Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
Børneperspektiver. De interviewer børn og får ny viden
I daginstitutionen Kernehuset arbejder pædagogerne med børneperspektiver. De interviewer børnene for at få indblik i, hvordan de ønsker at institutionen skal se ud. Det har gjort institutionen til en demokratisk mødeplads. Og skabt ændringer.
Af: Maja Hansen
Pædagogerne i daginstitutionen Kerne­­huset i Vejle er meget interesserede i at høre, hvad børnene kan lide ved at gå i børnehave. Derfor interviewer de hver tirsdag nogle af børnene.Børneinterviewene er et tiltag, som de har arbejdet med i et år nu. Og pædagogerne er meget glade for det, fortæller leder Lone Thessen.
»Nogle børn er utrolig gode til at fortælle, mens andre ikke siger så meget, men man kan ikke måle, om det har været et godt inter­view, ud fra hvor meget barnet har sagt. Hele formålet er at give barnet en stemme. Vi vil lave en demokratisk mødeplads, og det kan børneinterviewene hjælpe med. Vi har en vision om at nå at interviewe alle børn mindst én gang i deres børnehaveliv,« siger hun.
Pædagogerne interviewer børn mellem fire og seks år en ad gangen i en halv time og giver dem på den måde mulighed for at være med til at bestemme, hvordan deres børnehavetid skal se ud.
»Vi vil gerne hjælpe nye verdensborgere på vej. Børnene er meget interesserede i at deltage. De vil have indflydelse og føler sig betydningsfulde, når de bliver interviewet.
Medarbejderne får også meget ud af det, og er utrolig fagligt stolte over at være med til det,« siger Lone Thessen.
Tina Holmslykke er en af de pædagoger, der har været med til at udføre børneinterview. Hun synes, det giver nye perspektiver på ­børnenes liv.
»Man bliver klogere på børnene og opdager måske, at den måde, man selv troede børnene så tingene på, ikke er korrekt. Børnene er velkomne til at sige nej til at være med i et interview, hvis de ikke har lyst, men jeg har endnu ikke oplevet børn, der ikke ville være med. De er ivrige og kan blive så optagede, at de glemmer alt andet,« siger hun.
Børneinterviewene giver et indblik i, hvad der betyder noget i børnenes hverdag, fortæller pædagog Tove Eskildsen, der også interviewer børnene.
»Man får en fortrolighed ved at sidde sammen med dem på den måde. Jeg har kun lavet to interview, men jeg er duperet over, hvad de giver mig. Det er skønt, at man som voksen får lov til at snakke alene med et barn i en halv time,« siger hun og kommer med et eksempel på, hvad der kom ud af et interview med en pige:
»Når man ikke selv har skiftetøj med, er man nødt til at låne af børnehaven, og det kan være svært, for børnehavens tøj er ikke det smarteste. Men pigen havde en idé om, at skiftetøjet skulle ligge nederst i et skab, så børnene selv kunne nå det og vælge det tøj, de helst ville have på. Det var en let ændring at indføre, så det har vi gjort nu.«

