Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 16
Børneundersøgelser er fyldt med fejl
To ud af tre klager, som Psykolognævnet modtager, handler om børnesagkyndige undersøgelser. De har i flere tilfælde været så fulde af fejl, at de psykologer, der udfører dem, har fået alvorlig kritik af nævnet.
Af: Gitte Rebsdorf
De kan betyde alt eller intet for børn og deres forældre.
Børnesagkyndige undersøgelser er med til at afgøre, hvor børnene skal bo, og hvor meget kontakt de skal have med deres forældre.
Derfor er det fundamentalt vigtigt, at de psykologiske undersøgelser af børnene og familiens forhold er korrekte.
Børn&Unge kan afsløre, at det langtfra altid er tilfældet.
Psykolognævnets afgørelser er hemmelige, men Børn&Unge er kommet i besiddelse af fire undersøgelser, hvor Psykolognævnet i alle tilfælde har udtalt kritik eller endda alvorlig kritik af undersøgelsens resultater. Hertil kommer yderligere tre tilfælde, som Børn&Unge har kendskab til, hvor Psykolognævnet også har udtalt kritik af en børnesagkyndig.
"Der er brug for at stramme op på disse undersøgelser. De har stor betydning for, hvordan en sag afgøres. Når undersøgelserne ikke er grundige nok, risikerer vi, at der bliver truffet afgørelser, som ikke er til barnets bedste," siger souschef i Børns Vilkår Bente Boserup.

Hemmelige tal. Flere og flere skilsmisseforældre er så uenige om, hvem der skal have forældremyndigheden, eller hvordan samværet skal fordeles, at myndighederne iværksætter en børnesagkyndig undersøgelse til af afklare, hvor barnet har det bedst.
I 2008 blev der iværksat cirka 190 børnesagkyndige undersøgelser hos statsforvaltningerne. Det tal var sidste år steget til cirka 540, viser tal, Børn&Unge har indhentet hos de fem statsforvaltninger.
Men ingen ved, præcis hvor mange af disse undersøgelser, der er fejl i. Børn&Unge har bedt Psykolognævnet, som fører tilsyn med psykologernes faglige virke, oplyse, hvor mange gange nævnet har kritiseret en børnesagkyndig undersøgelse.
Det har vi ikke kunnet få oplyst.
"Det er et spørgsmål om, hvordan vi opgør vores klagesager. Vi henfører ikke vores stati­stik til sagstyper, og derfor kan vi ikke oplyse, i hvor mange klager over børnesagkyndige undersøgelser, der er udtalt kritik," oplyser formanden for Psykolognævnet, Eva Pedersen.
En måde at få et indblik i kvaliteten af de børnesagkyndige undersøgelser er ved at se på antallet af klager. De er eksploderet.

