Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 12
Hængt ud på facebook
Mobningen er fulgt med over på Facebook. I Bodenhoff Fritidscenter fik pædagogerne sig en overraskelse, da 10-15 medlemmer af fritidsklubben lavede en hadegruppe, der hængte nogle andre medlemmer ud.
Af: Steffen Hagemann
For mange unge er Facebook blevet en vigtig del af det sociale liv. Her kan de fastholde og udbygge kontakten med vennerne, også når de sidder alene hjemme på værelset. Men Facebook er, som alle andre sociale arenaer, også et sted, hvor mobning trives.
I den senere tid er det blevet godt og grundigt demonstreret blandt såkaldt voksne. Ikke mindst da pressemedarbejderen Ditte Okman fra partiet Venstre måtte opgive sit arbejde efter en lang række groft krænkende statusopdateringer på sin Facebook-profil.
Samtidig florerer hadegrupper også på Facebook. Skal det være politik, kan grupperne hedde 'Lars Løkke Rasmussen den mest sleske ål' (53 medlemmer) og ' Kan jeg finde 100.000 vælgere der ikke vil have Helle T.S. som statsmin.' (1.808 medlemmer).
Mange kendisser bliver også hængt ud i grupper. Det gælder for eksempel 'Sidney Lee vs. Amalie fra Paradise - hvem er mest blank?' (548 fans) og 'Kronprins Frederik - du er pinlig' (3 medlemmer).

Hængt ud på Facebook. De unge har de seneste 10 år været frontløberne, der erobrer de nye medier, først mobiltelefonens muligheder med sms og siden de sociale netværk som Arto og Facebook. Derfor er det ikke så overraskende, at de unge også har lært at mobbe hinanden på internettet. Svensk forskning viser, at hver 10. af de unge har været udsat for mobning på nettet.
I klubben i Bodenhoff Fritidscenter på Christians­havn forsøger man efter bedste evne at følge med i børnenes og de unges digitale liv, fortæller afdelingsleder Steen Munch-Steensgaard, netop fordi det fylder meget i de unges liv.
"Det er den voksnes ansvar at tage en snak om normerne for brug af de forskellige medier. Vi skal lære børn og unge at gebærde sig i den digitale verden," siger han.
Alligevel kom det som en overraskelse for ham, da han for en måneds tid siden fik en opringning fra skolen om, at nogle børn fra fritidsklubben havde oprettet en hadegruppe, der hængte andre klubbørn ud.
"Det er ligesom at stå med ryggen til en fodbold, der lige pludselig rammer dig - selvom du er midt i en Champions League-kamp. Hvor kom den fra? Også selvom man har spillet i 20 år," siger Steen Munch-Steensgaard med henvisning til sin erfaring med at arbejde i klub.
Samme dag gik pædagogerne på Facebook og fandt ud af, at 10-15 medlemmer havde meldt sig ind i en hadegruppe, der var rettet mod 4-5 piger, fortæller Steen Munch-Steensgaard.
"Det var en lille gruppe piger, der, ligesom alle andre grupper af unge, havde det med at gå og sige nogle udtryk, som de syntes var sjove. Så var der en anden gruppe, der ikke syntes, de var sjove. Det var ikke nogle frække ord, de gik bare og sagde 'bop bop'. Og så blev de hængt ud som bopperne på Facebook," siger Steen Munch-Steensgaard.
"Man kan så grine af det, og man kan synes, det er banalt, men det har konsekvenser, så snart nogen bliver hængt ud," siger Steen Munch-Steensgaard, der selv bruger ordet mobning om det, der skete.

Små grupper. Da det var afklaret, hvem der var mobbere, og hvem der var ofre, lagde medarbejderne i klubben en strategi for, hvordan de skulle få talt med de implicerede.
"Det gælder om at snakke med dem i små grupper. Jo større grupper, du snakker med i den årgang, jo mindre hører de. Så vi er opmærksomme på, hvor de er henne i løbet af eftermiddagen, og hvor vi kan gå ind og tage en snak med dem, uden at de føler, det er en løftet pegefinger," siger Steen Munch-Steensgaard.
"Vi tager dem i nuet. Når de kommer fraskole, blander vi os med dem, og når vi lige har en to-tre stykker, spørger vi, hvad der skete. På den måde har vi en dialog med dem og ikke en konflikt. Vores vision er, at vi på den måde fastholder en tillid børn og voksne imellem, og at vi får en løsning, alle kan være tilfredse med, uden at de føler, at de er blevet peget for meget ud," siger han.

