Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 18
Kommunal udligning; Reform dyr for Sjælland
Ingen bleer til vuggestuebørn. Slut på madordninger. Pædagoger fyres. Daginstitutioner lukker. Det er i Ballerup og Hillerød Kommuner en konsekvens af udligningsreformen. Reformen skal udligne servicen og sænke skatten i danske kommuner, men kritikere mener, at reformen snarere udhuler velfærden
Af: Trine Vinther Larsen
Som et led i kommunalreformen har regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgået et forlig om en såkaldt udligningsreform. På tegnebrættet er målet med reformen, at inden for tre år skal de danske kommuners skatteniveau være sænket og deres serviceniveau jævnet.
Konkret sker udligningen ved, at en række driftige tilflytterkommuner i hovedstadsområdet så at sige poster penge i en række mindre driftige og tyndt befolkede kommuner primært langs den jyske vestkyst. Derfor vækker reformen glæde i Struer, men forargelse i hovedstadskommuner som Ballerup, Hillerød, Køge og Høje Taastrup. Disse fire kommuner mener, de rammes uforholdsmæssigt hårdt af reformen, og har sammen udarbejdet en hvidbog, der som følge af udligningen dokumenterer alvorlige serviceforringelser på ikke mindst børnepasningsområdet. De står for 34 procent af de knap 1 milliard kroner, som hovedstaden skal aflevere til jyderne.
Selv om Struers borgmester, Niels Viggo Lynghøj Christensen (S), mener, at hans pose penge fra Østdanmark er tiltrængt, forstår han godt de fire kommuners frustrationer over at skulle skære i velfærden. Og både hovedstadsområdet og Vestjyllands lokalpolitikere er enige om at kritisere reformen for at udligne til laveste fællesnævner, frem for over hele linjen og efter bedste forbillede at hæve serviceniveauet i daginstitutioner, på skoler og på plejehjem.
"Regeringen og skattestoppet holder kommunernes økonomi i en stram snor. At vi får penge i Struer, betyder ikke, at vi kommer til at leve på en lyserød sky, blot at vi kan fastholde et nogenlunde rimeligt serviceniveau," siger Struer-borgmesteren.
"Udligning går her ud på, at niveauet ikke længere er tårnhøjt ovre østpå og lousy her vestpå," siger han.

Koster pædagogstillinger. "Tårnhøjt" er dog ikke den glose, pædagogerne i Hillerød og Ballerup vil bruge om deres kommuners serviceniveau. Sidste tirsdag blokerede Ballerup-pædagogerne sammen med børnenes forældre morgentrafikken, og sammen med Hillerød-pædagogerne drog de til Christiansborg med harme bannere og protestråb mod flere nedskæringer.
Hillerød Kommune skal på grund af udligningen spare 89 millioner kroner hvert år fra næste år, og under et regnvædet protestbanner mødte Børn&Unge Søs Gottlieb, pædagog i Børnehuset Spiren. På grund af reformen har hun udsigt til at miste mindst en kollega, børnehusets vuggestuebørn skal have bleer med hjemmefra, madordningen fordufter, og naboinstitutioner må lukke og slukke.
"Det er svært at forstå, at en kommune skal straffes for at være driftig, og det er slet ikke, fordi normeringen i Hillerød er god. På min stue i børnehaven er vi tre pædagoger til 24 børn. Politikerne skulle bruge pengene på det sociale område i stedet for at give skattelettelser. Med min pædagogløn mærker jeg ikke skattelettelser, men bliver ramt dobbelt," siger hun.
Mens pædagogerne går på barrikaderne, forsøger lokalpolitikerne ad diplomatisk vej at få Christiansborg-politikerne til at revidere reformen, der blev vedtaget i februar. Borgmester i Hillerød Nick Hækkerup (S) føler selv pædagogernes forargelse over at skære mere ned på børnepasningsområdet.
"Lagde vi hele besparelsen på daginstitutionsområdet, betyder det lukning af hver anden daginstitution. Det kommer til at gøre ondt," siger han.
Lige fra Kommunaldirektør Anders Agger i Ballerup til borgmester Hans Toft (K) i Gentofte er man enig i, at det er en rædsom reform, der ikke bare flytter penge fra Øst- til Vestdanmark, men som simpelthen udhuler velfærden i de kommuner, der tvinges til at spare og helst uden at hæve skatten.
På daginstitutionsområdet kalder fagforeningsformand for BUPL Storkøbenhavn i Ballerup Michael Egelund reformen en krigserklæring mod pædagogisk arbejde.
"Man kræver, vi arbejder med børns dannelse og læring, men fratager os samtidig alle muligheder for at udføre arbejdet," siger han.