Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 05 Børn&Unge som e-paper
TEMA: RADIKALISERING. Succes med antiradikalisering
Syriensfarerne blev stoppet
På et år rejste over 30 radikaliserede unge fra Aarhus til Syrien og Irak. Men Aarhusmodellen har bremset trafikken. Løsningen er godt gammeldags kriminalpræventivt arbejde, hvor pædagoger spiller en stor rolle.
Af: Steffen Hagemann
Radikalisering kan forebygges. Det har de bevist i Aarhus i en grad, så det har givet genlyd i hele verden.
»Aarhus-modellen er vældigt oppe i tiden. Vi har været i over 200 udenlandske medier siden 1. oktober,« siger Toke Agerschou, chef for Fritids- og Ungdomsskoleområdet, Aarhus Kommune. Han er en af arkitekterne bag modellen, der er forankret i et samarbejde mellem kommunen og Østjyllands Politi.
Aarhus-modellen er den fælles indsats, som skal forebygge politisk og religiøs radikalisering og diskrimination.
Med borgerkrigen i Syrien kom modellen for alvor på prøve. Den islamiske modstand mod den syriske diktator Bashar al-Assad, det deraf følgende kaos og erklæringen om, at et islamisk kalifat er en realitet, er alle begivenheder, der har virket dragende på religiøse unge tilhængere af islam i hele Europa. For mange så dragende, at de har pakket kufferten og er taget til Syrien for at hjælpe Islamisk Stat.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) anslår, at mindst 110 personer er udrejst fra Danmark til Syrien eller Irak for at kæmpe. 16 formodes dræbt.

Trafikken stoppet. I september 2012 tog den første unge fra Aarhus til Syrien. Flere fulgte hurtigt efter. I alt er 34 religiøse unge fra Aarhus nu rejst til Syrien, fortæller Thorleif Link, kriminalassistent ved Aarhus Politi og en nøgleperson i Aarhusmodellen. Langt de fleste af dem, omkring 25, havde deres gang i Grimhøjmoskeen, der ligger i den udsatte bydel Gellerup, hvor 10.000 mennesker, de fleste med en anden baggrund end dansk, bor.
Men næsten alle de unge rejste i 2012 og 2013. Trafikken er stort set stoppet nu. Siden januar 2014 er kun to unge rejst til Syrien. Den fælles indsats i Aarhus-modellen har fået sat en stopper for rejselysten.
Modellen er ikke særlig kompliceret.
»Det er godt gammeldags, lokalt, kriminalpræventivt arbejde, som vi danskere har arbejdet med, siden det kriminalpræventive råd udviklede SSP-samarbejdet i 1975,« fortæller Anders Glahn, leder af fritids- og ungdomsklubberne i Gellerup og Toveshøj.

Højreradikale hooligans. I 2010, da modellen trådte i kraft, skulle SSP-systemet også holde øje med radikalisering. Dengang var indsatsen primært rettet mod politisk radikalisering. Behovet opstod på grund af White Pride, en hooligangruppe, der entusiastisk støttede byens fodboldhold, AGF, og samtidig havde holdninger, der hører hjemme på den alleryderste højrefløj.
Samtidig oprettede man et Infohus, som ikke er en bygning, men to eksperter i radikalisering. Den ene medarbejder er socialrådgiver, den anden er kriminalassistent Thorleif Link. Her kan man henvende sig med bekymringer og få råd og vejledning. En del af indsatsen er også at oplyse medarbejdere i frontlinjen, herunder lærere, pædagoger og klubfolk om, hvad de skal holde øje med omkring radikalisering.
»Vi har ikke opfundet den dybe tallerken igen. Vi har bare lagt opmærksomheden på radikalisering oven i det system, vi har i forvejen,« siger Thorleif Link.
Siden starten i 2010 har Infohuset haft omkring 150 henvendelser om radikalisering. To har handlet om radikalisering på den yderste venstrefløj, 12 på den yderste højrefløj. I
resten af henvendelserne har bekymringerne gået på religiøs radikalisering.
»Vi har haft nogle rigtig gode indsatser på White Pride, blandt andet med fem unge, som var på vej ind i White Pride, og dem har vi haft mentor på alle sammen,« siger Thorleif Link og tilføjer med tilfredshed, at begrebet White Pride nærmest ikke er eksisterende i dag.

