Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 08 Børn&Unge som e-paper
TEMA: KAMPEN FOR ERSTATNING. Voldsramt på jobbet
Så giver han mig en knytnæve i underlivet
Nadia Jørgensen er psykisk skadet, efter at hun blev tæsket og truet af en 10-årig dreng. Fordi hun ikke meldte drengen til politiet, har Erstatningsnævnet afvist at give hende offererstatning. Nu trækker BUPL nævnet i retten.
Af: Trine Vinther Larsen
En offererstatning får ikke Nadia Jørgensens psykiske mén efter at være blevet overfaldet i sin pædagogpraktik til at forsvinde. Men den kan være med til at placere et ansvar og yde retfærdighed for det, der skete 24. marts 2012. Den dag bleb Nadias liv i løbet af bare 20 minutter ændret så voldsomt, at hun fire år efter stadig er ude af stand til at arbejde.
Hun fortæller om overfaldet, da Børn&Unge besøger hende i det lille landhus på Slagelseegnen, hvor hun bor med sin kæreste, og hvor parrets to jagthunde og en kat holder hende med selskab i dagtimerne.
Hun er uvant med at tale med en journalist og piller nervøst ved fingrene, mens hun fortæller. Nadia var også nervøs og i en uvant situation den skæbnesvangre dag på praktikstedet, et behandlingshjem for anbragte børn.
Hendes afløser dukker ikke op som planlagt, og hun står alene med tre 10-13-årige drenge. Hun har før haft aktiviteter med to-tre børn alene udenfor, men hun har ikke haft eneansvaret for børnene indenfor. Nu er to af drengene løbet ind i forvejen, og de har låst huset af, så Nadia må tage den tredje dreng på 10 år med ind gennem personaleindgangen.
»Han kunne blive nærmest psykotisk ved det mindste strukturskift og blev påvirket af, at vi skulle ind gennem en anden dør, end vi plejede. Mens jeg derinde prøver at få styr på de to andre drenge, begynder han at tage knive fra køkkenskuffen,« fortæller Nadia.
Drengen når at have fat i tre store knive og kaster en af dem frem mod hende. Volden eskalerer, da Nadia tager ham ned på hans værelse og vil lægge ham på sengen.
»Jeg holder hans arme, og han begynder at sparke. Da jeg holder hans ben, begynder han at slå. Jeg må kante mig ned over ­sengen og halvt sidde på hans ben og samtidig holde hans arme, men nu begynder han at spytte. Jeg beslutter at trække mig, og så sætter han sig op i sengen, kigger mig i øjnene og siger:
’Nu skal du lige have den her’. Så giver han mig en knytnæve i underlivet,« for­tæller Nadia.
Da hendes afløser kort efter ankommer, er Nadia stadig i chok, men får forklaret, hvad der er sket, og afløseren, der kender drengene fra skolen, får styr på situationen.

Psykisk skadet. Et par timer om formiddagen, så længe kan Nadia i dag holde til daglige gøremål som at gå tur med hundene, vaske tøj, hente brænde, klippe hæk og måske køre til kaffe hos venner og familie. Resten af tiden sover hun mest.
Hun er ellers kun 26 år og burde ikke drive dagene væk, men siden overfaldet er hun ikke længere den samme, glade, hjælpsomme og aktive pige, hun var før.
»Jeg er jo ikke et normalt fungerende ­menneske. Før kunne jeg være social uden at køre træt, jeg fik løbet, og jeg havde både studie og et fritidsjob, hvor jeg ofte havde det fulde ansvar for en hundepension. Nu kan jeg ikke engang have et normalt liv uden et arbejde,« siger Nadia.
Psykologers og speciallægers erklæringer i hendes efterhånden tykke sagsmapper understøtter Nadias beskrivelse og beretter om en psykisk skadet kvinde med ’et stort søvnbehov, nedsat initiativ, isolationstendens, øget spekulations- og bekymringstendens, koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, og undertiden angstsymptomer og håbløshedsfølelse’.
»Jeg troede, jeg kom mig i ­løbet af nogle dage. Jeg vidste ikke, hvor skadet jeg var.«

