Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 49
Stjerneliv kan forkrøble barnet
Et stjerneliv er fantastisk, men kan også blive en dødssejler, hvis barn og forældre ikke forstår at navigere på succesens bølger. Det siger psykolog Jens Hansen
Af: Lotte Edberg Loveless
Et liv som barnestjerne er ikke for tøsedrenge. Under overfladens glamour gemmer sig meget hårdt arbejde og en hel del faldgruber.
"Grundlæggende skal barnet virkelig kunne lide at være på. Når du får status som stjerne, skabes der en masse forventninger, som du skal leve op til. Barnet skal være i stand til stå på en scene foran et kæmpe publikum og yde sit bedste hver gang. Det er utroligt anstrengende og kan nemt give præstationsangst, hvis ikke barnet har et virkelig solidt fundament," siger psykolog Jens Hansen.
Han underviser blandt andet på Ballerup-Seminariet og har gennem årene rådgivet mange elite-sportsfolk og musikere om, hvordan de tackler karrieren.
Det er ikke bare presset for at overgå sig selv, barnestjernerne skal rumme. De mange roser kan også blive en belastning på en anden måde.
"Hvis omgivelserne konstant møder dig med "Hvor er du god!", kan barnet få et idealiseret selvbillede, som er svært at håndtere. Barnet risikerer at blive smækket ude af sin egen identitet. Realitetssansen kommer i hvert fald virkelig på prøve: "Var jeg god eller dårlig i dag?" og "Kan vennerne lide mig eller min berømmelse?""
Skal barnet holde fast i sig selv, er det essentielt, at han bevarer jordforbindelsen og kontakten til "den virkelige verden".
"Barnet skal helst have et solidt netværk af kammerater, før det bliver stjerne. Så behøver han ikke komme så meget i tvivl om vennernes motiver - de er ikke bare "starfuckers", der soler sig i berømmelsen. De kan lide ham for den, han er. Det er helt klart bedst, hvis berømmelsen bygges langsomt op. Det er voldsomt at gå fra total ukendthed til stjerne på en aften - som nogle af MGP-børnene."

Fare for forkrøbling. Både for musikkens barnestjerner og for børn, der dyrker idræt på topplan, er der en indbygget fælde, som omgivelserne skal være meget opmærksomme på.
"For at blive rigtig god, må du øve og spille rigtig meget. Det kan føre til isolation, fordi du hele tiden bevæger dig i det samme miljø og agerer på dets præmisser. Barnet bliver måske konge i en enstrenget verden. Skal han udvikle sig som et helt menneske, er det essentielt, at han også spiller på flere strenge: At han laver helt almindelige ting sammen med andre børn og oplever situationer, hvor det er de andre, der scorer point. Får du et selvbillede som "Kongen", bliver du nemt socialt handicappet. Barnet skal udfordres og have en masse oplevelser fra den virkelige barne-verden som modvægt til stjernelivet på scenen," siger Jens Hansen.
Det er ikke bare barnet, der skal have andre omdrejningspunkter end karrieren.
"Forældrene skal være meget opmærksomme på, at de ikke kommer til at leve deres liv gennem barnet. De skal huske bare at være mor og far, mand og kone samt forældre til eventuelle søskende. Ellers er det svært for barnet at finde plads til sig selv som barn. Det låses fast i rollen som stjerne, og det er forkrøblende for barnets udvikling," siger Jens Hansen.
"Jeg siger ikke, at et liv som barnestjerne er en dødssejler, men det er absolut en vanskelig sejlads, som de færreste forældre kan overskue, når de går ind i det. Selvom de har de bedste intentioner, er det svært at gennemskue spillet," siger Jens Hansen.