Tankeløshed. Da pædagogerne forsigtigt kom rundt til børnene og fik spurgt til, hvad der var sket og hvorfor, viste det sig hurtigt, at mobberne ikke var drevet af den rene ondskab.
"De var, undskyld udtrykket, blanke. De ­havde slet ikke tænkt sig om," siger Steen Munch-Steensgaard.
En af drengene havde oprettet hadegruppen, fordi det kunne være sjovt, når det nu handlede om nogle, som han ikke selv legede med. Og så meldte nogle af hans venner sig ind i gruppen.
Men mobberne fik hurtigt grund til at tænke sig om, for nu skulle de forholde sig til, hvad en hadegruppe kan sætte i gang hos dem, der bliver udsat for hadet. Og til at mobning på Facebook ligger til alles beskuelse, når man laver hadegrupper. Selv ens forældre kan kigge med, hvis man er venner med dem, påpeger Steen Munch-Steensgaard.
"De blev meget overraskede, også over, at vi reagerede på den måde," siger han.
Forældrene blev også inddraget med det ­samme. Det er en fast del af klubbens pædagogik, at man forsøger at inddrage forældre, når der er problemer af den karakter.
"De fleste gange har vi ekstremt positiv ­respons fra hjemmets side, når vi gør det," ­siger Steen Munch-Steensgaard.

De har ikke noget liv. Ofrene for mobningen blev der også snakket med. Steen Munch-Steensgaard snakkede med fire af pigerne, dagen efter at klubben var blevet opmærksom på hadegruppen.
Pigerne gav udtryk for, at de var ligeglade. Dem, der havde lavet gruppen, har jo ikke noget liv, sagde de.
"Den kan man tolke på to måder: Enten er de nogle meget stærke unge piger, eller de har bare ikke lyst at udsætte sig selv for at være kede af det. Jeg hælder mest til, at de faktisk er stærke. Og de ved, at det er de andre, der har kvajet sig, og ikke dem," siger Steen Munch-Steensgaard.
Den pædagogiske offensiv gjorde indtryk på mobberne.
"De gav selv en undskyldning på Facebook, uden at vi havde bedt dem om det. Det havde vi respekt for. Det er noget helt andet end at gå hen til en person og sige undskyld, for på Facebook kan alle læse, hvem der har sagt undskyld," siger Steen Munch-Steensgaard.
Da den første have sagt undskyld, bad pæda­gogerne ham sige det videre til de andre børn i hadegruppen, så initiativet kunne brede sig som ringe i vandet.
"Det er bedre, at en dreng på 14 år fortæller sine venner, at 'det var noget lort, jeg lavede, og nu har jeg skrevet på Facebook og sagt undskyld'. Efterhånden sagde flere undskyld, og nogle fjernede deres egne navne og meldte sig ud af hadegruppen," siger Steen Munch-Steensgaard.

Han mener, at lige netop den mobning nu er et overstået kapitel.
"De fleste af dem, på begge sider, har meldt sig til en fælles tur til sommer, hvor vi skal af
sted en uge. Og vi snakker om turen hver dag. Derfor påstår jeg, at de har glemt den historie. Lige så hurtigt som de kan skrive nogle bogstaver på et internet, lige så hurtigt har de glemt, hvad de laver," siger Steen Munch-Steensgaard.

