredte kritik, der er blandt "aftagerne" - altså institutions- og skolelederne - af de nyuddannede pædagoger. Tallene dokumenterer, hvad han har talt for i lang tid, nemlig at pædagogerne bør få et større indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune og at samarbejde mellem forskellige institutioner og med forvaltningerne.
»Det er utroligt vigtigt, at de studerende lærer at se sig selv i sammenhæng med kommunen. Derfor glæder jeg mig særligt over, at evalueringsinstituttet i deres forslag til en ny uddannelse har et fag, der hedder "institutioner, organisationer og forvaltning,"« siger børne- og kulturchefformanden.
Han mener, at evalueringens konklusioner skal være med i en nytænkning af pædagoguddannelsen. Men han advarer mod blot at lappe på den gamle og mener, at man skal afvente den evaluering af læreruddannelsen, som evalueringsinstituttet offentliggør i efteråret. Det samme mener man i Kommunernes Landsforening. Lærer- og pædagogudannelsen bør tænkes sammen, lyder det.
»Det er vigtigt, at man tænker de to uddannelser i en sammenhæng - ikke som en fælles uddannelse - men de to fag har så mange fællestræk, at det bør afspejles på uddannelserne,« siger fuldmægtig Mikkel Haarder, KL. Han peger samtidig på, at der i evalueringsrapporten ikke er taget højde for de økonomiske aspekter.
»Det var heller ikke evalueringsgruppens opgave, men der er nogle regnestykker, der skal gå op, hvis deres anbefalinger skal følges,« siger han.

Undersøgelsen bygger blandt andet på selvevalueringsrapporter fra samtlige 32 seminarier, besøg og uddybende interviews på seks af dem, spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppe-interviews blandt aftagere og dimittender samt informationer fra censorformandskabet.

Forslaget til en ny uddannelse
De nuværende 11 fag smeltes sammen til seks hovedfagsområder.
Evalueringer og eksamener skal foregå mere løbende end i dag, og der skal sikres en bedre sammenhæng mellem dem og undervisningen.
Den nye uddannelse skal indeholde to fordybelsesperioder.
Praktikken skal ændres fra 15 til 12 måneder, og der skal være fire praktikperioder med hver deres rolle: En øvelsespraktik, en arbejdspraktik, en undersøgelsespraktik og en fordybelsespraktik.
Mødepligt skal erstattes med krav om deltagelse i både undervisning, gruppe- og projektarbejde. Samtidig skal seminarierne formulere tydelige krav og forventninger til de studerende.