Politianmelder ikke. I ugerne efter overfaldet prøver Nadia flere gange at ­komme tilbage på job, men hver gang bryder hun grædende sammen og må til sidst afbryde praktikken og blive langtidssygemeldt.
På intet tidspunkt har institutionslederen, kolleger eller hendes praktikvejleder sagt, at hun skal politianmelde den 10-årige dreng for overfaldet. Det er hendes mor, der hjælper hende med at få meldt sagen til Arbejdsskadestyrelsen og ringet til BUPL, der herefter kører både en arbejdsskadesag og en offererstatningssag for Nadia.
Arbejdsskaden bliver hurtigt anerkendt, men Erstatningsnævnet afviser først Nadias sag om offererstatning med henvisning til, at institutionen eller drengens forsikring må betale. Institutionen og kommunen fralægger sig ansvaret og vil grundet tavshedspligt heller ikke udlevere drengens policenummer.
I mellemtiden er Nadia et år forsinket blevet færdig med sin pædagoguddannelse. Hun er dermed også et år forsinket på arbejds­markedet, og BUPL opgør på baggrund af hendes mange sygeperioder hendes tabte arbejdsfortjeneste til 350.000 kroner og ansøger igen Erstatningsnævnet om offererstatning.
Men i maj 2015 afviser Erstatningsnævnet igen sagen. Nu med den begrundelse, at Nadia ikke meldte drengen til politiet.
At sagen er trukket ind i 2015 viser sig at have fatale følger for Nadia. Indtil 2014 har Erstatningsnævnet nemlig givet omsorgs- og plejepersonale dispensation fra kravet om politianmeldelse, men efter 2014 har nævnet skærpet kravet, og flere pædagoger, lærere og andre er kommet i klemme, fordi de aldrig har tænkt på at politianmelde.
Nadia finder det meningsløst, at pædagoger overhovedet skal politianmelde børn.
»Som pædagog er man ansat til at hjælpe børnene, og efter en voldelig episode vil man arbejde med at genopbygge relationen, men det er svært, hvis der ligger en politianmeldelse på barnet,« siger Nadia, der dog i dag ville ønske, at anmeldelsen lå der, men kun af hensyn til sig selv.
»Det kan aldrig gavne barnet,« siger hun.

På standby. Erstatningsnævnet har i forbindelse med ændringen af praksis i Årsberetning for 2014 uddybet, at offererstatningslovens krav om politianmeldelse stadig kan fraviges, men kun hvis der er dokumenterede ’konkrete, individuelle, pædagogiske og/eller behandlingsmæssige’ forhold, som taler for det.
Generelle begrundelser a la ’det er ikke kutyme’ eller ’skadevolder var under 15 år’ godtages ikke længere.
I Nadias tilfælde er sagen netop afvist, fordi lederen af behandlingshjemmet begrunder den manglende politianmeldelse med henvisning til en generel praksis på behandlingshjemmet ’om ikke at politianmelde børn og unge, som slår, sparker, spytter eller truer’.
BUPL, der har stævnet Erstat­ningsnævnet for at afvise Nadias sag, mener, at sådan en praksis er besluttet, fordi der for børnene på behandlingshjemmet netop er både pædagogiske og behandlingsmæssige forhold, som taler direkte imod en politianmeldelse.
»Når institutioner, som den Nadia arbejdede hos, har den kutyme, skyldes det jo, at størstedelen af klientellet har individuelle hensyn, der skal tages til dem, og så er det lettere at lave en generel politik,« siger advokat i BUPL Stephanie Rana.
På praktikstedets hjemmeside kan man læse, at brugergruppen er børn, som er svært traumatiserede, er blevet seksuelt misbrugt, og som har opmærksomhedsforstyrrelser, og psykiatriske diagnoser.
»Det er en virkelig hardcore brugergruppe. I Nadias sag er der masser af konkrete, individuelle, pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn, der taler for, at drengen ikke skulle politianmeldes. Han kan ikke klare de mindste strukturforandringer, han skal have vante voksne, og en politiafhøring ville være direkte skadelig for drengen,« siger Stephanie Rana.
Det matcher ind i Erstatningsnævnets eksempler på, hvornår der kan dispenseres fra politianmeldelse. Stephanie Rana mener, at nævnet i Nadias sag har forsømt sin oplysningspligt.
»Når nævnet skærper praksis, har de selv en skærpet oplysningspligt i de her sager, hvor de ved, at der ofte vil være forhold, som taler imod politianmeldelse. Vi kunne have undgået den her retssag,« mener Stephanie Rana.
BUPL og Erstatningsnævnet mødes i retten i juni i sagen om Nadias ret til offererstatning Sagen er blevet udskudt fra februar, og nu håber Nadia på en afklaring.
»De udskyder bare, men det er jo ikke deres liv, der er sat på standby,« siger hun.

