Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 17
TEMA: JOBROTATION. Pædagoger gafler puljemidler
Pædagoger står for over halvdelen af de projekter, som i år får penge fra en særlig pulje til jobrotation. Den store brug af jobrotation glæder BUPL, men puljepengene skulle hellere gå til nye faste pædagogstillinger, lyder det.
Af: Trine Vinther Larsen
Pædagoger går til fadet, når det handler om at få støtte til jobrotationsprojekter. Faggrupper med kort eller mellemlang uddannelse kan søge en pulje i Arbejdsmarkedsstyrelsen på i år 76,2 millioner kroner, og pædagoggruppen er en klar højdespringer blandt ansøgerne. Over halvdelen af projektbevillingerne er i 2012 gået til pædagoger. Det fremgår af en ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Børn&Unge har fået indsigt i.
Ud af i alt 164 bevilligede jobrotations­projekter involverer 84 projekter én eller flere pædagoger. De 84 projekter muliggør, at samlet set op mod 1474 beskæftigede pædagoger kan komme på efteruddannelse, mens op mod 317 ledige rotationsvikarer passer deres job.
Forretningsudvalgsmedlem og formand for BUPL-A Lis Pedersen er glad for, at pædagoger er gode til at gafle projektmidlerne. Det viser, at BUPL’s lokale fagforeninger og jobcentrene rundt om i landet er opmærksomme på puljen og de muligheder, der er med jobrotation.
»Jeg kan kun opfordre flere til at søge. I en tid med stigende ledighed blandt pædagoger og meget små uddannelsesbudgetter er job­rotation et godt tilbud. Med den her ordning kan pædagoger uden dårlig samvittighed over for kollegerne tage på efteruddannelse, for de ved, der kommer en vikar. Vikarens løn er betalt, så lederen sparer mange penge. Og den ledige pædagog, der kommer ud som vikar, får vigtig arbejdserfaring og et netværk, der måske senere kan give fast arbejde,« siger Lis Pedersen.

Uopdyrket land. Opgørelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at nogle få jobcentre er meget aktive med at sende ansøgninger, mens andre er enten fraværende på listen eller sender meget få ansøgninger.
»Der er stadig uopdyrket land derude, og man skal lige få øje på puljen, før man kan søge. Men jeg oplever, at pædagoger og deres fagforeninger og a-kasser flere steder i landet har arbejdet med det her før, og når der så kommer penge i puljen til projekter, kender de spillet. Det gælder ikke mindst her i Nordjylland,« siger Tom Levi Larsen, der til daglig sidder på Jobcenter Aalborg, hvor han i forbindelse med et oplysningsprojekt fra FTF er ansat som jobrotationskonsulent for hele Beskæftigelsesregion Nordjylland.
FTF, der er hovedorganisation for blandt andre pædagoger, lærere og sygeplejersker, har jobrotationskonsulenter placeret i de tre andre beskæftigelsesregioner i Danmark. Og koordinator for hele projektet Lisbeth Sølvhøj beskriver pædagoger som ’fremme i san­dalerne’, når det kommer til jobrotation.
»Ledighedskurven for pædagoger bølger jo sådan lidt op og ned, hvorimod flere andre FTF-grupper ikke har oplevet stigende arbejdsløshed i 100 år og en madpakke. Derfor har pædagogerne et forspring i forhold til at vide, hvilke redskaber man kan trække på for at hjælpe sine ledige,« siger Lisbeth Sølvhøj.

Fag og løn spiller ind. Mens pædagogerne står for samlet set over halvdelen af projektbevillingerne til jobrotation med støtte fra puljen, har lærerne til sammenligning fået godt en femtedel af bevillingerne, sygeplejerskerne har fået 15 procent, mens socialrådgiverne er helt nede på et enkelt projekt ud af de i alt 164 projekter, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har bevilliget penge til i 2012. Det har Tom Levi Larsen en mulig forklaring på.
»Mange lærere og især socialrådgivere sidder typisk med personfølsomme sager, og den enkelte medarbejder kan være svær at erstatte, selvom der kommer en faguddannet vikar som afløser,« siger Tom Levi Larsen.
Med sin placering i jobcenteret har han haft fingrene nede i rotationsprojekter for stort set alle faggrupper, og han oplever også, at løn og traditioner spiller ind.
Lærerne har i større stil haft tradition for at bruge løntilskudsordninger, hvor den ledige indgår som en ekstra hjælp på skolen og ikke overtager lærerens undervisning. Det vil kræve en helt anden løn, end den statslige rotationsydelse på godt 170 kroner i timen, som puljemidlerne netop går til.
»I jobrotation bliver man ansat til at udføre de samme opgaver, som den person man afløser, og 170 kroner i tilskud i timen er tæt på den overenskomstbestemte mindsteløn for en nyuddannet pædagog, mens arbejdspladsen, der hyrer en lærer eller en sygeplejerske i jobrotation, vil skulle spæde til med en 50’er eller mere i timen for den ansatte,« siger Tom Levi Larsen.

