Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 16
GUIDE: Faglitteraturen skal blomstre
• Læs, hvad fagbøger er særligt gode til
•Sådan arbejder man med fagbøger
• 2 typer af fagbøger
• 18 gode fagbøger
Af: Amrit Maria Pal
Hvilken fagbog hvornår?

1. Den traditionelle fagbog
Hvis et barn hurtigt skal finde informationer om et emne, er den traditionelle fagbog med faktuelle oplysninger oplagt. Den er nem at finde rundt i, informationerne er sorteret, og barnet skal ikke lede længe efter det, det søger.

2. Den fortællende fagbog
Ligger vægten på selve oplevelsen af for eksempel et dyr, og du som pædagog gerne vil give barnet en fortælling at snakke om, så fungerer en fagbog som ’Hvem vinder bedre’ (se litteraturlisten), fordi den præsenterer dyret gennem en fortælling. Nogle af de fortællende fagbøger er meget direkte og meget lidt romantiserende, og på den måde kan en fagbog, som bruger de skønlitterære greb, virkelig give en fornemmelse for naturens voldsomheder.

3. Begge typer sammen
En mulighed er også at læse de to former for fagbøger sammen og eventuelt knytte dem sammen med en ren skønlitterær fortælling om et givent emne. På den måde går oplevelsen på tværs af skønlitteratur og faglitteratur og giver barnet det bedste fra begge verdener.
Kilde: Anna Karlskov Skyggebjerg

Vi er på Center for Børnelitteratur. Store reoler med den nyeste børnelitteratur står langs væggene. På bordet ligger et bredt udvalg af både ny og gammel faglitteratur til børn, udvalgt af lektor ved Center for Børnelitteratur Anna Karlskov Skyggebjerg.
Hun har beskæftiget sig indgående med denne efter hendes mening oversete del af børnelitteraturen.
»Fagbøgerne har i årevis ligger under for skønlitteraturen, men fakta er, at mange fagbøger kan gribe os på akkurat samme vis som skønlitteraturen,« siger hun.
Der er efter hendes mening mange grunde til, at faglitteraturen for børn har været, og stadig er, overskygget af skønlitteraturen.
»Mange pædagogiske og litterære tænkere har haft som mål at bevæge sig væk fra en tidligere forestilling om, at børnelitteraturen ude­lukkende skulle have en belærende funktion. I stedet har fokus været på børnelitteraturens egen værdi, og altså ikke kun på dens nytteværdi eller på den dannelse, den traditionelt set havde til hensigt at give børn,« siger Anna Karlskov Skyggebjerg.
»I den gode og rigtige bestræbelse er pendulet svinget for meget til den ene side, så vi har glemt, at bøger også kan bruges til at søge information. Det er en provokation, at alene skønlitteraturen skulle være dannende, for faglitteraturen medvirker også til dannelse, for eksempel når den bruges til blive klar over éns egen placering i verden. At man er en del af et større system,« understreger Anna Karlskov Skyggebjerg.
Hun definerer en fagbog ved, at den først og fremmest har en oplysende funktion. Og at vi tror på, at det, som står i fagbogen, er sandt. Men fagbogen er også en konstruktion, og der er truffet bevidste valg om, hvordan informationerne skal formidles, fastslår Anna Karlskov Skyggebjerg.
»En bog om at få børn ser for eksempel vidt forskellig, ud alt efter om den udkom i 1970, i 1990 eller i 2011. Det viser os, at fagbøger ikke blot er et vindue ud til verden, men at vi kigger gennem andres briller. De, der har lavet bogen, er også ansvarlige for de valg, der er truffet i denne proces,« forklarer Anna Karlskov Skyggebjerg, som også gerne definerer, hvad der karakteriserer en god fagbog:
»At den er varieret i sit udtryk. At den, hvis det er en fotografisk fagbog, skifter mellem nærbilleder og totalbilleder, har forskellige perspektiver, både frø- og fugleperspektiv, og at billederne, hvis fagbogen eksempelvis handler om naturen, afspejler de forskellige årstider.«
Det er dog ikke sådan, at fagbøger enten kun er til oplevelse eller til oplysning. De kan sagtens være begge dele.
»Fagbøgerne kan ‘låne’ fortællemåder, der ligner den skønlitterære fortælling og er forskellige fra den traditionelle og nærmest leksikalske fagbog. Dog har fagbogen altid det oplysende som sit primære mål,« siger lektoren.

5 om at arbejde med faglitteratur
1. Det primære formål er at give børn glæde ved at søge viden om og undersøge verden. Et emne kan gøres dobbelt så interessant, når det bliver undersøgt via bøger og så suppleres med relevante ture ud af huset.
2. I et forløb om for eksempel smådyr kan pædagogerne inddrage fagbøger, der giver den faglige viden omkring insekter: Hvordan de ser ud, hvilket landskab de lever i naturligt, ligesom deres rytme i forhold til skiftende årstider og tider på dagen også er vigtige faktorer.
3. Fagbøgerne egner sig til oplæsning, hvis det er en fagbog med en fortælling, og til dialogisk oplæsning, hvis det er en mere leksikalsk fagbog. I en fortælling kan det være synd at afbryde historien for at tale om den, mens man i en klassisk fagbog har leksikalske afbræk, som naturligt inviterer til samtaler om det læste.
4. Tal for eksempel om børnenes egne erfaringer med et givent dyr, om hvad de tror, dyret spiser og så videre. Barnet kan på den måde få svar på sine spørgsmål undervejs og kan bedre koncentrere sig, når det ikke skal vente til slut med at spørge.
5. Tag udgangspunkt i børnenes egne interesser, og giv dem lov til at dyrke dem. Måske kan fagbogen spille sammen med barnets fritidsinteresser eller med ting, barnet søger på nettet (hvis det er et større barn), eller ting, barnet har set på tv. På den måde bliver læsningen lystbetonet.