Bruger humor. Siden pædagogerne indførte børneinterview, har de fået mange erfaringer med, hvad der virker bedst under selve interviewet.
»Det handler om at finde ud af, hvordan barnet har brug for at se ud den dag.
Nogle børn har brug for en pause undervejs. Det handler også om at spørge nærmere ind til de ting, børnene nævner,« siger Tove Eskildsen.
Nogle børn siger meget, mens andre børn er tilbageholdende. Det kræver øvelse at håndtere, fortæller Tina Holmslykke.
»Man skal øve sig i at stille ekstra spørgsmål til de børn, der er mere stille. For eksempel:
’Hvad kan du lide at lave i det her rum?’, og så kommer ordene som regel. Man kan få dem til at åbne op og fortælle om, hvordan de har det følelsesmæssigt. Det virker også godt, hvis man bruger humor og kan få barnet til at grine undervejs,« siger hun.
Pædagogerne optager børneinterviewene.Bagefter hører de dem igennem og analyserer dem.
»Når jeg hører optagelserne, kan jeg også huske tilbage på interviewet. Så tænker jeg på, hvilket kropssprog barnet havde undervejs, eller hvornår barnet lød mest glad, og hvad han lagde mest vægt på. Det kan tage lang tid, men man får også meget ud af det,« siger Tove Eskildsen.
Når pædagogerne har analyseret interviewene, sætter de sig sammen i en gruppe på 3-4 og taler om, hvilke ting der går igen i de forskellige interview. Bagefter ser de på, om de kan implementere noget med det samme.
»Vi blev for eksempel opmærksomme på, at mange drenge syntes, vi manglede ’drengelegetøj’. Vi tog nogle drenge med til at surfe på nettet for at finde ud af, hvad de efterspurgte.
En pædagog var overbevist om, at de skulle have store lastbiler, men det var drengene ikke interesserede i. De ville have Ninjago og Brandmand Sam. En anden gruppe drenge tog med på tur ned i Fætter BR for at købe legetøjet. På den måde havde vi et fællesskab, og børnene var glade for at blive taget alvorligt,« siger Lone Thessen.
»Det vigtigste er, at barnet bliver hørt og anerkendt. Når vi så samler op, må vi også nogle gange sige, at det rækker vores ressourcer ikke til, men sådan er livet og demokratiet jo også. Men børnene kan få indflydelse i det omfang, det er muligt,« siger Tove Eskildsen.

Prioriterer det højt. Det kræver god planlægning at få tid til, at en pædagog kan gå fra med et barn i en halv time til et børneinterview.
»Vi har planlagt det sådan, at vi har børneinterview om tirsdagen. Tiden til interviewene er virkelig godt givet ud. Vi prioriterer dem så højt, at vi hellere vil undvære en anden planlagt aktivitet den dag. Jeg har ikke oplevet, at vi har været nødt til at aflyse endnu,« siger Lone Thessen.
Pædagogerne er opmærksomme på, at børnene ikke skal blive skuffede, hvis det alligevel ikke kan lade sig gøre at udføre børneinterview den dag alligevel.
»Vi nævner ikke et tidspunkt for barnet før på selve dagen. Man kan risikere, at der er tre syge den dag, og så er det bedre først at fortælle barnet det, når man er sikker på, det kan lade sig gøre,« siger Tina Holmslykke.

Alle er vigtige. I Kernehuset holder de mange arrangementer for børnene, blandt andet julefrokost, påskefrokost og bedsteforældredag. Her spørger pædagogerne også børnene, hvordan de synes, dagen skal forløbe.
»De får mulighed for at sige, hvad de synes, vi skal spise og lave osv. Det giver nogle aktiviteter på tværs af huset, som børnene kan hjælpe med, og de lærer, at alle er vigtige i et demokrati. Ikke kun, fordi de kan sige deres mening, men også fordi de hjælper til med det praktiske, for ellers kan det hele ikke komme op at køre. Så det går de meget op i,« siger Tina Holmslykke.
Indtil nu har otte pædagoger fra Kernehuset været på kursus i børneinterview, men Lone Thessen regner med, at de sender flere pædagoger af sted. Hun er helt sikker på, at institutionen skal arbejde meget mere med børneperspektiver i fremtiden.
»Det tager to år at implementere børneinterview, for det kræver træning, men når vi bliver endnu skarpere, kan vi bygge mere på. Lige nu spørger vi ind til, hvad der er sjovt at lave i børnehaven, men vi vil udbygge det til også for eksempel at undersøge, hvad børnene forstår ved en god voksen. Interviewene gør, at demokratiet vokser her i Kernehuset, så vi vil blive ved med at udvikle det,« siger hun.

7 gode råd fra kernehuset
Bare gå i gang med børneinterview. Det er ikke svært at gå til.
Brug det, børnene siger. Se, om der er noget af det, I kan handle på med det samme.
Giv ikke op. Det kræver tid og øvelse, men det er det hele værd.
Sprogarbejde styrkes. Børneinterviewet giver også mulighed for at udvikle barnets sprog på tomandshånd.
Find din egen måde. Alle interview er forskellige, så prøv dig frem, til du finder en måde, der virker.
Hold det ved lige. Det er vigtigt at gøre det jævnligt, hvis man ikke skal starte forfra hver gang.
Prioriter arbejdet. Også selvom det betyder, at I må aflyse en anden aktivitet.