Øjner uddannelsesstøtte. Puljemidlerne dækker vikarens løn, men betyder også, at en pædagog kan sendes på efteruddannelse med sin vante løn.
Tom Levi Larsen oplever, at pædagogerne ser jobrotation som en måde at gøre op med et stort uddannelsesefterslæb. En forskningsrapport viste i foråret, at mindst 55 procent af alle pædagoger aldrig får en formel efter­uddannelse. I Odense Kommune opdagede man, at efteruddannelsesniveauet for pædagogerne var helt i bund. Ud af 1001 fuldtidsansatte havde kun 73 afsluttet en diplom­uddannelse. 92 er i gang.
»Jobrotationsprojektet hos os involverer nu 100 pædagoger, og foruden at hjælpe især vores nyuddannede pædagoger ind på arbejdsmarkedet handler det i høj grad også om at ruste vores medarbejdere til en tid med nye, krævende arbejdsopgaver. Forskningen viser, at et godt læringsmiljø giver høj kvalitet i daginstitutioner, og at det skabes af pædagoger, som kan reflektere over egen praksis. Derfor skal der uddannelse til, og vi bruger rotationsmidlerne og midler fra en fælles uddannelsespulje for daginstitutionerne til at give vores medarbejdere uddannelse på diplom­niveau,« siger Agnete Kramme, der er konsulent i Institutionsafdelingen i Odense Kommune.

Flere midler i puljen. I resten af 2012 og 2013 får mange flere kommuner mulighed for at gøre som Odense Kommune og etablere jobrotationsprojekter for pædagoger eller andre faggrupper med korte og mellemlange uddannelser. Puljen er med regeringens akutpakke til de dagpengetruede blevet tilført nye midler. I 2013 vil der samlet set være små 100 millioner kroner at kæmpe om.
Det er beskæftigelsesregionernes opgave at informere både kommuner, a-kasser, jobcentre og virksomheder om mulighederne for jobrotation. Og Hanne Heebøll, der er job­rotationskoordinator i Beskæftigelsesregion Syddanmark, kan allerede mærke en større interesse for jobrotation.
»Regeringens fokus på jobrotation som en redning for de ledige, der står til at falde ud af dagpengesystemet, har helt sikkert spillet ind,« siger Hanne Heebøll, der også på tallene i Syddanmark kan se, at pædagoger er aftagere af puljemidlerne.

Puljer slipper op. Lis Pedersen fra BUPL er glad for de ekstra midler, der er kommet i puljen, men pædagogerne har også flere gange oplevet at få afslag på projekter, fordi kassen var tom. Før midlerne fra akutpakken blev tilført i sidste måned, var kassebeholdningen på 30 millioner kroner brugt op og fire nordjyske jobrotationsprojekter vaklede for eksempel på grund af manglende finansiering.
»Vi så jo hellere, at jobrotationsmidler var en del af en rammebevilling. For puljerne slipper jo op. Og det er absurd, at regeringen satser på mere jobrotation og ikke sikrer, at midlerne er til det,« siger Lis Pedersen, der ikke er sikker på, at de 100 millioner vil række med den fortsat stigende ledighed.
»Et job som rotationsvikar kan være meget godt for den ledige, som, mens hun arbejder og får arbejdserfaring, ikke bruger af sin dagpengeperiode. Men vikariatet slutter jo. Jeg så hellere, at puljepengene blev postet i at oprette nye faste pædagogstillinger, for kollegerne mangler dem derude,« siger Lis Pedersen.

TO MODELLER FOR JOBROTATION I DET OFFENTLIGE:

1. MED ROTATIONSYDELSE
• Arbejdsgiveren modtager et tilskud på 170,36 kroner i timen.
• Vikaren modtager overenskomstmæssig løn.
• Arbejdsgiveren kan ikke samtidig modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte eller Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse. Andre midler kan dog finansiere uddannelse.
• Den ledige bruger ikke af dagpengeperioden og afmeldes af jobcenteret, men genoptjener ikke ret til dagpenge.

2. MED LØNTILSKUD
• Arbejdsgiveren modtager 136,35 kroner i timen.
• Vikaren modtager sin vante dagpengesats.
• Arbejdsgiveren kan få Statens Voksenuddannelsesstøtte og Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse.
• Vikaren bruger af dagpengeperioden som almindeligt løntilskud.
• Der er hyppigt tilkoblet en periode med ordinær ansættelse (ikke et krav).
Kilde: FTF.

BUPL: VI FORETRÆKKER ROTATIONSYDELSE
»Rotationsydelsen er klart at foretrække frem for ansættelse med løntilskud,« siger forretningsudvalgsmedlem og formand for BUPL-A Lis Pedersen.
»Det kan føles som misbrug for den ledige, når man med løntilskudsmodellen arbejder på dagpenge. Så bruger man også af sin dagpengeperiode,« siger hun og understreger, at det vigtige for BUPL, som rotationsydelsen muliggør, er, at man er ansat på ordinære vilkår.