Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 03 Børn&Unge som e-paper
GUIDE: Sådan tackler du passiv aggression
De elsker harmoni i en grad, så de siger ja med et smil, selvom de mener nej. Men selvom de er konfliktsky, skaber de splid omkring sig. Læs her, hvordan du genkender og løser op for en passiv-aggressiv forælder. Eller en kollega for den sags skyld.
Af: Henrik Stanek
Nogle mennesker hidser sig op, når andre ikke er enige med dem. ­Andre giver ikke direkte udtryk for deres mening, men lader som om, de er enige. Men reelt modarbejder de den beslutning, der bliver truffet.
»Det passiv-aggressive menneske sniger sig uden om den direkte konfrontation. Hvis et barn ikke vil spise sin mad til måltiderne i børnehaven,
og du foreslår moren, at de kunne prøve at spise til faste tider derhjemme, vil hun smile og sige ja. Men i virkelig­heden tænker hun, at du vil bestemme over familien, så du kan rende og hoppe,« fortæller Mia Vendt-Striim, konsulent og forfatter til bogen ’Hvem tror du egentligt, du er?’

Læg mærke til. Der kan gå lang tid, inden man opdager, at et andet menneske er passiv-aggressiv, men man kan lægge mærke til forskellige symptomer.
»Moren kan udtrykke sin uenighed ved at undgå øjenkontakt og ved at lade være med at tale direkte til dig. Eller hun svarer kort og skynder sig at gå, når hun henter og afleverer. Selvom pædagoger altid har deres personlighed med på jobbet, er det vigtigt, at de ikke tager det personligt, men optræder professionelt,« siger Mia Vendt-Striim.
I stedet for at foreslå en løsning bør man spørge ind til, hvordan moren ­oplever problemet, hvad hun mener, der ligger bag, og hvilke løsninger hun kan se. Så viser man respekt for, at moren muligvis er konfliktsky og ikke bryder sig om at konfrontere andre med en problemstilling.
»I stedet for at dramatisere problemet skal man lytte til moren. Alle, der oplever at blive hørt, vil før eller siden slippe deres frustrationer. Så stil helt åbne spørgsmål.«

Skaber splid. En kollega eller måske endda en chef kan også være passiv-aggressiv. Ofte er den slags medarbejdere årsag til splid og bagtalelser på arbejdspladsen.
»Det er altid godt at give konkrete eksempler på, hvad det handler om, og ikke skyde løs med anklager som ’Du er også altid sur’, for så går kollegaen bare i forsvar. Igen handler det om at være nysgerrig og spørge ind til, hvad kollegaen ser af årsager og løsninger, så hun kan forstå, at du ikke er en fjende, men en ven,« siger Mia Vendt-Striim.

Hvad er passiv-aggressiv adfærd?
Passiv-aggressiv er en længerevarende tilstand hos en person, som ønsker fred og harmoni og derfor frygter konflikter og åbne konfrontationer. Derfor overlader hun det til andre at komme med deres meninger og lægger låg på sig selv, hvis hun er uenig. I længden fører det til indestængte aggressioner, som kommer indirekte til udtryk i form af vrede, irritation og utålmodighed.

De får adfærden
Børn, der vokser op i familier med en dominerende og en underdanig forælder, vil være mere tilbøjelige til at udvikle passiv-aggressiv adfærd. Børnene lærer, at man ikke skal angribe dominerende mennesker, men at det er okay at lyve eller holde noget hemmeligt for dem: ’Vi siger det ikke til far’.

Folk, der er bange for konflikter og åbne konfrontationer, er mere tilbøjelige til at blive passiv-aggressive. Det bunder i et stort ønske om fred og harmoni.

Det samme er mennesker med lavt selvværd og selvtillid. De har sjældent fået lov til at udtrykke deres følelser, især ikke deres vrede.

Her er symptomerne
Her kan du læse, hvordan en passiv-aggressiv person typisk reagerer, når han eller hun er presset, utilfreds eller støder på konflikter.
Indforstået med planerne
Personen har svært ved at acceptere andres forslag, men selvom hun er uenig, diskuterer hun det ikke åbent. Hun er indforstået med planerne, men hendes adfærd er fjendtlig.
Kold skulder
Nogle undgår at tale med dig og ser ikke på dig. Andre vil have dig til at lægge mærke til, at de ikke taler til dig. Samtidig vil de have, at du taler til dem, så de kan demonstrere deres vrede og fortsætte med at ignorere dig.
Praktisk glemsomhed
Smøleri er et klassisk eksempel på, hvordan en passiv-aggressiv person viser sin utilfredshed. Hun dukker med vilje ikke op til tiden, og hun ’glemmer’ at tage legetøj ind fra legepladsen, fordi hun i bund og grund vil have, at du selv gør det frem for at bede hende om det.
Fjendtlig eller kynisk attitude
Kynisme, ironi og sarkasme er tydelige tegn på passiv-aggressiv adfærd. Selvom din kollega ved, at du gør noget forkert, siger hun det ikke. Først når du selv opdager det, fortæller hun i klare vendinger, at hun vidste, du var galt på den. Hun støber også gerne kuglerne, men lader andre fyre dem af.
Irritabel
Personen har en kort lunte og langer ud efter andre uden at sige, hvad der virkelig generer hende.
Tvetydig eller kryptisk tale
Personen er bevidst vag og sætter spørgsmålstegn ved sig selv. Hun kan beklage sig over ikke at være påskønnet eller at blive snydt for muligheder, og hun bebrejder andre for sine fejl og svagheder. Hun kan være indirekte i sine anklager. Hun spiller offer, men afslører ikke sine virkelige følelser.
Fornægtelse af fakta
Personen forsøger at vinde et argument med en komplet fornægtelse af faktiske begivenheder. Hun insisterer på, at hendes version er helt rigtig og din helt forkert, selvom det modsatte er tilfældet.

