Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 09
TEMA. SKOELREFORMEN: Her løber de i forvejen
Odense Kommune har taget forskud på helhedsskolen på sin egen måde. Læs, hvad lederen, pædagogen og forældrene siger om skolen.
Af: Steffen Hagemann
Skolelederen: Vi tager forskud på reformen
»I undervisning er udgangspunktet ’Fælles Mål’ (ministeriets overordnede målsætning for undervisningen, red.) og lærerens didaktiske overvejelser, men pædagogen og læreplanerne skal understøtte undervisningen. Det samspil er vigtigt, for så understøtter de to fagligheder hinanden, og så får vi et langt bedre tilbud til ungerne. Vi giver et bedre tilbud, hvor vi bedre vil lykkes med at bryde den sociale arv end tidligere,« siger Axel Bay-Petersen, skoleleder på Provstegårdskolen.
Men får de ikke også en lang skoledag?
»De får en skoledag med større mulighed for variation. Der er mere tid til fordybelse og muligheder for at tænke didaktisk på en anden måde.«
Fungerer det, at I har lagt pædagogernes aktivitetstimer sidst på dagen?
»Vi bliver nødt til at ændre på, hvor vi lægger de timer ind. Pædagogernes arbejdstid er med til at skabe rum for, hvor det kan lade sig gøre,« siger Axel Bay-Petersen, som er glad for aktivitetstimerne.
»Vi synes, det er vigtigt, at ungerne kommer uden for klassen og får styrede aktiviteter med bevægelsesindhold. Vi tager forskud på folkeskolereformen. Og jeg mener, vi lykkes med det.«

Pædagogen: Vi har et fantastisk samarbejde
»Jeg er bestemt ikke radiatorpædagog, men hjælper til i undervisningen. Jeg er også interesseret i, at ungerne får nået det, de skal. Vi har et fantastisk samarbejde med lærerne,« siger Bonnie Sommerlund, pædagog i Provstegårdskolens SFO og fast tilknyttet 3.A på skolen.
»Jeg har billedkunst med en lærer, og der har jeg også forberedt noget, for det er en af mine spidskompetencer. Det er hende, der primært forbereder sig til timerne, men hun snakker med mig om det.«
»Vores alenetimer fungerer, men det er problematisk, at vi ikke har forberedelse. Jeg har fem-seks timers forberedelse til et helt år, og jeg har ansvaret for tre timer om ugen.«
Ofte arbejder de tre pædagoger på samme klassetrin sammen om temaer og værkstedsforløb i alenetimerne, så børnene har flere ting at vælge imellem.
»Men vi møder ikke op uden at have planlagt noget. Hvis vi gør det, så er det jo ragnarok. Vi kan ikke lade være med at forberede os og gøre os nogle tanker, selvom vi ikke har forberedelsestid til det.«
»Alenetimerne er ikke som i SFO’en – det er en tvunget aktivitet. Jeg mener, at relationer og kompetencer udvikler sig på en helt anden måde, når de er i fri dressur. Børn har brug for at lege. Og de har brug for at have rum, hvor det hele ikke er struktureret,« siger Bonnie Sommerlund.

Fra skolebestyrelsen: Jeg savner den frie leg
Katja Kjølby Kok, medlem af skolebestyrelsen på Provstegårdskolen og mor til Frida i 3.A, er ikke vild med, at pædagogerne på Provstegårdskolen har aktivitetstimer, der er sat af til værksted og bevægelse.
»Det bliver en gang obligatorisk fritter, hvor du er nødt til at holde børnene i klasserne, indtil skoledagen er gået. Når klokken bliver halv to, kan de få lov til at være i fritter, som vi kender den,« siger hun og understreger, at hun står alene med sin holdning i skole­bestyrelsen og udtaler sig på egne vegne.
»Pædagogerne har jo ikke forberedelse, så den aktivitet, der bliver, er perleplader og klippe gækkebreve. Det er okay aktiviteter, men de er nødt til at holde børnene i klassen. De kan ikke sige, at de kan løbe ud og lege frit, for så ligner det jo ikke skole. Så ligner det for meget en fritter.«
Om fredagen har Frida fri fra skole klokken halv tolv, men derefter følger to aktivitets­timer med bevægelse på programmet. Når Frida bliver spurgt, hvad hun har lavet, svarer hun: ’Vi har været ude på legepladsen. Så bevæger vi os også, mor’.
»Frida har fået taget noget af sin frittertid. Det er synd. Jeg savner den frie leg,« siger Katja Kjølby Kok, som er lærer på en anden skole. Den tager hul på ’Den Sammenhængende Skoledag’ til sommer.