Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 19 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Her er mændene i overtal. Interesser betyder mere end køn
Børnenes behov og pædagogernes evner og faglige interesser har større betydning for pædagogikken end personalets køn. Alligevel er det vigtigt, at både mænd og kvinder er repræsenteret, fortæller tre pædagoger fra Kragelundskolens SFO i Højbjerg.
Af: Mikkel Kamp
To hold drenge i røde og hvide ­veste belagt med velcro gemmer sig bag blå madrasser i en gymnastiksal på Kragelundskolen i Højberg syd for Aarhus. Så tæller de ned fra syv. Da de når nul, stormer de begejstrede drenge, der alle går i 1. klasse på skolen, efter hinanden og kaster med sorte bolde, der sætter sig fast på vestene.
Efter et par minutter er kampen slut. Mange er blevet ramt, og det hvide hold har stjålet fanen – en drikkedunk – fra det røde hold.
»Frys,« siger pædagog Allan Schmidt højt og tydeligt, inden han beder dem om at samle bolde sammen og gøre sig klar til næste runde.
Drengene er for første gang i deres SFO-liv i gang med at spille Battle. Spillets gang blev dirigeret af pædagogerne Peter Østergaard Pedersen og Allan Schmidt. Med en kønsfordeling i SFO’en på 14 mænd og 10 kvinder er det ikke usædvanligt, at der ikke er kvinder med i salen, på tur, eller når der bliver hygget i et hjørne af SFO’en.
Omvendt kan aktiviteter lige så godt være styret af de kvindelige pædagoger. Om det er mænd eller kvinder, fylder meget lidt i medarbejdernes bevidsthed.
»Ud fra mit synspunkt har det ingen betydning. Jeg har tidligere arbejdet i et team med to kvindelige kolleger, og jeg synes ikke, jeg gør noget anderledes end dengang,« siger Allan Schmidt, der har været ansat på skolen i lidt over 12 år.

Vi er prof. Kollegaen Anne Sofie Henneberg Wagner har tidligere arbejdet i en integreret institution med et stort flertal af kvinder.
»Der var mere fnidder og fnadder og hvisken i krogene end her, men rent fagligt er der ikke store forskelle. Vi har de aktiviteter, der passer til børnegruppen,« siger hun.
Peter Østergaard Pedersen uddyber:
»Vi er professionelle og ser aktiviteterne ud fra børneperspektivet. Vi spørger os selv, om vi tilgodeser alles behov, og prøver at tilbyde aktiviteter, der rammer hele gruppen af drenge og piger. Man kan ikke sige, at fodbold er en aktivitet for drenge, for ikke alle drenge gider spille fodbold. Aktiviteterne afhænger i høj grad af sammensætningen af børn, men vi går også ud fra vores egne interesser, evner, og hvad vi brænder for,« siger pædagogen, der har arbejdet i institutionen i omkring 12 år.
Hans egne faglige interesser er blandt andet fysisk udfoldelse som boldspil. Han kan lide at tegne med børnene (er ifølge kollegerne god til det), og så sætter han pris på at spille avancerede spil med børnene.
Også Allan Schmidt dyrker spil og fysiske aktiviteter med børnene, og så interesserer han sig for det kreative uden, ifølge eget udsagn, uden at være god til det. Der behøver ikke at være planlagte aktiviteter, mener han.
»Det giver god pædagogisk mening at ­drikke en kop te og hygge. Vi tænker ikke over, om det er en mande- eller kvinde­aktivitet. Vi gør, hvad vi føler os tilpas i,« siger han.
Anne Sofie Henneberg Wagner er som sine kolleger glad for boldspil og for at bruge redskaber i gymnastiksalen, og hun laver ofte bål og hugger brænde.
»Det er mest fordi, jeg gerne vil have brændestykkerne i nogle bestemte størrelser, når jeg laver bål. Det får jeg, hvis jeg gør det selv,« siger hun, mens Allan Schmidt tilføjer, at hun flere gange har mistet tålmodigheden med ham, når han har tændt bål.

