Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 23
Heldagsskolen: Skolen rykker ind på fritiden
Statsministeren vil have flere heldagsskoler. De heldagsskoler, der er i Danmark, er primært rettet mod etniske minoriteter i udsatte områder. Heldagsskolen skal være gratis ligesom folkeskolen, og det vil passe danskerne godt. To tredjedele af alle danskere ønsker nemlig, at institutionerne er gratis.
Af: Steffen Hagemann
Står det til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), skal de danske børns hverdag ikke deles op i skolegang og fritid.
"Jeg kan ikke forstå, hvorfor børn absolut skal have fri klokken et, og vi så skal have hele systemet med skolefritidsordninger og klubber ved siden af," sagde Lars Løkke Rasmussen til Berlingske Tidende - lige før skolerne i august tog hul på det nye skoleår.
Dermed stak han hovedet ind i en hvepserede af en diskussion om børns ret til fri leg, og om hvorvidt børn har bedst af helhed eller af et sceneskift, når skolelektionerne er forbi.
Politisk skulle det ikke være umuligt at få flertal for heldagsskoler. Socialdemokraterne og SF har længe givet udtryk for, at det skulle være en farbar vej. Men regeringspartneren Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er ikke vilde med idéen.
Men den danske befolkning er enig med statsministeren, viste en Megafon-måling i dagbladet Politiken. Den viste, at 64 procent af befolkningen synes, det er en god idé med en helhedsskole, hvor folkeskole og fritidstilbud tænkes sammen i en helhed.

Integrationspolitik. Faktum er, at der i Danmark kun findes 11 folkeskoler, der er lavet om til heldagsskoler. Alle skolerne befinder sig i socialt udsatte områder og har en høj andel af tosprogede børn. Samtidig er der på de pågældende skoler typisk en lav søgning til skolefritidsordning og klub.
Men det er forkert kun at se heldagsskolerne som et uddannelsesforsøg, anfører lektor Lars Holm, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der har forsket i heldagsskolerne i Odense i tre år.
"De er et integrationspolitisk forsøg, som skriver sig ind i skolens strategier for etniske minioritetsbørn," siger han.
Forsøgene omfatter i princippet kun dispensation fra folkeskolelovens § 16, stk. 3, til udvidelse af undervisningstiden ud over seks timer dagligt for børn i børnehaveklassen til og med 3. klassetrin. De første tilladelser blev givet med virkning fra 2006.
Skolerne opererer med otte lektioner om dagen, men nogle steder tæller lektiecafé med i antalet af lektioner.

Mere skole. Odense Kommune har tidligere forsøgt sig med heldagsskoler i Vollsmose, fremgår det af rapporten 'Heldagsskolen som uddannelsespolitisk initiativ', skrevet af lektor Lars Holm. Men i 2004 og 2005 fik kommunen afslag på at udvide den daglige undervisningstid fra klokken 8 til klokken 16 ved at indføre en obligatorisk SFO. Ministeriet afviste ansøgningerne med den begrundelse, at SFO'erne er et fritidstilbud, som det ikke er muligt at gøre obligatorisk uden lovhjemmel. Først da kommunen søgte om lov til at give børnene mere end seks lektioner om dagen, fik man grønt lys til forsøgene.
Heldagsskolerne må heller ikke forveksles med lokale projekter med sammenhæng mellem skole og fritidsinstitutioner, hvor det ikke indebærer en udvidelse af skoledagen og dermed ikke kræver dispensation fra folkeskoleloven, oplyser Undervisningsministeriet til Børn&Unge.
I lande som Frankrig, England og USA er skoledagen traditionelt længere end i Danmark. I historisk perspektiv er den korte danske skoledag blandt andet styret af hensynet til børnenes bidrag som arbejdskraft, forklarer Lars Holm i rapporten 'Heldagsskolen som uddannelsespolitisk initiativ'.
I Tyskland har man som konsekvens af, at folkeskolen klarer sig dårligt i PISA-undersøgelserne, satset massivt på heldagsskoler: Siden 2003 har Tyskland brugt 30 milliarder kroner på 7000 heldagsskoler.

Haarder vil have flere. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) og Socialdemokraterne var i august hurtigt ude med forslag om, at landets kommuner på forsøgsbasis skal have lov til at opkræve betaling for heldagsskoler.
Men der kolliderede heldagsskoletilhængerne med grundloven, som fastslår, at den danske folkeskole er gratis. Så kommunerne må ikke opkræve penge for heldagsskoleforsøg, der også omfatter skolefritidsordningen.
En beslutning om gratis SFO som en del af skolen ville ellers falde i danskernes smag. Således mener 66 procent af danskerne, at ungdomsklubber, skolefritidsordninger, fritidshjem og daginstitutioner skal være et gratis tilbud ligesom folkeskolen. Det viser en undersøgelse, som Capacent har lavet for BUPL.
Skulle regeringen få lyst til at gøre alle SFO'erne til en del af et heldagsskoletilbud og dermed gratis, er der lige tre milliarder kroner i forældrebetaling, der skal findes. Det svarer til et skattehop for alle danskere på 0,67 procentpoint.
I Undervisningsministeriet bliver der ikke arbejdet med lovforslag, som kan føre statsministerens ønske ud i livet. Men står det til undervisningsminister Bertel Haarder, kan der sagtens komme flere heldagsskoler til.
"Hvis man søger om at blive heldagsskole, skal kan man få lov til det," sagde Bertel Haarder til Berlingske Tidende for to et halvt år siden, da de første positive erfaringer med heldagsskoler forelå.