Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 28
Nedtur for pædagoguddannelsen
Lærerfyringer og sammenlægning af seminarier i kølvandet på dramatisk
tilbagegang i søgningen til pædagoguddannelsen
Af: Ivan Enoksen
Engang Danmarks suverænt mest søgte videregående uddannelse, som år efter år afviste kvalificerede ansøgere i tusindvis. Nu en uddannelse, som på grund af vigende søgning bliver tvunget til at skære ned på lærerstaben og sammenlægge seminarier for at nå op på holdstørrelser, som gør det muligt at opretholde et studiemiljø.
Hvor voldsom en nedtur pædagoguddannelsen har været igennem fremgår af tallene for dette års optag. 25 ud af 32 pædagogseminarier meddeler, at de efter optag af alle kvalificerede stadig har ledige pladser. Kun tre seminarier har i år haft flere ansøgere, end de har pladser til.
For 10 år siden - i 1994 - havde 12.000 ansøgere pædagoguddannelse som deres 1. prioritet. I år var det bare 4.900. Antallet af 1. prioritetsansøgere til læreruddannelsen var til sammenligning 4700. Positionen som den mest søgte videregående uddannelse fastholders altså lige akkurat, men vender strømmen ikke snart, står læreruddannelsen til at overtage førstepladsen.

Lærerfyringer. Tilbagegangen får konsekvenser på i hvert fald to felter. Ikke bare vil der blive uddannet færre pædagoger, men fordi optagelseskapaciteten på pædagoguddannelsen er bestemt af , hvor mange praktikpladser, der er til rådighed, vil der automatisk komme færre studerende i praktik på institutionerne, når der er tomme pladser på seminarierne.
Tilbagegangen kommer sandsynligvis også til at koste arbejdspladser på uddannelsesstederne.
Jens Boelsmand, der er lektor på Skipper Clement Seminariet i Aalborg og formand for pædagoguddannelsesudvalget i Dansk Magisterforening, er forberedt på, at det går den vej.
"Seminarierne gør meget for at undgå det, men jeg er bange for, at vi allerede i forbindelse med optaget i februar står over for en alvorlig fyringsrunde. Sammenlægning af seminarier vil vi også komme til at opleve. En aftale mellem de to nordjyske seminarier - Skipper Clement Seminariet og Aalborg Socialpædagogiske Seminarium - er allerede på plads, og jeg ved, at der også tales om fusioner mellem københavnske seminarier," siger Jens Boelsmand.

Overkapacitet. Formanden for Rektorforsamlingen, Søren K. Lauridsen fra Jydsk Pædagogseminarium, er enig i begge for-udsigelser.
"Vi må indrømme, at der er overkapacitet, og den bliver vi nødt til at få afviklet. Det har allerede kostet stillinger på seminarierne, og det vil komme til at koste endnu flere. "
Hverken rektorforsamlingens formand eller fuldmægtig Finn Hollund fra Den Koordinerede Tilmelding tør sige, hvor mange ledige pladser pædagogseminarierne aktuelt står med.
"Det holder vi ikke regnskab med," siger Søren K. Lauridsen.
"Vi ville gerne, men det har vi måttet opgive, fordi seminarierne lader til at mene, at der er frit optag på uddannelsen. De oplyser ikke, hvor mange de har plads til - og derfor heller ikke, hvor mange pladser de har i overskud," siger Finn Hollund.

Fagligt niveau. Holstebro Pædagogseminarium er blandt de 25 seminarier, som i år ikke har fået fyldt op. 24 pladser står ubenyttede hen. Selv om det betyder et fald i det statslige taxametertilskud og kan komme til at koste lærerstillinger, har man valgt ikke at slække på optagelseskriterierne.
"Vi kunne godt have fået fuldt hus, men har den holdning, at vi heller end at tage hvem som helst ind vil geare ned på optaget og værne om det faglige niveau. Myten om at hvem som helst kan blive pædagog er i forvejen al for udbredt," siger Find Gravesen, der er souschef på Holstebro Pædagogseminarium.
Årets højeste adgangskrav, målt på karaktergennemsnittet fra en gymnasial grunduddannelse, havde Peter Sabroe Seminariet i Århus. Her krævedes som minimum 8,3, Frøbelseminariet krævede 8,1, mens Jydsk Pædagogseminarium lå på 7,8.

Årsag og virkning. Om årsagerne til den vigende søgning til pædagoguddannelsen er der mange teorier.
Jens Boelsmand fra Dansk Magisterforening: "Det er den stigende arbejdsløshed i pædagogfaget, som afskrækker. Det gælder derfor først og fremmest om at få udvidet pædagogernes arbejdsfelt og presse på for at få forbedret normeringerne. Problemet er, at vi på grund af omstruktureringerne i den offentlige sektor har svært ved at finde ud af, hvor presset skal sættes ind.
Rektorformand Søren K. Lauridsen: "Der er sikkert mange ting på spil, men først og fremmest har vi at gøre med nogle meget små ungdomsårgange. Årgang 1982, det vil sige de unge på 22, var den mindste i hele 1900-tallet. Og det er jo ikke kun pædagoguddannelsen, der oplever tilbagegang. De merkantile uddannelser er vist ene om at gå frem."
Susanne Poulsen, uddannelseskonsulent i BUPL: "Jeg tror, at det er den stigende arbejdsløshed. Der er tvivlen om, hvordan den nye pædagoguddannelse kommer til at se ud, og så er der for de små ungdomsårgange, som nu vælger uddannelse, simpelthen flere valgmuligheder."