Hvorfor faglitteratur til børn?
• Børn kan bruge faglitteraturen på samme måde som voksne til at få svar på spørgsmål om verden eller udvikle en interesse. Når vi får stimuleret en ­interesse, avler det mere interesse. Desuden kan barnet opleve den glæde, der er ved at fordybe sig i et emne.
• Fagbogen tilbyder en præcis tilrettelæggelse af informationer: Informa­tionerne er sorteret og bragt i en hensigtsmæssig rækkefølge, der gør, at barnet hurtigt kan finde de oplysninger, det har brug for.
• For børn såvel som for voksne gælder det om at kende hele paletten af litteratur, så de har valgmulighederne. Kun få mennesker læser den samme genre hele tiden. Voksne skifter også mellem for eksempel romaner, krimier, biografier, fagbøger m.m.
• Det er vigtigt, at fagpersoner har øje for de mange forskellige steder, børn kan få ord fra. Faglitteraturen er oplagt, og det er væsentligt at få fokus på, at den ikke behøver at være kedelig. Der er både gode og dårlige fagbøger, og de gode er spændende og varierede i deres udtryk.
• Statistisk set læser flere drenge end piger fagbøger, og derfor er fagbøgerne en betydningsfuld medspiller, når det gælder om at få drenge til at læse.
• Fagbogen er ikke i konkurrence med internettet, men nærmere i samspil. Det er svært at søge informationer på internettet på en måde, så barnet finder frem til den rette information med det samme. Der kommer for mange hits op, når barnet eksempelvis googler ‘leopard’, og det er svært at sortere i dem. Barnet skal kende netstederne på forhånd eller have en avanceret søgeteknik for at få brugbare oplysninger frem. Det leverer faglitteraturen med det samme.
Kilde: Anna Karlskov Skyggebjerg

18 spændende fagbøger
’Tog’ af Emily Bone. Hvornår blev det første tog bygget, og hvordan virkede det? Hvem overvåger togtrafikken?
’Motorcykler’ af Rob Colson. I denne bog kan barnet læse om nogle af de sejeste motorcykler i verden.
’Min første bog om blomster’ af Anita Ganeri og David Chandler. Med denne bog får børn spændende viden om 35 blomster i den danske natur.
’Nysgjerrig på edderkopper’ af Dagny Holm. En norsk bog med fantastiske fotos og masser af interessante og anderledes fakta om edderkopper.
’Mærkelige dyr’ af Bent Jørgensen. I denne bog fortæller tidligere Zoo-direktør om flagermusen, der lytter med radar, og om den elektriske ål og om stinkdyret, der forsvarer sig med stinkbomber.
’Om natten’ af Bent Jørgensen. Tidligere Zoo-direktør Bent Jørgensen viser, at om natten er verden en helt anden, end den vi oplever om dagen.
’Med Sebastian i zoologisk have’ af Sebastian Klein. Sebastian er på besøg i en zoologisk have. I bogen skal barnet finde ham, hans bortkomne ting og forskellige dyr.
’Sådan får man et barn’ af Per Holm Knudsen. En historie om forplantningen på en ærlig og enkel facon.
’Den nat Kristian blev til’ af Lene Kaaberbøl. Med faktaoplysninger om samlejet, befrugtningen og kønsorganerne.
’Skoven i skoven’ af Monica Lange. En bog om skovens og skovbundens liv.
’Gåden om dinosaurernes uddøen’ af Jesper Milan. Hvad var årsagen til dinosaurernes uddøden?
’Er det her, der bliver bollet?’ af Maise Njor. Bogen prøver at svare på spørgsmål, som voksne ikke altid lige ved, hvordan de skal tackle .
’Hvem vinder? Isbjørn mod hvalros’ af Lars-Henrik Olsen. Bogen skildrer kampe mellem to dyr. En god historie og spændende fakta.
’Hvem vinder? Ulv mod elg’ af Lars-Henrik Olsen. En bog, der skildrer kampe mellem to dyr. Bøgerne er god historie og spændende fakta i ét.
’Hjemme hos os’ af Doris Rübel. Bogen giver svar på mange spørgsmål om hjemmet. Med løft og kigflapper.
’Vores mad’ af Doris Rübel: Denne bog fortæller om den mad, vi spiser. Hvor kommer den fra, hvordan laves den, og hvad er sundt for kroppen?
’FCB - FC Barcelona’ af Ole Sønnichsen. En bog om de vigtigste spillere, klubhistorien, talenterne og legenderne.
’Stjerner og Planeter’ af Pierre Winters. Hvorfor har vi nat og dag? Hvorfor skifter månen form? Er solen en stjerne?