Nemmere at mobbe. Selvom den konkrete situation er afsluttet, er pædagogernes opmærksomhed på digital mobning ikke væk. For de digitale medier har gjort det endnu nemmere for børnene at mobbe, mener Steen Munch-Steensgaard.
"Det er nemmere på grund af den fysiske afstand. Og konflikten er usynlig på nettet," siger han.
Han peger på, at specielt drenge, der spiller meget, kan få en anderledes opfattelse af tingene: 'Jeg har jo masser af liv. Jeg trykker bare 'escape' eller 'enter', så fortsætter jeg igen. Det kan godt være, jeg har sendt dig en hade-sms eller et grimt billede. Jeg kan bare trykke på min telefon, så slukker den. Så tænder jeg den igen, og så er livet startet på ny', forklarer han tankesættet.
"De tænker ikke over, hvad de sender ud i æteren, hvad der så sker med det, og hvor længe det hænger derude. Det har de ingen anelse om," siger han.


Hele verden er vidne

Den digitale mobning er anonym, og hele verden kan se med, når man bliver mobbet på nettet. Hvis man leder efter en mobber og et offer, finder man det. Men mobning er ofte meget mere komplekst, siger forsker.

Der findes ingen nemme løsninger og klare svar, når det drejer sig om mobning. Og der er sjældent kun én sandhed om, hvad en mobbekonflikt handler om, forklarer lektor Jette Kofoed fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Hun forsker i mobning, især digital mobning på internettet og mobiltelefonerne, og arbejder på forskningsprojektet Exbus, der beskæftiger sig med mobning i skolen. Da hun får fortalt om Facebook-mobningen i Bodenhoff Fritidscenter på Christianshavn, bliver hun for alvor nysgerrig.
"Jeg ville meget gerne spørge de børn, der har været involveret, hvad de synes," siger hun.
For erfaringer fra Exbus viser, at børnenes opfattelse af en mobbekonflikt, og hvornår den måtte være løst, sjældent er helt den samme som de voksnes, forklarer hun.
"Når man spørger børn om mobning, så får man mange forskellige fortællinger, hvor nogle af dem vil trække lange spor tilbage," siger Jette Kofoed.
Hun bider mærke i, at de voksne i Bodenhoff
Fritidscenter omtaler sagen som mobning, mens pigerne selv bagatelliserer begivenheden.
"Det kan være, at noget, som voksne opfatter som mobning, ikke bliver opfattet sådan af børnene. Det kan også være, at pigerne har en anden strategi til at tackle noget, de er blevet krænket over," siger hun.

Anonym mobning. Generelt kan sager med mobning være utroligt komplekse, forklarer Jette Kofoed. Nogle gange er der 'stabile positioner' i mobning, hvor et offer gennem lang tid bliver mobbet af en eller flere personer. Andre gange forskyder positionerne sig, så mobberen bliver offer, og persongalleriet i konflikten bliver uoverskueligt og uigennemtrængeligt for såvel børn som de voksne, der prøver at finde hoved og hale i konflikten.
Den digitale mobning adskiller sig på nogle måder fra anden mobning, påpeger hun. Ved almindelig mobning ved offeret, hvem mobberen er. Men de digitale medier gør det muligt for mobberen at være anonym, påpeger Jette Kofoed.
"Det kan være ubehageligt eller utrygt. Og man kan ikke se, hvor mange der er om at mobbe," siger hun.
Hun peger på, at de unges vaner med at være flere om at skrive beskeder på nettet eller låne hinandens mobiltelefon kan give problemer. Hun kender til adskillige tilfælde, hvor der er blevet sendt sms'er i en andens navn.
"Jeg har en case, hvor der sidder en gruppe og snakker om, at sådan her kunne man svare på en besked. Men den, der har telefonen og er involveret i konflikten, siger 'nej, det synes jeg ikke'. Hun går ud af lokalet, hvorefter de andre i hendes navn skriver en besked. Og så kan konflikten eskalere derfra," siger Jette Kofoed.

