Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 20
Skolestart: Læsestart på puslebordet
I Københavns Kommune skal vuggestue- og børnehavepædagogerne være med til at løfte ansvaret for, at fremtidens danske børn bliver bedre læsere. Men læsepolitikken bliver mødt med skepsis og frygt for tests og undervisning i børnehaverne.
Af: Stine Mathieu
Daginstitutionerne i Københavns Kommune skal tage de første spæde skridt til læsning og læring. 'Læsepolitikken skal sikre, at der også rettes opmærksomhed på de nul-seks-årige børns tidlige erfaringer med skriftsproget og på processen, hvor børnene aktivt tager læsning og skrivning i brug', fremgår det af læsepolitikken i Københavns Kommune fra 2009.
Ifølge Karen Maass, som har forfattet læsepolitikken og er udviklingskonsulent for læsning og skrivning i Københavns Kommune, så er initiativet først og fremmest et udtryk for en samfundsmæssig interesse i, at børns sproglige evner styrkes, for sprogforståelsen er byggestenene til læsning og skrivning. Det politiske fokus på sprogudvikling beror på Danmarks ringe placering i PISA-undersøgelserne.
Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden, er kritisk over for læsepolitikken.
"Vi har i forvejen læreplaner, som består af seks søjler, og det her med at fokusere så meget og ligefrem lave politikker på et specifikt område er et skråplan. Dels fratager det pædagogerne friheden til selv at prioritere, og dels beror det her jo på et politisk projekt om at få bedre læsere ud af folkeskolen. Min værste frygt er, at det næste politiske tiltag bliver test og målinger af, hvor meget tid børnene bruger på at skrive bogstaver i børnehaven," siger hun.

Der skal rykkes holdninger. Elisabeth Due er konsulent og indehaver af Legeskolen, og hun underviser pædagoger og pædagogiske konsulenter i indføringen af skriftsproget i den daglige pædagogiske praksis. Selvom hun generelt oplever en stigende nysgerrighed over for børns sproglæring med skriftsproget, så møder hun også en udbredt skepsis blandt pædagoger over for at indføre skriftsproget i institutionen. Nogle frygter, at skolen er på vej ned i børnehaven, og at børn får frataget retten til at lege, imens de er små, samtidig med at andre går til ekstremer og udfører 'røv til bænk'-undervisning i børnehaverne. Hun vurderer, at der ligger et stort stykke holdningsbearbejdelse for Københavns Kommune, hvis det skal lykkes at implementere læsepolitikken.
"Det har aldrig været intentionen, at man skal skolificere børnehaverne," siger Karen Maass. "Politikken skal nærmere understøtte og gøre pædagoger mere bevidste om nogle af de ting, de har gjort altid. Pædagogerne er i forvejen pålagt krav om at sætte fokus på sproget gennem de pædagogiske læreplaner og sørge for sprogscreening af de treårige, så det er slet ikke noget nyt for pædagogerne at beskæftige sig med udviklingen af børns sprog. Men jeg er da klar over, at det er en stor skude at vende," erkender Karen Maass.
Jan Dehn, kontorchef for pædagogik og læring i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, mener, at daginstitutionerne reagerer med en sund skepsis.
"Vi mødte samme type modstand, dengang vi introducerede læreplanerne, men efterhånden som de er blevet en integreret del af den daglige praksis, har jeg indtryk af, at mange er blevet glade for dem. Jeg forventer, at læsepolitikken vil være godt implementeret i de københavnske institutioner ved udgangen af 2010," siger Jan Dehn.

Skriftsprog for kompliceret. Aversionen mod at indføre skriftsproget i børnehaven ligger dybt forankret i vores kultur, fortæller Kjeld Kjertmann, som er læseforsker, ph.d. og tidligere lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet i dansk sprog og læsning.

"Vi er historisk belastet, når det kommer til vores forhold til små børn og læsning, men vi ved det bare ikke. Vi gemmer skriftsproget til skolen, for det er for kompliceret for små børn, synes vi," siger Kjeld Kjertmann.
Men ifølge Kjeld Kjertmann beskytter vi ikke børn ved at udsætte læsningen, tværtimod afskærmer vi dem fra en af de vigtigste kulturelle ting, vi har, nemlig skriftsproget.
"Vi accepterer, at børn har forstadier til alt muligt andet - de kravler, før de går, og de pludrer, før de taler. For sprogets vedkommende får barnet normalt kun mulighed for at udvikle den talte side af sproget i ro og mag, mens den synlige side, skriften, kommer dumpende underligt ubegrundet og uorganisk ned i barnets liv, når det starter i skolen. På samme måde som vi forklarer et barn, at sådan ser en ko ud, og den producerer mælk, så er det lige så naturligt for et barn at vide, at sådan ser et ord ud, og det bruger vi til at kommunikere med," siger Kjeld Kjertmann.
Ifølge Kjeld Kjertmann er det naturligt for børn at lære at læse og skrive, hvis de befinder sig i et miljø, hvor det er naturligt. I Danmark, hvor børn sidder ved computeren hver dag eller kigger i blade og legetøjskataloger, møder skriftsprog på mobilen og på tv og betjener elektronisk legetøj ved hjælp af bogstavkoder, er de omgivet af skriftsprog og lærer det hurtigt at kende. Det skriver Kjeld Kjertmann i bogen 'I begyndelsen er sproget'.

Mindre specialundervisning. Kjeld Kjertmann mener, at der også er mange samfundsøkonomiske grunde til at tage fat på skriftsproget.
"17 procent af danske skoleelever modtager på et eller andet tidspunkt specialundervisning, heraf de fleste i læsning og skrivning, og 50 procent af de unge på erhvervsuddannelserne dropper ud på grund af læse- og skriveproblemer. Til sammenligning viste en undersøgelse af seks årgange børn fra institutionen Öjaby förskola i Sverige, hvor de har stimuleret børn skriftsprogligt siden 1988 fra halvandetårsalderen, at ingen af disse børn efterfølgende fik brug for specialundervisning i skolen," siger Kjeld Kjertmann.
Han mener, at skriftsproget kan introduceres for børn allerede på puslebordet, men han er meget forbeholden over for at kalde det undervisning, for det handler ikke om at sætte mål for, at børn skal lære det.
"Jeg er fortaler for det, jeg kalder for sproglig indkulturering, det vil sige en uformel social praksis og en afslappet omgang med sproget. Når det forekommer naturligt og ligefor at pege på et ord og sige, hvad der står, så gør man bare det," siger Kjeld Kjertmann.