Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 19 Børn&Unge som e-paper
GUIDE: Sådan hjælper i flygtningebørn
Mange flygtninge kommer til Danmark i disse måneder. Derfor er det vigtigt, at der står pædagoger klar til at tage godt imod flygtningebørnene i de danske institutioner
Af: Maja Hansen
Der kommer hele tiden nye flygtninge til landet, og mindst 12.000 flygtninge skal fordeles i de danske kommuner i år. Mange af dem er familier med små børn. Derfor er der brug for, at kommunerne har daginstitutioner, der kan modtage de børn.
I de institutioner skal der stå pædagoger klar til at hjælpe børnene og deres familier med at finde sig til rette og få en normal hverdag.
»Der er tale om mennesker, der har været på flugt i lang tid og har oplevet vold og krig. Derfor har de brug for at blive taget godt imod. Det kan pædagogerne. De er uddannede til at arbejde med udsatte børn og børn med særlige problemer eller behov,« siger næstformand i BUPL Birgitte Conradsen.
Alligevel er det som pædagog en udfordring at modtage et barn, der hverken kan sproget eller kender kulturen og måske lider af traumer. Derfor opfordrer Birgitte Conradsen til, at pædagogerne opsøger og deler viden.
»Man skal huske, at det er en helt ny situation for mange pædagoger. Det kan være, de har brug for sparring og erfaringsudveksling med pædagoger, der har arbejdet med flygtninge før. Vi har asylcentre rundt i landet med egne daginstitutioner, som har stor erfaring. Vi har også pædagoger i andre kommuner, der har arbejdet med det her i flere år, og som har en viden om det,« siger Birgitte Conradsen.
Hun mener, at det er vigtigt, at pædagogerne får skabt en god dialog med forældrene til flygtningebørnene. Gennem dialogen får forældrene tillid til, at pædagogerne gør noget godt for deres børn.
»Børnene skal have et frirum, hvor de har lov til at lege, for det er gennem legen, de bearbejder ting. Hvis børnene kan mærke, at deres forældre er utrygge over, at de er blevet placeret i en daginstitution, så kan de ikke koncentrere sig om at lege,« siger hun.

Ordbog
Udlænding er man, hvis man er udenlandsk statsborger i Danmark.
Asylansøger er man, hvis man kommer til landet og søger asyl. Man søger altså om ret til at opholde sig som flygtning i landet og opnå beskyttelse.
Flygtning er man ifølge Udlændingestyrelsen, hvis man kommer til landet og søger asyl, får sin ansøgning godkendt, og således får opholdstilladelse som flygtning. Medierne bruger ’flygtning’ anderledes. De benytter det både om dem, der søger asyl i Danmark, og dem, der kommer til Danmark uden at søge asyl og for eksempel rejser videre til Sverige.
Indvandrer er man, når man faktisk bor i landet og har opholdstilladelse, men er af udenlandsk oprindelse.
Illegal immigrant er man, hvis man opholder sig ulovligt i Danmark. Det kan være, fordi man ikke har søgt om asyl, da man ankom til landet, fordi man har fået afslag på asyl og overskredet sin udrejsefrist, eller fordi ens visum er udløbet, og man ikke har søgt opholdstilladelse.

Traumer
Flygtningebørn kan have haft forfærdelige oplevelser, inden de kom til Danmark. Nogle har måske været udsat for tortur eller set en, de holdt af, dø, og kan derfor være traumatiserede, når de starter i en dansk institution. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne kan hjælpe de børn.

Psykolog Eivind Johansen har holdt oplæg om og arbejdet med traumer. Ifølge ham er et traume i Danmark defineret som en hændelse uden for normal menneskelig erfaring. Man skal være vidne til eller direkte involveret i hændelsen, og den skal handle om faktisk eller indbildt potentielt død eller alvorlig skade på sig selv eller andre. Ens egen reaktion skal være præget af intens frygt, hjælpeløshed eller forskrækkelse. Den danske definition vil dog snart blive ændret, så den minder mere om den amerikanske. Den lægger udelukkende vægt på personens reaktion, og der er derfor ikke kriterier for selve den traumatiske hændelse.

Symptomer på traumer hos børn
● De har problemer med at tale om, hvad der er sket i hjemlandet eller på vejen til Danmark.
● De kan ikke redegøre for hele hændelsen, fordi det er svært for hukommelsen at lagre voldsomme hændelser på en meningsfuld måde.
● De bliver meget oprevet, når de ser voldsomme hændelser i nyheder eller på tv og film.
● De får mange mareridt, har svært ved at falde i søvn og sove igennem om natten.
● De har problemer med at koncentrere sig, er på vagt hele tiden, har tendens til at fare sammen.
● Nogle børn bliver irritable og aggressive. Det skyldes, at de lettere føler sig truet end andre.

