Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 06
Kommunalreform - Svært at samarbejde når afstanden vokser
Kommunalreformen får konsekvenser i Skibby. Et ellers velfungerende familiehus er blevet nedlagt til fordel for en heldagsskole. Pædagogerne er især kede af at miste samarbejdet med andre faggrupper
Af: Anni Lyngskær
Den store, røde murstensvilla har huset børn i årevis. I haven til villaen er der både basket og hockeybane og på legepladsen et kæmpe klatrestativ.
For to måneder siden da Børn&Unge besøgte Familiehuset, summede der endnu af liv inde i huset. Men nu er det forbi.
Ved årsskiftet 2006/2007 var det slut med Familiehuset i dens nuværende form. Sammen med Jægerspris, Slangerup og Frederikssund Kommune danner Skibby Kommune nu Ny Frederikssund Kommune. Det har fået konsekvenser for de ansatte pædagoger. Sammenlægningen betyder strukturændringer på institutionsområdet.
I Familiehuset arbejdede støttepædagoger, familiekonsulenter, psykologer og lærere på tværs af hinanden, og netop det samarbejde er nu gået tabt, mener de ansatte. I fremtiden skal der i stedet være heldagsskole, så lærerne fortsætter, mens de andre faggrupper bliver placeret på kommunekontorer.
"Vores måde at arbejde på, er unik. Vi har haft besøg fra Jylland og Norge, fordi man mange steder gerne vil oprette familiehuse som vores, så vi forstår ikke, hvorfor politikerne vil lukke det her sted. Da vi gik med i kommunesammenlægningen, fik vi at vide, at de ville tage det bedste fra de fire kommuner," fortæller støttepædagog Tina Heede.

Fra villa til rådhus. Indenfor opdager man hurtigt, at der er langt fra den store, hyggelige villa til et kommunekontor. Familiehuset minder mere om et hyggeligt gammelt fritidshjem med sofahjørne og småkager på bordet. På hylderne står alverdens spil, og i det ene hjørne er der gjort klar til, at pædagogerne kan dryppe stearin med børnene.
Selvom beslutningen om, at nedlægge Familiehuset i dets nuværende form blev taget allerede i foråret, blev de ansatte først informeret den 3. november 2006. Det kom selvsagt bag på dem alle, da de pludselig fandt ud af, at Familiehuset ikke skulle fortsætte i den nye storkommune. Frustrerede og forvirrede over, hvad der så skulle ske, skrev de breve til politikere og kommunen.
Men brevene havde ikke nogen effekt. Beslutningen om, at eksempelvis støttepædagogerne fremover skulle have til huse i Jægerspris' gamle Rådhus sammen med støttekorpsene fra de tre andre sammenlagte kommuner stod fast.
Og netop den kommunale bygning er et stort problem for Tina Heede og Dorte Rantala, der begge arbejder som støttepædagoger i Familiehuset.
"Det, vi synes, er unikt i forhold til andre steder, er, at man ikke kommer ind på et kontor, man kommer ind i et hus og føler sig hjemme. Vi hører også fra forældre, at her er rart at komme. Og når man som forældre kommer med nogle problemer og sager, som er svære at skulle ud med, så er det rart at føle sig velkommen, og det er ikke så farligt at gå ind ad døren her, som hvis det var døren til et kommunekontor," fortæller Tina Heede.
Og de to støttepædagoger er bekymrede for, om nogle familier helt vil fravælge at søge hjælp fremover.
"Det vil være en hel rejse, hvis man skal til Jægerspris herfra (Skibby red.), hvis man er bundet af at tage med bussen. Det bliver rigtig svært for nogle familier at komme af sted og modtage den hjælp, de har brug for," forklarer Dorte Rantala.
Nu må forældrene farte rundt til fire forskellige afdelinger af administrationscentret i Jægerspris for at snakke med støttepædagoger, psykologer, familiekonsulenter og lærere i modsætning til tidligere, hvor de alle var placeret under samme tag, og alle sad med til møderne med familierne.

Familiehuset som netværkssted. Mange af de 50 familier, der er knyttet til stedet, kan være svage og føle sig udstødte, fordi deres børn, der har svært ved at tilpasse sig det etablerede skolesystem på grund af blandt andet ADHD. Og i nogle tilfælde har forældrene også selv vanskeligheder. Familiehuset arrangerer blandt andet fællesspisning for familierne. På den måde møder familierne andre med samme problematikker og danner netværk.
De ansatte arbejder med begrebet empowerment. Det vil sige, at de tager udgangspunkt i familien og dens egne ressourcer.
"Alle familier har ressourcer, det kan bare være, de skal have hjælp til at finde dem frem. Så det er ikke os, der kommer og dikterer tilbuddene. Familien skal selv tage ejerskab og synes, det er i orden, det de får tilbudt. De skal føle, de er en del af det, når de siger ja tak. Ellers kommer vi ingen vegne med det," forklarer Tina Heede.
"Det er familierne, der ved bedst. Det er vores udgangspunkt, at det er familierne, der sidder med viden, og dermed dem, der kan løse problemerne," uddyber Dorte Rantala.
Netop arbejdet med empowerment vil både Tina Heede og Dorte Rantala videreføre, selvom de nu sidder på et kontor i et gammelt rådhus.


Begyndte som projekt
Oprindeligt havde familiekonsulenterne et kvindeprojekt, men de fandt ud af, det ikke duede. Det var nødvendigt at få hele familien på banen. Derfor søgte de penge hos Socialministeriet, og Familiehuset begyndte som projekt i 1997.
Kemplerinstituttet har været inde over og inspireret de ansatte til at arbejde med empowerment. Løbende har pædagoger, psykologer og konsulenter taget dele af kempleruddannelsen, blandt andet de dele der handler om familiearbejde og "den svære samtale". Efter projektet sluttede, fortsatte de ansatte med at arbejde efter de metoder, de havde lært, og samtidig udvikler de hele tiden stedet.
Se mere på www.kempler.dk