Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 41
Leder: Pædagoger gennemskuer professoren
Børns dannelse og deres muligheder i voksenlivet rummer mange andre faktorer, end hvad vi traditionelt opfatter som intelligens.
Af: Lis Pedersen - medlem af forretningsudvalget
Begavede danskere skal af hensyn til fremtidens samfund sætte flere børn i verden, mener intelligensforsker, professor Helmuth Nyborg.
"Vi ved, at intelligens er arveligt. Og som forsker kan jeg bare se, at det er uheldigt, hvis lavt intelligente forældre får flere børn end højt intelligente forældre."
Sådan siger Nyborg, og det har vakt en del debat i den seneste tid.
Hvad er det, han har gang i? Tidligere har professoren været fremme med udmeldinger om sorte, derefter om kvinder, som han mener har fem pct. mindre intelligens end mænd, og nu er så spørgsmålet, om forældre med høj intelligens skal belønnes, så de føder flere børn end de mindre intelligente, for som han forklarer i dagbladet Politiken:
"Folk er blevet bedre til at tage test. Og vi vil efterhånden se, at vi bliver mindre og mindre kloge for hver generation."

Hans påstande leder i hvert fald mine tanker hen på begrebet racehygiejne, som er lanceret af en britisk arvelighedsforsker, og som nazisterne i 30'erne og 40'ernes Tyskland tog til sig. Så spørgsmålet er, hvis ærinde Nyborg går?

På de danske daginstitutioner arbejder man mange steder med udviklingen af og forståelsen for de mange intelligenser. Pædagoger har i kraft af deres faglighed for længst gennemskuet, at den boglige intelligens kun er en del af et barns kompetencer, og at vægtningen af f.eks. følelsesmæssig og social intelligens betyder meget for barnets trivsel og dets samlede udvikling.
Børns dannelse og deres muligheder i voksenlivet rummer mange andre faktorer, end hvad vi traditionelt opfatter som intelligens. Det er ikke alle professorer, der har forældre med høj intelligens, for det er også et spørgsmål om, hvilke muligheder man har haft i sin opvækst.
Socialminister Henriette Kjær har nu sat fokus på den negative sociale arv. Hvis man skal tage fat i det, det handler om, nemlig social ulighed, så er det nogle helt andre ting end intelligenskvotienten, der skal på dagsorden, først og fremmest mulighederne for at børn kan udfolde sig under trygge og udviklende rammer.

Den borgerlige regeringspolitik støtter de velbjærgede og presser de arbejdsløse. Der føres aktuelt en politik, hvor børnenes muligheder bliver beskåret, og hvor uddannelsesystemet udsættes for store nedskæringer, så det kun er de stærke eller dem med pengepungen fuld, der klarer sig. Der tegner sig et samfund, hvor der ikke er plads til fremmede, muligheder for de handicappede, støtte til de svageste. Helmuth Nyborg passer fint ind i de synspunkter, der får mere og mere fodfæste i debatten, nemlig at der skal ske sortering, og at enhver er sin egen lykkes smed.

Lad os i stedet få sat et velfærdssamfund på dagsordenen, hvor der er plads til alle - uanset om du er sort, hvid, bruger briller, er født af "kloge" forældre eller ej.