Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 07 Børn&Unge som e-paper
Min stjernestund. Så er det fedt at være pædagog
Af:
»Vi har siden marts arbejdet med temaet ’forår’, og vi har blandt mange andre ting snakket om, tegnet, klippet og ikke mindst sunget om haletudser.
Nu er vi på vej til at vandhul i håb om at fange haletudser. Vi har prøvet før andre steder uden held, og vi har også snakket med børnene om, at vi måske er for sent ude.
Vejret er pragtfuldt, og alle børn får på skift lov til at svinge fangstnettet i vandhullet sammen med en voksen.
Og yes! Ikke nok med, at vi fanger tre gyldne fisk, vårfluelarver, rygsvømmere, der er ligeså akrobatiske som pingviner, og en stor fed rovbille, men så fanger vi også to haletudser.
Jeg jubler højt og råber hurra ved synet af de små fyre i dyndet i bunden af fangstnettet. Børnene kvitterer spontant med at synge ’Bim Bam Busse’.
Nogle gange er det bare så fedt at være pædagog.«

Navn
Anette Bjerring Andresen

Job
Pædagog, Børnehuset Fjordager, Odense Kommune