Sådan ændrer du kurs
Alle kan have en periode, hvor de optræder passiv-aggressivt, men er det permanent, slider det på din troværdighed. Men du kan heldigvis ændre din adfærd.
● Læg mærke til, hvilke situationer der får dig til at blive passiv-aggressiv: Hvem er involveret? Hvordan udvikler situationen sig? Hvordan reagerer du? Er der et mønster?
● Der er højst sandsynligt en grund til, at du er passiv-aggressiv. Det kan være frygt for fiasko (ønske om at være perfekt), frygt for afvisning (ønske om at være vellidt) eller frygt for konflikt (ønske om harmoni). Det er vigtigt at kende årsagen for at afgøre, om din frygt er berettiget.
● Spørg herefter dig selv, hvad du virkelig ønsker at opnå, og tænk over, hvordan du kan udtrykke det på en direkte og respektfuld måde.
● Hvis du skal give slip på din passiv-aggressive adfærd, bliver du nødt til at acceptere, at der opstår konflikter mellem mennesker. Hvis alle gør en konstruktiv indsats for at komme igennem konflikterne, behøver det ikke at betyde, at jeres indbyrdes forhold er ødelagt. Heller ikke, selvom du er uenig med de andre.
● Det er hårdt at ændre adfærd, og det kan være svært at se, om man gør fremskridt. Du kan bede en, du stoler på, vurdere, om du bare snakker om det, eller om du faktisk udvikler dig.
● Hvis du er hårdt ramt, kan du søge professionel hjælp til at forstå de situationer, der gør dig frustreret. Her kan du også lære at give udtryk for dine følelser, før de udvikler sig til fjendtlighed.
● Når der er overensstemmelser mellem det, du tænker, og det, som andre ser og hører, du gør, opbygger du tillid hos dine kolleger. Du får også mere selvtillid og tro på dig selv.

Sådan gør du en forskel
Mennesker kan forandre sig, og måske er den passiv-aggressive kollega eller forælder ikke bevidst om sin adfærd. De har undladt at give udtryk for deres følelser og meninger så længe, at de ikke kender til andre måder end at lade deres frustrationer og vrede slippe ud på en indirekte måde. Men du kan gøre en forskel. Læs hvordan.
Identificer adfærden
Den største fejl, du kan begå, er at give efter for passiv-aggressiv adfærd. Du skal betragte den som en fjendtlighed. Når du kan genkende fænomenet, bliver du i stand til at håndtere det. Hvis hun for eksempel bebrejder dig for noget, du ikke er ansvarlig for, så sig, at du godt kan forstå, at hun er utilfreds, men at sagen ikke ligger i dine hænder.
Opnå erkendelse
At få en person til at erkende, at hendes adfærd er sabotage mod hende selv, kan få hende til at ændre kurs. Hun forbinder ikke selv sit smøleri eller sin fjendtlighed til sin passiv-aggressive adfærd og er derfor ikke klar over, hvilken effekt adfærden har på omgivelserne. Hendes
hensigt er netop ikke at påvirke omgivelserne, men det gør hun. Giv konkrete eksempler på, hvilken virkning hendes adfærd har på dig, fx hvis hun ignorerer dig eller ikke samler det
legetøj sammen, I har aftalt. Slut af med at spørge, om hun ved, at hendes adfærd påvirker dig. Selv om svaret er nej, er hun nødt til at tænke over din feedback.
Sæt grænser
Gør det klart, at du ikke tolererer at blive dårlig behandlet, for eksempel hvis personen
konstant kommer for sent til møder. Så trækker du en grænse. Spørg derefter roligt, om der er noget, du kan hjælpe med for at gøre hendes dag bedre.
Tal specifikt, ikke generelt
Hvis du vil konfrontere personen, så gør dig klart, hvad problemet er. Ellers risikerer
du at bruge generelle sætninger som: ’Du er altid sur og utilfreds’. Konfronter i stedet
personen med en bestemt handling, for eksempel om en debat, hvor du oplevede
hendes stiltiende accept som et fjendtligt træk.
Udøv assertiv kommunikation
Med assertiv kommunikation udviser du indlevelse og forståelse for modparten.
Derfor lytter du og tager hendes synspunkter i betragtning, hvilket ikke nødvendigvis
betyder, at du er enig med hende. Men du er nysgerrig på, hvad hun mener, så når du
siger: ’Jeg kan høre, at du oplever det sådan og sådan. Min oplevelse er sådan og sådan’.
Og så fortsætter du med at sige: ’Jeg ser de og de løsninger. Hvad tænker du om det?’

Test dig selv
Er du selv passiv-aggressiv?
Hvis du kan svare ja til disse udsagn, er der en modsætning mellem, hvad du siger,
og hvad du gør – og så kan det være, at du er passiv-aggressiv selv.
● Jeg siger aldrig min ærlige mening, når jeg bliver spurgt direkte.
● Jeg bliver ofte vred på nogen uden at lade dem vide hvorfor.
● Jeg nøler med at gøre en opgave færdig, alene fordi jeg ikke kan se meningen i det.
● Jeg roser nogle i det offentlige rum, men kritiserer dem privat.
● Jeg siger: ’Det er fint at gøre, som du synes’. Men i virkeligheden er det ikke fint med mig.

Kilder til denne guide: Konsulent og forfatter Mia Vendt-Striim, jobfinder.dk, netpsych.dk, terapeut.net og huffingtonpost.com