Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
Superkreativ pædagog. Man skal gøre sig umage
På Brumbassestuen må børn tegne på gulvene med kridt, og der er maling i vandpistolerne. Pædagog Kirstine Kirk eksploderer i kreativitet, når hun hjælper børnene med at finde løsninger på livets små og store problemer.
Af: Sara Marie Dynesen
Guldbryllupsasylet i Aarhus har højt til loftet. Den gamle murstensvilla blev bygget som børnehave i 1892, og de store stuer har fritlagte bjælker, og på første sal er der udsigt over Frederiksbjergs tage.
»Det er fantastisk at arbejde et sted med så meget sjæl og historie,« siger Kirstine Kirk, der er pædagog på Brumbassestuen. Det er hende, Børn&Unge er taget til Aarhus for at møde.
Skal man tro de sociale medier, er hun Danmarks førende pædagog, når det handler om kreativ fingersnilde. Næsten dagligt deler Kirstine Kirk billeder af de papir­robotter, vandfarveispinde og kludetæpper, som hun skaber sammen med børnene. Kreativitet er drivkraft i hendes arbejde, og det har givet hende over 8.600 følgere på Facebook og Instagram.
Da Børn&Unge ankommer på en solrig torsdag, er Kirstine Kirk ved at pynte fastelavnsris med ungerne. Sugerør, tape, gavebånd og muffinforme af papir ligger spredt ud på bordet. Opgaven er at kreere blomster, der kan pynte på de mange fastelavnsris, som hænger på en lang snor under loftet. Men fireårige Vigga har helt andre planer.
»Min skal være en ballerina,« siger hun og klistrer muffinformen, der egentlig skulle være blomstens hoved, fast midt på sugerøret. Nu er det et balletskørt.
»Det er her, det bliver fedt,« siger Kirstine Kirk og tilføjer:
»Når den kreative aktivitet løber af sporet og skaber noget nyt, får man noget input igen. Og jeg havde sgu ikke lige set det der ballerinaskørt komme.«

Fyord. På Brumbassestuen er der ikke meget legetøj. Til gengæld er vægge, hylder og vinduer dekoreret med børnenes kreative projekter i en sådan grad, at det næsten er overvældende. Kirstine Kirk har dog et anstrengt forhold til ordet ’kreativ’.
»Ordet kan næsten få det til at vende sig i mig. Jeg har svært ved at sige det en gang imellem, for det er ikke dækkende for mit arbejde med børnene. Det er for banalt.«
Men selvom hun endnu ikke har fundet et passende alternativ til ordet, er Kirstine Kirk meget bevidst om, hvad kreativiteten fører med sig.
»For mig er det overhovedet ikke bare klippe-klistre. Kreativitet er at turde finde løsninger. Jeg vil gerne give børnene tillid til at finde løsninger i fællesskab med andre børn og voksne. For der er mange veje her i livet og mange beslutninger, der skal ­træffes. De skal lære at tro på, at der ikke kun er én rigtig vej, og det kan kreative aktiviteter hjælpe med,« siger hun.
Kirstine Kirk understreger, at løsningerne ikke nødvendigvis skal findes blandt ­glimmer og sakse i dyb koncentration ved et bord.
»Kreativitet er mange ting, og det opstår tit i øjeblikket. At gå en tur kan for eksempel handle om at komme fra A til B, men det kan også handle om, at vi går ud og ser, hvad der sker. Pludselig skal vi over et vandhul, og den klarer vi med en kæp og et bræt, vi lige finder. Nogle gange vasker vi gulv på Pippi-manér – bare tæer og så op på håndklæderne. Det er også en kreativ løsning,« siger hun, men understreger, at Guldbryllupsasylet har de samme faste rammer og strukturer som andre børnehaver.
»Vi har masser af struktur og faste ritualer, for det har børn brug for i den alder. Heldigvis, for en nøje tilrettelagt hverdag betyder netop, at vi kan udfordre børnene lidt ekstra, og at der også er plads til fis og ballade.«