Moskeen. Mens problemerne med White Pride blev løst, voksede problemet med unge, der blev religiøst radikaliserede og tog til Syrien. I slutningen af 2013 skulle der gøres noget ved rejsetrafikken.
Toke Agerschou tog sammen med Thorleif Link og politikommissær Allan Aarslev et møde med bestyrelsen for Grimhøjmoskeen.
»Vi kom ikke med en skjult dagsorden, vi ville bare have stoppet trafikken. Vi ville sørge for, at de unge ikke kommer derned, for det er ikke gavnligt for nogen. Bestyrelsen fik også at vide, at ’hvis ikke I er en del af løsningen, er I en del af problemet’,« fortæller Toke Agerschou.
Moskeens bestyrelse blev broen til en direkte dialog med 15-16 unge, som var i fare for at blive radikaliseret.
»De unge er meget engagerede og meget begavede, men de mangler nogle at spille bold op ad, at blive udfordret på deres holdninger af nogle, som respekterer dem,« siger Toke Agerschou.
Arbejdet har båret frugt. Gruppen er ikke en gruppe længere, og rejselysten er væk.
»De står mere som enkeltpersoner end som gruppe, og det er jo en del af den måde, vi altid arbejder på med udsatte unge. Vi skal få dem til at fungere som enkeltpersoner i stedet for en gruppe, der har en selvbekræftende filosofi. Nu er det også muligt at mene noget andet, end at det er smart at tage til Syrien eller støtte IS,« siger Toke Agerschou.
Som en del af indsatsen etablerede man et netværk for forældre, hvis børn var taget til Syrien. Netværket fungerer som en form for selvhjælpsgruppe for forældrene og hjælper de unge, der kommer hjem fra Syrien, videre i systemet.

Ufarlige hjemvendte. 17 unge aarhusianere er kommet hjem fra Syrien. De har alle fået en snak med kriminalassistent Thorleif Link. Har det været nødvendigt, har de unge fået en mentor, og de har fået hjælp til at komme tilbage til deres uddannelsesinstitution eller til at finde bolig eller arbejde.
PET ’vurderer, at det stigende antal hjemvendte fra Syrien og Irak med kamperfaring øger truslen om gennemførelse af simple angreb med større effekt’, som tjenesten selv formulerer det.
Men de 17, som Thorleif Link har talt med, vurderer han ikke som specielt farlige.
»Umiddelbart ikke. De drenge, vi har fået hjem, er ikke IS-krigere ifølge min betragtning. Mange af dem er frygteligt desillusionerede. Det var jo ikke det, de troede, det var,« siger han.
Fem unge aarhusianere er dræbt dernede. Resten er ikke kommet hjem endnu.
»De drømte måske også om kalifatet. Men der har været noget, der har holdt dem der
nede. Nu har IS taget patent på etableringen af kalifatet, og når du først er blevet indrulleret i IS, er der ingen vej tilbage. Vi ser afbrændte danske pas på Facebook, vi hører rygter om aflæggelse af muslimsk ed, rygter om, at man bliver optaget i en martyrbrigade. De drenge, der er dernede nu, kommer ikke hjem igen,« siger Thorleif Link.

Billard, bob og bordtennis. Anders Glahn er leder af fritids- og ungdomsklub-
berne i Gellerup og Toveshøj, hvor langt de fleste børn og unge er palæstinensere, somaliere eller kurdere. Han har set unge fra klubben, der er begyndt at komme i Grimhøjmoskeen og Muslimsk Ungdoms Center i moskeen, men han har ikke nogen unge, der er taget til
Syrien. De unge, der er taget til Syrien, har slet ikke boet i Gellerup, påpeger han.
Alligevel er han bekymret for, at den religiøse ekstremisme skal brede sig.
»Selvfølgelig. Det kan jeg ikke lade være med. Det gør noget ved en, når det bliver så konkret som med Omar El-Hussein,« siger Anders Glahn og understreger, at er der en radikaliseringsbekymring, kontakter han Infohuset, som har ansvaret for antiradikaliseringen.
»Vi holder os lidt væk. Det er en arbejdsdeling. Vi spiller billard, bob og bordtennis, selv om alle ved, at vi også involverer os i indsatsen mod radikalisering,« siger han.
Terrorangrebet fra Omar Abdel Hamid El-Hussein i København den 14. februar har givet ekstra bekymring hos Anders Glahn.
»Vi har haft mange unge gennem ungdomsklubben, der har en fuldstændig tilsvarende historie. De har været i spjældet, har lavet kriminalitet, har været i politiets søgelys ligesom Omar. Hvis de bliver puffet lidt, måske også i fængslerne, så står de der en dag og er terroraktive,« siger han og påpeger, at de unge Syriensfarere fra Aarhus alle har været rimeligt uddannede og integrerede.
»Før skulle jeg ikke være bekymret for, at alle mine rodløse, udsatte og kriminelle unge skulle blive radikaliserede. Men pludselig er det også dem, der er en trussel,« siger Anders Glahn.
For at forebygge flere radikaliseringer, skal der endnu mere gang i samarbejdet i lokalområdet om at skabe gode aktiviteter til børn og unge, og endnu mere gang i det daglige, ’beskidte’ klubarbejde, lover Anders Glahn.
»Vi bliver nødt til at blive endnu bedre til at lave de ting. Der skal ro, renlighed og regel-
mæssighed til. Der er ikke nogen, der må gøres usynlige. Der er ikke nogen, der må smutte. Alle skal ind og være en del af et fælles-
skab,« fastslår han.

Nu er han rejst. Selv om Aarhus-modellen har vist sit værd, er den ingen garanti for, at radikalisering ikke kan finde sted.
Infohuset har det seneste år haft en mentorordning på en ung mand, der har haft sin gang i Grimhøjmoskeen, ligesom man har arbejdet tæt sammen med familien om at holde ham hjemme. Tre gange har man bremset den unge mand i at rejse til Syrien.
»Vi har lige erfaret, at han er taget afsted,« siger Thorleif Link.