Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 16
Flere hjerter på arbejde, tak
Flere pædagoger er nummer et på ønskelisten, hvis de selv kunne bestemme i Børnehaven Fyrkildevej i Aalborg Øst. Institutionen er en af de fem institutioner, hvis data lægges i en tidskapsel og tages frem ved næste valg
Af: Ida Bjørg Rasmussen
11 et halvt barn til hver pædagog kan godt være i overkanten i en travl hverdag i en børnehave. Mange pædagoger kan sikkert nikke genkendende til følelsen af ikke at kunne give børnene den opmærksomhed, de gerne ville. Og sådan har de det også i Børnehaven Fyrkildevej i Aalborg Øst, hvor man ikke er i tvivl om, at flere pædagoger i dagligdagen er forudsætningen for bedre forhold.
"Kvalitet er lig med flere pædagoger, og jeg ville ønske, at de penge, som politikerne siger, de har, bliver brugt til det. Det er det største ønske," siger leder Hanne Søgaard Olsen uden tøven, da Børn&Unge møder hende, hendes souschef og en pædagog fra institutionen.
Børnehaven Fyrkildevej er omringet af et stort udeareal. Indenfor er den 33 år gamle børnehave lys og venlig med mange små rum. Man træder ind i den store, kvadratiske fælles entre, hvor børnenes tøj hænger. Entreen, personalestuen og den ene stue udgør en syv år gammel tilbygning, som har givet ekstra luft i institutionen, da der ikke blev pillet ved normeringen. Ellers ligger rummene som perler på en snor ned af en smal gang med alrummet som brydningspunkt. Ud over stuerne, Månestuen, Solstuen og Stjernestuen, er der puderum, musikrum, dukkerum og så hyggeren.
Sammen med fire andre institutioner medvirker Børnehaven Fyrkildevej i BUPL's forsøg på at undersøge, om valgløfterne til pædagogerne rent faktisk bliver ført ud i liver i løbet af de næste fire år. Et tidskapsel-projekt, hvor konkrete målinger af blandt andet støj, normering og plads skal gemmes og sammenlignes med samme målinger i år 2009.
Børnehaven Fyrkildevej har i øjeblikket 69 børn, som har seks pædagoger, hvoraf Hanne Søgaard Olsen er den ene, til at hygge om sig. Derudover en pædagogmedhjælper på fuld tid og en studerende på 30 timer. Der er ansat to støttepædagoger og en projektpædagog, som dog ikke tæller med i normeringen.
Institutionen ligger i Aalborg Øst, som er et lavindkomstområde. Udover at have 25 procent tosprogede børn har Børnehaven Fyrkildevej op mod 75 procent børn med forældre på overførselsindkomst og en del enlige forsørgere.
"Det er dejlige børn med gode familier, men de kræver da lidt ekstra," siger Hanne Søgaard Olsen.
"En stor del af vores børnegruppe har ekstra behov. Dermed ikke sagt, at andre institutioner ikke har brug for ekstra pædagoger, for det har de, men vi bruger ekstra mange ressourcer på forældresamarbejde og samarbejde med andre instanser," supplerer souschef Tina Malmberg, som helst ser, at den ekstra hjælp blev leveret i form af uddannede pædagoger.
"Det er selvfølgelig altid rart med ekstra hænder, men det er ikke nok, fordi det kræver en pædagoguddannelse at kunne tage ansvar og vurdere, hvad børnene har behov for," siger hun.

Tid til samvær. Alle børn har brug for opmærksomhed og voksenkontakt - nogle mere end andre. Flemming Bo Jensen er pædagog i Børnehaven Fyrkildevej, og han kunne godt bruge mere tid til hvert enkelt barn.
"Vi arbejder utrolig hårdt på hele tiden at have nogle positive relationer til børnene. Men positive relationer udvikler sig over tid og kræver ordentligt samvær med børnene. Og det er der, vi godt kunne bruge en ekstra voksen på stuen," siger han.
Flemming Bo Jensen mener, at det kan resultere i flere konflikter, når kontakten og samværet med barnet bliver forsømt. Konflikter som er sværere at løse, end hvis man er på bølgelængde med barnet.
"Hvis jeg ni gange på en dag må sige nej til en dreng, fordi jeg ikke har tid, så gider han måske ikke høre efter næste gang, jeg lige løfter øjenbrynet. Så har vi ikke den der kontakt sammen, der gør, at et løft med øjenbrynet er nok," siger han.
Mere tid til det enkelte barn er igen betinget af flere pædagoger. Eller flere hjerter på arbejde, som Flemming Bo Jensen udtrykker det. Og det er den voksnes - ikke barnets - ansvar, hvis barnet mangler voksenkontakt. Et barn, der pludselig ændrer adfærd, vil ofte gerne have noget mere kontakt, mener Tina Malmberg.

Tiden løber. Pædagoger bruger tiden til mange andre ting end lige at passe børn, viser flere undersøgelser. I Børnehaven Fyrkildevej går der blandt andet meget tid med at tale med forældrene om alt lige fra et barn, der har mistet sit kæledyr, til skilsmisse og hjælp til de tokulturelle forældre med at oversætte breve fra kommunen.
"I dag kommer forældrene ofte til os med problemer som for eksempel, at deres barn ikke vil spise noget, eller at de ikke kan få barnet i seng om aftenen," siger Tina Malmberg.
Det er tidskrævende og en af mange faktorer, som spiller ind på den tidsmangel, man oplever i dagligdagen, siger Flemming Bo Jensen:
"Hver gang vi bruger tid på noget andet, går der tid væk fra børnene. Og så er vi tilbage ved de positive relationer, som vi hele tiden skal pleje og vande og nippe blomster af, hvis de skal blomstre og have det godt."
Han oplever, at der altid er nogle børn, han ikke har nået at være ordentligt sammen med, når han går hjem.
"Hvis jeg skal give et bud på, i hvilket tidsrum jeg ikke har tid nok, så er det, fra jeg kommer, til jeg går. Der er da også nogle børn, jeg kunne være sammen med lige nu, men nu skulle jeg lige tale med Børn&Unge."

Spørg pædagogerne. I Børnehaven Fyrkildevej kunne man godt tænke sig, at politikerne spurgte pædagogerne til råds, når og hvis de mange kroner til bedre kvalitet i daginstitutionerne skal fordeles.
"I stedet for at gætte eller spørge nogle forskere, skulle politikerne hellere spørge pædagogerne, hvad det er, de har brug for. Jeg tror, vi kan give dem et klarere svar," siger Tina Malmberg.
Hun mener, at bedre normering vil spare penge på sigt, fordi et barn med en god sund start på livet vil klare sig bedre i skolen og spare samfundet for udgifter andre steder. Men det er resultater, man ikke ser lige med det samme.
"Og det er måske problemet, fordi selve valgkampen er ikke så lang," supplerer Flemming Bo Jensen.
Han er i det hele tager usikker på, hvor de velgørende kroner skal komme fra. Med en kommunesammenlægning lige om hjørnet og et skattestop i kommunerne kan det være svært at se, hvor pengene skal findes. Penge, som er lovet på regeringsniveau, påpeger han.
Men optimismen og håbet kan dog anes under overfladen.
"Hvis pengene skal gå til dem, der virkelig trænger, så bliver jeg nødt til at tro på, at vi kommer til at kunne mærke det," siger Tina Malmberg.



15_tidskapselskema.pdf