Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 18
Pædagogers trivsel under pres
Pædagogerne oplever, at mange nye arbejdsopgaver påvirker deres frihed til at udføre deres arbejde, og de savner faglig anerkendelse fra det omgivende samfund.
Af: Trine Vinther Larsen
Selv om lønnen er utilfredsstillende, opgaverne hober sig op, det omgivende samfund mangler forståelse for pædagogernes slid, og kollegarelationerne skranter, ja så er der da samværet med børnene at gå på arbejde for.
Sådan siger pædagogerne i en ny rapport om trivsel og arbejdsvilkår.
Rapporten "Når det kommer til stykket, så er det jo vores hverdag, det handler om" analyserer resultaterne fra en række tidligere undersøgelser, men forfatteren, sociolog Anne-Kirstine Mølholt fra Aalborg Universitet, har dertil interviewet 40 pædagoger fra otte daginstitutioner.
"Generelt trives pædagogerne med deres arbejde, men rapporten viser, at mange ting presser dem i hverdagen. De trives, fordi de er gode til at tilpasse sig arbejdsforholdene - men også de forhold, de oplever som dårlige," siger Anne-Kirstine Mølholt.

Opgaverne presser. Især oplevelsen af at miste selvbestemmelse over det pædagogiske arbejde presser pædagogerne. Kommunernes krav om for eksempel dokumentation, pædagogiske læreplaner og sprogscreeninger tynger i hverdagen. En pædagog siger:
"Indflydelsen er blevet minimeret de her år. Vi kan jo ikke planlægge vores arbejde, hvis kommunen hele tiden overruler os med ting, vi skal".
Den manglende kontrol kan få negativ indflydelse på den frihed, pædagoger generelt oplever, de har, påpeger Anne-Kirstine Mølholt.
"Alle pædagogerne siger, at de har stor metodefrihed på stuen med børnene, og den store medbestemmelse giver arbejdsglæde. Men samtidig oplever de at blive pålagt en masse nye arbejdsopgaver ude fra," siger hun.
Det er ifølge pædagogerne ikke udelukkende negativt. De nye tiltag kan bidrage til faglige diskussioner på personalemøder og med forældre. Og når politikerne stiller krav, udviser de tiltro til, at pædagoger kan udføre vigtige samfundsopgaver.
"Men pædagogerne oplever det som et problem, at ressourcerne ikke følger med opgaverne. Og det er et dilemma for dem, at administrative opgaver tager tid fra børnene," siger Anne-Kirstine Mølholt.

70'er pædagoger. Rapporten viser, at det især er via samværet med børnene, pædagogerne føler anerkendelse og glæde. Det sker, når de kan mærke, at børnene får, hvad de har brug for.
Forældre, der spørger pædagogerne til råds om deres barns udvikling. Eller et skulderklap fra en kollega. Det giver pædagogerne også anerkendelse. Men her stopper det også, fortæller rapporten.
"Når politikerne stiller en masse krav til pædagogerne uden at give dem mulighed for at udføre opgaverne fagligt tilfredsstillende, ser pædagogerne det som manglende anerkendelse af deres faglighed. De føler sig behandlet som samlebåndsarbejdere," siger Anne-Kirstine Mølholt.
Og ifølge undersøgelsen må pædagogerne stadig kæmpe med den gængse holdning i samfundet, at alle da kan blive pædagog. Mange danskere kender ikke forskel på pædagoger og medhjælperne.
"Pædagogerne fortæller, at mange ikke ved, hvad de laver, og de oplever, at man ser på dem som sådan nogle 70'er pædagoger med lilla ble og hang til kaffepauser," siger Anne-Kirstine Mølholt.

Nødvendig ulighed. Mange pædagoger har også selv svært ved at finde ud af, hvad deres arbejde og ansvar egentlig er, viser rapporten.
"Men man er bedre til det i de institutioner, hvor ledelsen har tydeliggjort en klar rolle- og arbejdsfordeling for pædagogers og pædagogmedhjælperes opgaver, end de steder, hvor det ikke er tilfældet," siger Anne-Kirstine Mølholt.
En klar rollefordeling gør pædagogerne bedre i stand til at prioritere, hvilke arbejdsopgaver, der skal udføres af hvilke faggrupper, når opgaverne presser på. En pædagog siger for eksempel:
"Der er nogen, der har valgt, at jeg skal lave læreplansarbejde, og det må jo så betyde, at jeg ikke er nede hos børnene".
Derved legitimerer pædagogen sit valg og fravalg af arbejdsopgaver, og hun kommer af med dårlig samvittighed over ikke at være ved børnene.
Tidligere praktiserede man i institutioner, at alle skulle være lige, beskriver rapporten.
"Men rapporten viser, at pædagoger skal lære, at pædagoger og medhjælpere godt kan være lige som mennesker, men ikke er det som fagpersoner. Der er blandt andet en lang uddannelse til forskel, og det bliver ofte fremhævet, at den skal pædagogerne turde stå ved," siger Anne-Kirstine Mølholt.
Et vigtigt skridt mod den større anerkendelse er ifølge rapporten derfor en større afgrænsning af pædagogisk arbejde fra medhjælpernes opgaver:
"Pædagogerne må blive bedre til at tage ansvar på sig og sige, der ligger en uddannelse og en faglighed bag", siger en pædagog i rapporten.

Fakta om pædagogers arbejde
- 84 procent oplever løbende at blive pålagt nye arbejdsopgaver.
- 53 procent oplever ikke at have tid nok til at udføre arbejdet.
- 94 procent mener, det styrker pædagogers faglighed, at de
kan beskrive arbejdet.
- 22 procent angiver, at de ikke har en klar definition af pædagogisk arbejde på arbejdspladsen.
Kilde: BUPL's medlemsundersøgelse (2007)

Læs mere
Rapporten kan læses på www.bupl.dk/pp
Den har undertitlen: "En undersøgelse af pædagogers arbejdsvilkår med særligt fokus på professionalisering og autonomi". Den er bestilt og betalt af BUPL som et led i BUPL's arbejde med at udforme en professionsstrategi. Denne strategi blev vedtaget på BUPL's kongres i 2006 og handler om at styrke og tydeliggøre pædagogers faglighed og særlige viden.