Det kan pædagoger gøre
Psykolog Eivind Johansen giver fire bud på, hvordan pædagogerne kan arbejde med børn med traumer.
1. Først skal man give børnene tryghed, sikkerhed og stabilitet med faste måltider og nok søvn i så stort et omfang som muligt samt stabil kontakt til voksne, allerhelst forældrene.
2. Derefter er det vigtigste, at man ikke er bange for at snakke om oplevelserne. Det kan foregå enten på dansk, engelsk eller gennem en tolk. Man kan også kommunikere ved at tegne eller lege. Gå gradvist til værks, så det ikke bliver for voldsomt, og brug tid til at snakke hele hændelsen igennem, så barnet bliver tryg igen. Barnets reaktion vil blive lidt svagere for hver gang, man gør det.
3. Forklar barnet og forældrene, hvorfor barnet reagerer, som det gør, når det har været udsat for noget slemt. Udvis forståelse og empati, og sørg for, at barnet forstår, at fx flashbacks og mareridt er en normal reaktion på oplevelserne og ikke et tegn på, at det er i fare. Et traume er ikke ødelæggende, hvis man hjælper barnet med at bearbejde det. Forvent, at det bliver bedre, og opmuntr barnet, når det har fremgang. De fleste, der oplever et traume, kommer fint igennem det og bliver ikke så påvirket af det i det lange løb.
4. Et par måneder efter den traumatiske situation kan man udsætte børnene for traumepåmindere. Det er ting, der minder barnet om situationen, men ikke har noget med det farlige i situationen at gøre, som for eksempel en lugt eller en type vejr. Det er vigtigt at være sammen med barnet imens og få det til at føle sig tryg ved situationen. Når angstniveauet er faldet, kan man forlade situationen igen. Det må pædagogerne gerne gøre hver dag. De kan starte med de traumepåmindere, der påvirker barnet i relativt lille grad, og så langsomt bevæge sig opad.
Læs også ’Viden om flygtningebørn er en by i Langtbortistan’ fra 2012 med gode råd til, hvordan man hjælper flygtningebørn, på kortlink.dk/hew6

Tip: lav en billedbog
Mange flygtninge kan ikke tale dansk eller engelsk. Derfor kan det være en fordel at have en billedbog med billeder af hverdagsting og situationer, som man kan snakke ud fra, for at gøre det lettere at forstå hinanden. Et fransk forlag har udgivet en bog, der udelukkende ud fra billeder kan hjælpe flygtninge med for eksempel at hæve penge eller spørge om vej til supermarkedet. Man behøver derfor ikke at kunne forstå fransk for at bruge bogen. Bogen er gratis og kan downloades som pdf på forlagets hjemmeside kortlink.dk/heph

Efteruddannelse
Hvis I vil være endnu bedre rustet til at modtage flygtningebørn, kan I efteruddanne jer her:
● Dispuk har en traumeuddannelse, der giver redskaber til at arbejde med traumatiserede mennesker, som har oplevet sorg, krise og tab. Læs mere på kortlink.dk/dispuk/hevk
● Center for udsatte flygtninge tilbyder både rådgivning og svar på konkrete spørgsmål og mulighed for at arrangere temadage eller fyraftensmøder, hvor de skræddersyer undervisning
til jeres behov. Læs mere på kortlink.dk/flygtning/hevu
● Mange psykologer afholder kurser eller foredrag for fagpersonale, der kommer i kontakt med flygtninge og indvandrere.

Sådan kan I også hjælpe
Hvis I ikke modtager flygtningebørn i jeres institution, men alligevel ønsker at hjælpe de mange flygtninge, der søger til Danmark lige nu, er der andre muligheder for at hjælpe.
Donér tøj, møbler eller legetøj
rodekors.dk kan I finde den nærmeste Røde Kors-butik eller tøjcontainer, hvor I kan donere. Så kan I i samarbejde med børnene samle legetøj eller tøj ind for at hjælpe flygtningene.
Start jeres egen indsamling
Her kan I starte jeres egen indsamling til at hjælpe civilbefolkningen i Syrien: kortlink.dk/hev4

Læs mere her
'Gæster i Kommunen – et indblik i udviklingen, livet og hverdagen på de kommunale asylcentre' af Ulla Stilling Pedersen
Denne bog giver et godt indblik i, hvordan dagligdagen ser ud for asylansøgere. Den fortæller både asylansøgernes egne historier og historier fra personalet, der skal hjælpe dem med at falde til i landet, som for eksempel sygeplejersker, skolelærere, frivillige mfl.
Dansk flygtningehjælp
Her giver Dansk flygtningehjælp svar på 25 ofte stillede spørgsmål om flygtninge. Det dækker alt, fra hvem der er flygtning, til hvordan flygtninge kommer til Danmark, og om de rejser hjem igen. Her kan I også finde den gældende lovgivning på flygtningeområdet.
Integrationsviden.dk kortlink.dk/integrationsviden/herp
Her er mulighed for at læse meget mere om at modtage flygtninge i kommunerne og hente håndbogen ’Den gode modtagelse af flygtninge i ­kommunerne’.
Traume.dk
Her kan I læse mere om flygtninge med traumer og finde viden om alt fra gode aktiviteter til forældresamarbejdet.
nctsnet.org kortlink.dk/hmzu
Her er en detaljeret guide til, hvordan man arbejder med børn, der har traumer. Den er på engelsk og ligger frit tilgængelig for alle.
Det bør dog være fagpersonalet, der er uddannet i at arbejde med traumatiserede børn, der benytter pogrammet.
'Man ved ikke, hvor man flygter hen ... ­– En bog om unge, der flygter alene' af Jan Svensson
I bogen fortæller 10 unge under 18 år om, hvordan det er at flygte uden ens forældre. De fortæller om, hvordan det er at efterlade alt det kendte og stå alene i verden.

Kilder til guiden: 'Take Us! Integration af indvandrere og flygtninge' af Malene Grøndahl og Ulrik T. Skafte, TV2.dk, nyidanmark.dk, Psykolog Eivind Johansen.