Børn&Unge har på grund af det videre sagsforløb samt af hensyn til børn og forældre valgt at anonymisere institutionen.

Februar 2012
Nadia begynder sin pædagogpraktik på et døgn- og dagbehandlingshjem for anbragte børn.
24. marts 2012
Udsættes for knivtrusler, spark, slag, og spyt fra en 10-årig dreng.
12. april 2012
Afslutter praktikken efter sygemeldinger.
3. maj 2012
Anmelder erhvervssygdom til Arbejdsskadestyrelsen.
13. december 2012
Arbejdsskadestyrelsen anerkender Nadias belastningsreaktion, men afviser erstatning for mén og erhvervsevnetab.
13. marts 2013
BUPL anmelder skaden til Erstatningsnævnet for at få dækket krav, som ikke dækkes af arbejdsskadesikringsloven.
3. april 2013
Behandlingshjemmet oplyser at offererstatningslovens krav om politianmeldelse ikke er overholdt på grund af pædagogiske hensyn.
26. august 2013
Erstatningsnævnet afslår erstatning. Nadia skal rette erstatningskrav mod drengens ansvarsforsikring (arbejdsgiver har et begrænset ansvar, idet barnet var under 14 år).
September 2013 til august 2014
Erstatningsnævnet henviser BUPL til at søge erstatning gennem arbejdsgivers forsikring, men institutionen og kommunen nægter at udlevere barnets navn og policenummer på grund af tavshedspligt.
31. oktober 2013
Arbejdsskadestyrelsen aner­kender nu et varigt mén på fem procent og dækning af psykologudgifter og udbetaler 40.000 kroner. Sagen om erhvervsevnetab kører videre.
27. januar 2014
Nadia bliver pædagog, et år forsinket.
August 2014
Nadia får et rotationsvikariat i en børnehave, men sygemeldes efter 14 dage.
September 2014
BUPL beder Erstatningsnævnet om at genoptage Nadias sag og opgør offererstatning for tabt arbejdsfortjeneste til 350.000 kr.
19. marts 2015
Bekymret for forældelsesfristen på to år indstævner BUPL Erstatningsnævnet ved retten i Næstved.
26. maj 2015
Erstatningsnævnet afslår at give Nadia erstatning på grund af manglende politianmeldelse.
15. juni 2016
Forhandling mellem BUPL og Erstatningsnævnet i retten i Næstved om, hvorvidt Nadias skade er omfattet af offererstatningsloven.

Offererstatningslovens § 10
Stk 1. ’Erstatning er betinget af, at ­lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden for 72 timer’.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, hvis forholdene taler for det.

Her får du erstatning
Når en pædagog får en arbejdsskade på grund af vold, som ikke er forsætlig, behandles sagen i arbejdsskadesystemet. Her afgør Arbejdsskadestyrelsen via arbejdsskadesikringsloven, om man får erstatning for varigt mén og tab af erhvervsevne.
Er der tale om en straffelovsovertrædelse, anmeldes arbejdsskaden også til Erstatningsnævnet, som administrerer offererstatningsloven og afgør, om man kan få godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.