Skyl af med vand. Børnene på stuen er blevet færdige med deres fastelavnsris. Nu ligger de på mave og knæ og tegner på gulvet med kridt i mange farver, for det må man gerne i Guldbryllupsasylet.
»Vi skal jo bruge det her hus,« siger Kirstine Kirk.
»Vi har linoleumsgulve, store porcelænshåndvaske og en legeplads, der har set tusindvis af små børnesko, så det går nok, hvis vi tegner lidt på jorden og på gulvene. Og prøv lige at se, hvordan de bruger kroppen, når de ligger der,« tilføjer hun og peger på børnene, der drejer rundt og strækker sig, mens de tegner løs.
Kirstine Kirk er med på, at ikke alle institutioner har et lige så afslappet forhold til børnegraffiti, men hun fastholder, at når det kommer til kreativitet og børn, handler det også om at give slip og prøve at glemme, at der også skal ryddes op.
»Som voksen har man en knap, der betyder, at så snart man tænker kreativitet, så tænker man glimmer, lim, sakse og papir. Man har allerede set de værst tænkelige scenarier for sig og orker nærmest ikke at tænke tanken til ende. Så vælger mange at sige ’kom, vi laver noget andet’. Men når man arbejder kreativt med børn, skal den knap deaktiveres. Ellers bliver den styrende for processen,« siger hun.
Brumbasserne har værksted på programmet hver tirsdag. Men det er ikke ensbetydende med, at børnene er bænket til skamlerne eller tegner efter skabeloner, for børnene skal bruge al den energi, de har med hjemmefra.
»I sommer malede vi billeder med vandpistoler. Børnene fik vandfarver i pistolerne, og så fik de ellers lov til at fyre løs på skuret, hvor vi havde hængt papir og lagener op – og de gik helt amok. Bagefter skyllede vi det af med vand. Vi prøver så vidt muligt at tage det kreative væk fra bordene og flytte det derhen, hvor børnene kan få lov til at bruge deres energi. For hvis man holder energien nede, så holder man en del af det, der er naturligt for børn nede,« siger Kirstine Kirk.
Her tænker hun især på de drenge, der ikke er vilde med at ’dimse’ med perler. Hun har haft succes med at arrangere lavpraktiske projekter, hvor drengene stadigvæk kan bruge deres energi til noget konkret.
»Drengene skal have lov til at bruge deres positive energi i projekter, der bliver til noget i stedet for at kanalisere det ud i noget, der bliver til ’nej, skru ned, du larmer’. Det er også derfor, at vores projekter ikke kun handler om resultatet, men også om at udforske. Processen er lige så vigtig som produktet,« understreger hun.

Kassen med kompetencer. Det er ved at være eftermiddag i Guldbryllupsasylet, og de små hoveder trænger til frisk luft. Mens støvler og flyverdragter findes frem, har pædagogen travlt med at rydde op, tørre snotnæser og trøste et barn, der kommer ind fra legepladsen.
Selvom de mange opgaver og samværet med børnene virker legende let for Kirstine Kirk, var pædagogik ikke et åbenlyst karrierevalg, netop fordi det kreative fylder så meget for hende personligt. Men i sidste ende gik det op for hende, at hun kunne komme alle sine kompetencer i én kasse, hvis hun valgte at gå pædagogvejen.
»Jeg er enormt nysgerrig og har lyst til at finde ud af, hvordan alt fungerer. Men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forene det med min kreativitet, før jeg blev pædagog,« siger hun.
Hun bliver ofte spurgt, om hun ikke er bange for at brænde ud før tid, fordi hendes energiniveau og engagement er så intenst. Men hun oplever tværtimod, at nærværet med børnene giver hende et boost.
»Det er i relationerne, at det sparker røv for mig. Jeg vil lære børnene at kende. Det hjælper de kreative aktiviteter med, for de får børnene til at åbne sig og fortælle historier om sig selv. Det er en kæmpe øjenåbner ind til deres oplevelsesverden, og dét er et rigtig godt udgangspunkt, når jeg skal bidrage til deres læring,« forklarer hun.
Kirstine Kirk tager en tår af sin kaffe og sætter sig på et af bordene. Hun kigger ud på legepladsen.
»Jeg tror, pointen med alt det her er, at jeg gerne vil vise børnene, at livet er en god idé,« siger hun.
»Men man skal gøre sig umage. Når små børn starter i børnehave, så gør de sig jo umage. De bruger så mange kræfter og energi på at finde ud af, hvad der foregår, og de er rigtig meget på arbejde. Så hvis jeg ikke gør mig umage den anden vej, er jeg da et skarn,« slutter hun.

Kirks farverige fiksfakserier

Kirstine Kirks projekter spænder fra sirlige værker, der stiller krav til børnenes finmotorik, til lavpraktiske aktiviteter, hvor man godt må blive beskidt. Her giver hun en top-5 over sine yndlingsprojekter:

Klistermærker og tape
Der er ingen grænser for, hvad det kan blive til, og disciplinen er stærkt undervurderet. Det er svært for et lille barn at få et klistermærke af papiret, hen på fingeren og videre i processen, uden at det ender i panden. Det er en god finmotorisk øvelse.

Alt med vand og farve
Frosne ispinde af vandfarve eller vand og maling i vandpistolerne. Der er noget dejligt lavpraktisk i kombinationen, og det er især drenge vilde med.

Robotter sammensat af billeder
Det er et fantastisk stykke konstruktionsarbejde. Sidst børnene lavede dem, fik robotterne tissemænd. Den pludselige bevidsthed, som børn får af at sammensætte noget, er utrolig.

Kridt bliver til maling
Man kan nemt forvandle kridtstøv til maling. Kridtet bliver til støv, når det rives på et rivejern, og så skal det ­blandes op med vand.

Kludetæpper
Det kan sammensættes af alle de små personligheder, som mødes i et flot og festligt tæppe.