Hvor stopper krænkelsen
? Digital mobning kan ytre sig på forskellige måder. Der kan være mobning via sms, hvor man får 10 enslydende sms'er, men kun kender afsenderen på tre.
"Det skaber en utryghed om, hvem de er. 'Hvad er det for 10 mennesker, der er blevet enige om, at jeg er en smatso, der skulle ta' og dø'," siger Jette Kofoed.
I de sociale netværk på nettet viser mobning sig på andre måder. På Facebook typisk som hadegrupper. På chatstederne Arto og Habbo Hotel kan man oprette en falsk profil med offerets ansigt, navn og en falsk profiltekst eller falske daglige opdateringer.
"Det er et af de vigtige træk ved digital mobning, at det ikke bare er dem, der står omkring dig, der har bevidnet det. Det er også det næste led og det næste. Det kunne være alle mennesker i hele verden. Potentielt er der ingen grænse for, hvor mange der kunne se det."
Og det er mobbeofrene sig bevidst, understreger hun.
"Det ord, de oftest bruger, er, at det når ud til mange flere. Når man er blevet krænket og kaldt for noget, man ikke bryder sig om, så fæstner man sig ved, at så mange kan se det. Og at man kan gå tilbage og se det samme igen og igen," siger hun.
Den digitale udbredelse udfordrer den klassiske mobbeforståelse, der blandt andet siger, at for at der skal være tale om mobning, skal handlingen gentages.
"Men gentagelse i digital mobning ser ikke så meget ud til at handle om, hvorvidt det er blevet skrevet mange gange, men om, at det er blevet bevidnet mange gange," siger Jette Kofoed.
Hun påpeger, at der er det vigtigt at have øje for, at børn og unges kommunikation generelt er følelsesladet på nettet.
"Det emotionelle spektrum spændes ud. Beskederne bliver både meget kærlige og meget hadefulde. Alt fra 'Skattepige, jeg elsker dig. Det er dig og mig for altid' imellem veninder til 'Fuck dig, din bitch'," siger hun.

Forskel og alligevel ikke. Samtidig er det også vigtigt at forstå, at for børn er der ikke nødvendigvis forskel på, om man kommunikerer direkte eller via de nye medier.
"For børn er teknologierne ikke nye, de er en del af livet og en del af måden at kommunikere på. Tit bliver forskellen mellem det virkelige liv og det virtuelle liv kun opretholdt af voksne," siger Jette Kofoed.
Derfor tænker børnene nødvendigvis ikke over, om de mobber i det virkelige liv eller via digitale medier.
"Samtidig siger flere børn og unge i interview, at det er, som om man kan sige noget mere på nettet. Så der er både forskel og ikke forskel," siger hun.

Vi skal blive klogere. Med alle de indviklede perspektiver, der kan gemme sig i en mobbekonflikt, er Jette Kofoed ikke meget for at give nogle gode råd om, hvad man skal gøre.
"Hele spørgsmålet om intervention er enormt kompliceret. Men al den kompleksitet, vi får øje på, når vi spørger børnene, rejser et spørgsmål om, hvad det er muligt for de voksne at få øje på. Er det muligt at få øje på den orden, vi forventer? Og kan man få øje på kompleksiteten, hvis man forventer orden," siger hun.
"Hvis man leder efter en mobber, et offer og nogle tilskuere, er det måske også det, man finder. Så bliver der ryddet op efter den logik," siger hun og efterlyser mere spørgelyst hos de voksne.
Men hvordan kan man så hjælpe, når det er så kompliceret?
"Intervention skal baseres på forskning, fordi vi derigennem får en kvalificeret indsigt i, hvad mobning er, og hvilke processer der foregår. Vi bliver ikke bare klogere på, at det er komplekst, men også på, hvordan det er komplekst," siger hun.

Kærlig mobning af pædagoger på facebook

Der firnder mange Face-book-gupper, som handler om pædagoger, pædagoger og vilkår for pædagogisk arbejde. Tonen er ofte hjertelig og humoristisk

Mere om Facebook
Facebook er verdens største sociale netværk på internettet med over 400 millioner brugere. Oprettet i 2004 af Mark Zuckerberg, der dengang studerede på Harvard University. Facebook er det amerikanske ord for Blå Bog, de populære oversigter over studerende.
På Facebook kan man skrive med sine venner, lave statusopdateringer, der fortæller, hvad man laver, man kan uploade billeder og lave grupper for særlige interesser. Det er gratis at bruge Facebook.
Et særligt fænomen på Facebook er hadegrupper, hvor folk frit kan lave grupper, som er kritiske over for andre.
For et år siden bortviste inspektøren på Vejgaard Østre Skole i Aalborg to elever, fordi de havde lavet en hadegruppe mod en anden elev på skolen.