Opskriften på en vellykket proces
Heldagskursus: Otte pædagoger var på heldagskursus i børneinterview ved konsulent Steen Cnops Rasmussen.
Seddel: Pædagogerne hænger en seddel op til forældrene en uge før interviewene. De fortæller forældre og børn om det, men giver ikke en præcis dato for at undgå, at forældrene forbereder børnene for meget.
Forberedelse: Den dag, interviewet skal foregå, spørger pædagogen, om barnet vil være med. De finder et rart sted, sætter et vil ikke forstyrres-skilt på døren og sørger for, at barnet får et glas vand.
Interview: Interviewet tager 20-30 minutter. Der er en pædagog og et barn. Interviewet optages. Pædagogen stiller seks faste spørgsmål (se ’Det spørger vi altid børnene om’) og bruger uddybende spørgsmål, hvis barnet ikke fortæller så meget af sig selv. De holder pause eller toiletbesøg, hvis barnet har behov for det.
Referat: Der skrives enten referatet helt ordret som en blanding af talesprog og referat eller udelukkende et referat. Pædagogen noterer også barnets kropssprog, og hvad barnet lagde mest vægt på. En uge efter sletter pædagogen og barnet optagelsen af interviewet sammen.
Analyse: Pædagogen analyserer interviewet ud fra tre kategorier: De kulturelle kendetegn (det, der kendetegner kulturen i deres institution), aktørrollen (det, de voksne sætter i gang) og barnets visioner (de ting, barnet gerne vil ændre).
Opsamling: Bagefter mødes pædagogerne i grupper på 3-4 og analyserer resultaterne sammen. De ser på, hvad børnene efterspørger, og om flere af børnene siger det samme. Er der forslag, der kan forbedre institutionen, sender de det videre til ledelsen, forældrebestyrelsen, kommunen eller personalegruppen.
Implementering: Er børnenes forslag lette at gå til, implementeres de med det samme. Større ting taler de om det på et møde hver tredje måned.

Det spørger vi altid om
Hvad kan du godt lide at lave i børnehaven?
Hvad kan man lave udenfor?
Hvad laver vi her i børnehaven, når det er de voksne, der bestemmer?
Hvad laver vi her i børnehaven, når I selv bestemmer?
Hvad ville du bestemme, hvis du kunne bestemme over en hel dag?
Er der noget, vi mangler i børnehaven?
Andet du har lyst til at fortælle?

Vi kan godt lide kaninleg
Selma (S) på 4,5 år og Monique (M) på 5 år svarer på nogle af de spørgsmål, pædagogerne bruger under børneinterviewet.
Hvad kan I lide at lave, når i går i børnehave?
M: Vi gynger og leger mor og far og børn. Og havfrueleg med en fisker.
Hvad er det sjoveste, man kan lege i Kernehuset?
S: Tegne kopi med prinsesser på.
M: Jeg kan godt lide at lege kaninleg på rutsjebanen. Så hopper vi op og ned ad rutsjebanen.
S: Og der er nogen, der laver en bro over rutsjebanen.
Hvad laver i udenfor?
S: Så leger vi også kaninleg. Der er jo ikke rutsjebaner indenfor.
Hvad bestemmer man, når man selv må bestemme?
S: Så må man bestemme, om man må tegne kopi.
M: Hvis jeg skulle bestemme, så skulle vi spise pandekager og is hele aftenen.
Og lægge mig ned og sove bagefter med en kop varm mælk.
S: I soveposer og med lommelygter.
M: Og så putter vi sukker i mælken og også lidt honning i.
Hvordan skulle der se ud, hvis I kunne bestemme?
M: Guld over hele huset.
S: Ja, og vi skulle lave en skattejagt med kager og is.
M: Og så gemmer en af os slik, og så prøver en af os at finde det.
M: Så kunne vi tegne alle de tegninger, vi vil.
S: Og selv bestemme, hvornår vi vil kopiere kopier.
M: Og så kunne vi male hele børnehaven og male vores ansigter i alle mulige farver og regnbue og proppe neglelak på og male på hele vores krop.
S: Og i håret.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Kernehuset på tlf. 7681 8950 eller mail kernehuset@vejle.dk

Kilde: Kernehuset, Vejle.