Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 04
TEMA. SORGBEARBEJDNING: Sorg har ingen formel
Du føler sorg, når du mister en person, du har haft en nær relation til. I dag taler man om sorgens to spor, men din vej ud af de spor kan være helt forskellig fra dine kollegers, så det vigtigste i jeres sorgproces er respekten for hinandens forskellighed.
Af: Lone Bøye Thuesen
Sorg kan være intens og følelses­mæssig pinefuld i starten. Det gode er, at den aftager igen. For nogle hurtigere end for andre. De fleste, som har oplevet et tab, vil efter et halvt år være godt i gang med livet igen.
»Vi er gået væk fra at tale om faser i sorgen. Vi taler derimod om sorgens to spor. Det ene handler om de indre følelsesmæssige processer, det andet drejer sig om de ydre forhold, som er praktiske ændringer, der sker i daglig­dagen efter tabet,« forklarer Mai-Britt
Guldin fra Institut fra folkesundhed på Aarhus Universitet. Hun er specialist i psyko­terapi og har skrevet en ph.d. om sorg.
Hun mener, at det som kollega nok kan være det praktiske, der fylder mest i starten. For hvem skal nu overtage den afdødes opgaver, og hvordan får vi genetableret dagligdagen uden hende? Men alt det praktiske, som vi bliver nødt til at tage os af, og de følelsesmæssige sværdslag er ligeværdige processer, som følges ad, uden at vi nok rigtigt lægger mærke til det.

Tale er ikke guld. Mai-Britt Guldin understreger, at sorg og sorgbearbejdelse er meget individuel.
»Nogle vil have behov for at tale meget om deres sorg, og om den, man har mistet, mens andre ikke har behov for at tale. Forskning viser, at det ene ikke er bedre end det andet. Bortset fra hvis man taler for meget og for længe. Bliver man for lang tid i processen, kan man tale sig ind i mere sorg eller depression i stedet for at tale sig ud af den,« fortæller hun.
Det bedste, I kan gøre som personalegruppe, er at give plads til forskelligheden og huske, at kollegerne ikke nødvendigvis fungerer som én selv. Mai-Britt Guldin anbefaler, at man for at mindes kollegaen skaber et rum, hvor alle personaler er til stede, og hvor den enkelte får mulighed for at mindes kollegaen.
»Det skal være en ramme, hvor vi fortæller, hvordan vi hver især er berørt. Hvad betød kollegaen for mig? Hvad vil jeg huske hende for? Hvad er mit bedste minde? Hvad har jeg lært af hende, som jeg vil tage med videre? Sådan ærer man den person, der er væk. Her skal der også være plads til, at nogle ikke har brug for at sige noget. Respekt for forskellighed er nøgleordet,« understreger sorgeksperten.
Omverdenen kan godt have den opfattelse, at sorg er forbeholdt familie eller nære venner, men sorg er ligefrem proportional med den relation, man havde til den, man mister. Så hvis kollegaen betød meget, kan sorgen være stor, fastslår Mai-Britt Guldin.

Børns sorg. Sorgens to spor – det indre og det ydre – gælder også for børn.
»De laver selv en regulering af de to spor. De taler lidt om det, så holder de lidt fri fra sorgen ved at lege og hygge, og så taler de lidt om det igen. Hvis de oplever, at ’det her taler vi ikke om, for så bliver vi kede af det’, så forstyrrer vi deres naturlige regulering af sorgen. De voksne skal være bevidste om, at de er rollemodeller. Og de må gerne knibe en tåre,« forsikrer Mai-Britt Guldin.

Hvad er sorg?
Sorg er en grundlæggende følelse i mennesket ligesom glæde.
Sorg er en proces, hvor man tilpasser sig et tab.

Sorgens to spor
Et indre, som er den følelsesmæssige proces.
Et ydre, som drejer sig om den praktiske tilpasning til livet uden afdøde.
De to spor følges ad i ligeværdige processer.
Kilde: Mai-Britt Guldin.