To universer. Et af de områder, hvor køn tilsyneladende gør en forskel, er spil.
»Vi spiller meget Magic Cards. En del af de mandlige pædagoger spiller det og har interesse for det. Til gengæld er det få af de kvindelige medarbejdere, der har interesseret sig for spillet i de år, jeg har været her,« fortæller Allan Schmidt.
Ingen af de tre pædagoger mener, at der findes deciderede mande- og kvindeaktiviteter. Alligevel er der forskel.
»Der findes drenge- og pigeuniverser. Sådan tror jeg, det er helt universelt. Når vi taler om Magic-Cards, så har jeg oplevet flere piger, der prøver at fatte interesse, men det fænger ikke, og så falder de fra igen,« siger Allan Schmidt og tilføjer, at det er svært at forklare, hvad der er fascinerende ved spillet, men at det handler om troldmænd, konkurrence, soldater, engle og drager og et magisk
univers, der ofte tiltaler drenge.
Omvendt laver flere piger end drenge perle­plader og halskæder, men ikke markant flere.
Måske er pigerne i virkeligheden ikke mere fascinerede af aktiviteten end drenge. De har bare en anden tilgang.
»Drengene vælger ofte en aktivitet, fordi de har lyst. Pigerne går i højere grad op i, om veninderne er med. Det betyder, at det kan være kun to eller tre ud af en pigegruppe på 10, der reelt er interesseret i perlerne. De andre er der for at være sammen med veninderne,« siger Anne Sofie Henneberg Wagner.
Hun vurderer, at det er lidt lettere for hende at forstå dynamikken blandt piger, fordi hun er kvinde. Til gengæld tror hun ikke, at børnene vælger hende til eller fra på grund af hendes køn.
»Hvis det handler om Magic Cards, kommer de ikke til mig, fordi de ved, at jeg ikke interesserer mig for det. Til gengæld vil de gerne have, at jeg tager mig af det, hvis deres tænder er løse. Jeg ved ikke helt hvorfor,« siger hun og tilføjer, at der efter hendes vurdering er lige så stor forskel inden for de to køn, som der er imellem kønnene.
Det betyder dog ikke, at kønsfordelingen er ligegyldig.
»Jeg tror, det har betydning, at der både er mænd og kvinder i institutionen, og at vi har flere forskellige roller. Børnene kan se, at mænd kan andre ting end deres far eller onkel. De kan for eksempel se, at Peter kan tegne,« siger Anne Sofie Henneberg Wagner.

Vigtig mangfoldighed. De tre pædagoger har ikke oplevet, at de skulle løse bestemte opgaver på grund af deres køn.
»Vi har stor frihed til at bringe dét ind i institutionen, som vi gerne vil,« siger Allan Schmidt, der dog, da han var i et team med to kvindelige kolleger, næsten altid stod for at lave bål.
»Men nu siger Anne Sofie og vores kollega Johan, at det har deres interesse, og så gør de det, indtil vi andre kan fornemme, at det er ved at være vores tur. Det handler jo om de aftaler, vi laver internt,« siger han.
Leder Dorthe Vinther Andersen bekræfter, at SFO’en ikke opererer med mande- og kvindeaktiviteter. Som udgangspunkt vil hun gerne have cirka lige mange af hvert køn, men det er ikke afgørende.
»Vi går efter mangfoldighed. Vi har 435 børn i SFO'en, og vi går efter at en faglighed, der repræsenterer børnegruppen. Vi skal have en mangfoldighed af aktiviteter og læringsmuligheder. Men det er vigtigt at have både mænd og kvinder, som børnene kan se op til,« siger lederen.
Hun gør ikke noget særligt for at rekruttere mænd.
»Jeg ved ikke, hvorfor vi får så mange mænd. Jeg forsøger at rekruttere de bedste, hvilket blandt andet betyder, at de skal kunne deres pædagogiske metier. De skal forstå arbejdet med børnegruppen, forstå de udviklingsmæssige behov og kunne lide at arbejde i team,« siger hun.

Om SFO'en
Kragelundskolen ligger i Højbjerg syd for Aarhus.
Skolen har knap 900 elever.
SFO’en har 435 børn fra 0. til 4. klasse.
Personalet består af 10 kvinder og 14 mænd.