Bunker af klager. To ud af tre klager, som Psykolognævnet modtog sidste år, vedrørte netop børnesagkyndige undersøgelser. Nævnet afgjorde 56 klager. 43 af disse var klager over børnesagkyndige undersøgelser. Svarende til 77 procent. Og mængden af klager er steget kontinuerligt siden 2008.
Tallene vidner om, at der er tale om et meget alvorligt problem med alvorlige konsekvenser for børn og forældre, mener familierets­advokat Pia Deleuran fra Advokatfirmaet Deleuran på Frederiksberg.
"Stigningen i antallet af klager må ses som et tegn på, at der er noget helt galt på dette område. De mennesker, som klager, har været udsat for et massivt pres, nogle gange i årevis, og at de så finder kræfter til også at klage, må vække til dyb eftertanke," siger hun.
Formanden for Dansk Psykologforening, Roal Ulrichsen, mener, at det er sjældent, at der er hold i de klager, som nævnet modtager vedrørende børnesagkyndige undersøgelser. Klagerne er snarere et udtryk for forældrenes frustration og ikke et bevis på dårligt psykologarbejde, mener han.
"Der er jo tale om sager, hvor forældrene strides indbyrdes, og det er nogle meget erfarne og specialiserede mennesker, der arbejder inden for dette område. Det er mit indtryk, at der stort set ikke er nogen, der får medhold. Det kan naturligvis hænde," siger han.
Men de oplysninger, Børn&Unge er i besiddelse af, viser det modsatte. Forældrene har i flere tilfælde fået ret i, at psykologerne gør et dårligt stykke arbejde.
Afgørelserne viser, at kvaliteten af de børnesagkyndige undersøgelser i flere tilfælde har været tvivlsom. En af afgørelserne stammer fra 2009 og bunder i en strid om forældremyndighed. Her kritiserer psykolognævnet den børnesagkyndige undersøgelse for ikke at være fagligt velfunderet og for at være partisk.
I afgørelsen hedder det:
'Nævnet fandt, at rapporten samlet set ikke lever fuldt ud op til psykologlovens krav om uhildethed.
Nævnet fandt herudover, at det faglige belæg for de ret håndfaste anbefalinger forekommer tyndt funderet. Med udgangspunkt heri har Psykolognævnet således fundet grundlag for at udtale kritik af xxx (navn anonymiseret af red.) virke som psykolog efter psykolog­lovens paragraf 16'.
Fra Børns Vilkår henviser Bente Boserup til en konkret sag, hvor den børnesagkyndige i sin undersøgelse anbefalede, at barnet skulle flytte fra den ene forælder til den anden. Det gjorde barnet. Men der måtte iværksættes en ny undersøgelse, fordi Psykolognævnet kritiserede den første. Da resultatet af den nye undersøgelse lå klar, et år efter, gik den direkte imod den første undersøgelse.
"Det er et grotesk eksempel, og da den nye undersøgelse kom, ville det være synd at flyt­te barnet igen, og derfor blev barnet ikke flyt­tet," oplyser Bente Boserup.

Uklare metoder. Kvaliteten af børnesagkyndige undersøgelser har stor betydning. Det fremgår af den vejledning, som Familiestyrelsen har udarbejdet sammen med Dansk Psykologforening. I vejledningen hedder det:
'Kvaliteten af børnesagkyndige undersøgelser er meget vigtig, fordi de skal danne grundlag for forligsbestræbelser og for statsforvaltningernes og retternes afgørelser ...'.
I Dansk Psykologforening er formanden glad for samarbejdet med familiestyrelsen.
"Vi er tilfredse med, at vores metoder og kompetencer bliver brugt. Det er godt, at der er kommet en god vejledning, og at familie­styrelsen har været vaks ved havelågen og passer godt på området," siger Roal Ulrichsen.
Psykologerne har, som beskrevet i Børn&Unge nr. 14, tidoblet deres indtjening på børnesagkyndige undersøgelser i løbet af tre år. Mens Roal Ulrichsen glæder sig over de mange undersøgelser, er Bente Boserup fra Børns Vilkår bekymret over kvaliteten af de børnesagkyndige undersøgelser.
"I dag skal der ikke redegøres for, hvilke metoder der bliver anvendt i undersøgelserne. Det skal som et minimum være i orden," siger hun.

Sådan bliver en børnesagkyndig undersøgelse til
Det er retterne og statsforvaltningerne, som beslutter, om der skal iværksættes en børnesagkyndig
undersøgelse. De bliver typisk brugt i tunge sager, hvor forældrene er uenige om forældremyndighed, bopæl og samvær. Undersøgelserne skal udarbejdes af psykologer eller børnepsykiatere.
En undersøgelse bør indeholde:
• To samtaler med hver af forældrene
• To observationer af samspillet mellem hver af forældrene med barnet.
• En samtale med barnet alene
• Information om barnet og forældrene fra børnehaver, skoler og offentlige myndigheder
• En gennemgang af erklæringen sammen med forældrene.
Kilder: Statsforvaltningerne samt Familiestyrelsens og Dansk Psykologforenings vejledning om børnesagkyndige undersøgelser.

Flest klager over børnesagkyndige undersøgelser
2008 38 20 52 procent
2009 41 30 73 procent
2010 56 43 77 procent
Tabellen viser, at der er sket en markant stigning i antallet af klager over de børnesagkyndige undersøgelser. I 2008 udgjorde antallet af klager over børnesagkyndige undersøgelser knap halvdelen af alle klager til Psykolognævnet. I 2010 var tallet steget til 77 procent, svarende til knap 8 ud af 10 klager