Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 11 Børn&Unge som e-paper
TEMA: SKOLEREFORM. Tre eksperter giver deres bud
Hvordan er det første år med skolereformen gået?
Tre eksperter giver her deres bud
Af: Steffen Hagemann
Min karakter 12/02
»Jeg giver den 12 for radikalitet. Det er en reform, der har potentialet til for alvor at gøre en forskel. Men jeg giver 02 for inklusionen.«
Hanne Knudsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet

Lange dage presser inklusionsbørn
Skolereformens lange dage kan være svære at komme igennem for inklusions­børnene. Det har Hanne Knudsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, konstateret på besøg på folkeskoler i reformens første år. Hun er sammen med Iram Khawaja, lektor ved DPU, i gang med et forskningsprojekt om inklusion og forældresamarbejde i skolen.
»Vi har set børn, der ikke kan holde koncentrationen. Og så sidder de med deres iPad og spiller og får ikke lavet lektierne i skolen. Bagefter skal de hjem til en familie, der ikke nødvendigvis har overskud til at hjælpe,« siger Hanne Knudsen.
Reformens intentioner om at sikre social lighed, så børn fra svage familier også får gode muligheder for at lære i skolen, er gode, mener hun – og ærgrer sig over, hvis det ikke sker.
For pædagoger og lærere er det vigtigt at sikre, at pædagoger ikke bare bliver dårlige lærere og omvendt.
»Vi har set pædagoger varetage traditionelle læreropgaver som at undervise, og lærerne kan opleve, at fokus bliver taget væk fra, at børnene lærer det, de skal, og over på børnenes personlige udvikling,« mener Hanne Knudsen, som understreger, at hun ikke ønsker at generalisere ud fra de få dage, hun har været på skolerne.

Ven med en pædagog. En særlig udfordring for pædagoger i skolen er, at skolen ønsker at drage nytte af deres omsorg og blik for sociale samspil, men samtidig vil gøre det til et middel for læring.
»Man har brug for det anderledes, det, der ikke er skole, og samtidig risikerer man at gøre det hele til skole,« siger Hanne Knudsen.
Også for børnenes skyld skal pædagogerne bruge deres faglighed.
»Jeg ved fra børn, at man ikke bliver venner med en lærer. Men man kan godt blive venner med en pædagog. Pædagogen kan være en anden slags voksen end en lærer. Det er både for inklusionsbørn og andre børn vigtigt at møde forskellige slags voksne, der ikke alle sammen behandler dem som elev, men som også kan lave sjov med dem eller spille rollespil,« siger hun.

-------------------------------------
Min karakter
»Jeg er ikke vant til at give karakter. Det vil jeg heller ikke her. Der er mange ting, som kunne have været håndteret anderledes af mange forskellige aktører, og derfor synes jeg, det er svært entydigt at give reformen karakter.«
Agi Csonka, administrerende direktør i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og formand for Rådet for Børns Læring.

Brugt rigtigt er reformen en succes

Det er ikke nemt at sige, hvordan det første år med folkeskolereformen er gået, mener Agi Csonka, administrerende direktør i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og formand for Rådet for Børns Læring. Svaret afhænger af forventningerne.
»Hvis man havde forventninger om, at det skulle køre uden problemer, så er det måske ikke gået så godt,« siger hun.
Anderledes ser det ud, hvis man har gjort sig klart, at det er en kæmpestor reform med mange nye krav om at arbejde på en anden måde, end man plejer.
»Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er gået godt, men det er ved at gå op for alle de involverede, hvor stor en opgave, det egentlig er,« siger Agi Csonka.

Dødspændende. Når man kommer ud over de overordnede betragtninger, så foregår der spændende ting på skolerne, påpeger Agi Csonka. Hun nævner et projekt med den åbne skole: En skole og en lokal bank udviklede et samarbejde, hvor børnene skulle lære at købe en grund og bygge hus. I banken fik børnene rådgivning om, hvordan man låner penge, og hvordan man køber og sælger.
»Der sker ting, hvor man kan mærke, at skolerne tænker på nye måder. Det er dødspændende. Skolereformen kan noget, hvis den bliver brugt rigtigt,« siger hun.

Hvordan er pædagogernes rolle i skolen blevet?
»Det er meget underbelyst. Det ved jeg ikke meget om, og vi har heller ikke haft så meget fokus på det samarbejde, der kører. Jeg vil opfordre til, at man får sat lidt mere fokus på det, så man også her får nogle gode historier om, hvordan det samarbejde kan køre godt,« siger hun.

-------------------------------------
Min karakter 7/10
»Jeg vil holde på et sted mellem 7 og 10. Jeg ­synes, der arbejdes ­seriøst med reformen. Man gør, hvad man kan for at få tingene til at hænge sammen, men
det er ikke nemt.«
Niels Egelund, professor, DPU, Aarhus Universitet

Arbejdstiden tog opmærksomheden

I øjeblikket er professor Niels Egelund ude på landets skoler, fordi han er i gang med et forskningsprojekt om inklusion. Det har givet ham et indblik i, hvordan det første år med folkeskolereformen er gået.
»Lærere og pædagoger gør det bedste, de kan. Men der er mange ting på dagsordenen samtidig. Derfor må man ikke regne med, at det hele klapper fra starten,« siger Niels Egelund, direktør for Center for strategisk uddannelsesforskning ved DPU, Aarhus Universitet.
Han har præget debatten om skolen, blandt andet i kraft af sit nu tidligere medlemskab af skolerådets formandskab og som formand for den danske del af PISA-undersøgelsen indtil 2014.
Han ærgrer sig over, at diskussionen om lærernes arbejdstid er blevet en del af skolereformen, synes han.
»Det har givet en negativ tilgang, og det er der ikke noget at sige til. Men når vi kommer to år længere frem, tror jeg, det kører,« siger Niels Egelund.

Himmel og jord. Den understøttende undervisning har ikke fundet sin form endnu, mener Niels Egelund.
»Det kan man ikke håndtere. Så det bliver til alt mellem himmel og jord, hvad man lige kan finde på, og hvad man kan få til at hænge sammen,« mener han.
Niels Egelund ser ofte pædagoger stå for den understøttende undervisning, ligesom de har fået en større placering i skolens hverdag. De bliver også brugt i inklusionen, som ifølge
Niels Egelund går både godt og skidt. Godt, fordi det er lykkedes at inkludere så mange børn, at 96 procent af alle børn nu går i en almindelig skole.
»Men det er ikke altid lykkedes, når man ser på elevernes trivsel,« siger han og understreger, at inklusionens succes afhænger af, hvordan lærere og pædagoger griber opgaven an.