Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 01
BUPL´s formand: Pædagogerne har brug for efterløn
Vi skal fjerne grunden til, at folk går på efterløn, ikke efterlønnen. Seniorordninger og bedre muligheder for at kombinere efterløn og arbejde er vejen frem, mener BUPL
Af: Lene Søborg; Vibeke Bye Jensen
Det pædagogiske arbejde er nedslidende. Derfor har pædagogerne brug for at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når folkepensionsalderen. De har brug for efterlønnen. Det fastslår BUPL's formand, Henning Pedersen.
"Når du er 62 år og har båret rundt på små børn i 40 år, kan du ganske enkelt ikke løfte det samme, som da du var 30 år. Pæda­gogerne kan ikke undvære efterlønsordningen," siger han.
Efterlønnen har stået øverst på alle mediers og mange danskeres dagsorden, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale den 1. januar annoncerede, at regeringen vil afskaffe ordningen.
Regeringen mener, at folk under 45 år kan glemme alt om at få efterløn. Er man ældre, vil ordningen blive beskåret, mens lønmodtagere på vej på efterløn ikke skulle blive ramt.
Statsministerens nytårsbombe har ført til en rødglødende politisk debat, som ikke mindst skyldes, at vi befinder os i et valgår. Det har samtidig ført til massive protester fra store dele af fagbevægelsen.
Også fra pædagogernes fagforening BUPL, som mener, at der er mere vundet ved at forbedre arbejdsvilkårene for pædagoger end ved at afskaffe efterlønnen.
"Det er den fysiske og psykiske nedslidning af pædagogerne, vi skal af med, ikke hjælpen til dem, når de først er slidt ned. Vi kæmper for flere pædagoger pr. barn, mere plads i institutionerne og bedre muligheder for faglig udvikling - kort sagt kæmper vi for bedre vilkår for vores medlemmer. Får vi det, bliver flere pædagoger også længere på arbejdsmarkedet," siger Henning Pedersen.

Bedre seniorpolitik. BUPL arbejder for, at seniorer kan blive længere på arbejdsmarkedet. Det bør ske ved hjælp af bedre seniorpolitiske ordninger og bedre muligheder for at kombinere efterløn med arbejde.
Derfor har BUPL sammen med de andre kommunalt ansattes organisationer under forhandlingerne om nye overenskomster krævet, at alle skal have ret til at kombinere efterløn med deltid, og at seniorordningen, som giver fem ekstra fridage til alle over 58 år, gøres permanent.
"Vi tror på guleroden frem for pisken. Pædagoger er stolte af deres arbejde og har valgt det, fordi de gør en forskel for børns og unges udvikling. Jeg er sikker på, at behovet for efterløn falder, hvis man får bedre og mere fleksible muligheder for at trække sig fra arbejdsmarkedet inden pensionen," siger Henning Pedersen.

Vilde med efterløn. Pædagogernes interesse for efterlønsordningen har i mange år ligget over den gennemsnitlige for hele arbejdsmarkedet. Selvom der har været et lille fald i antallet af efterlønsforsikrede pædagoger, var cirka 72 procent af BUPL's a-kassemedlemmer tilmeldt efterlønsordningen i 2009.
På resten af arbejdsmarkedet var 64 procent af lønmodtagerne tilmeldt ordningen.
I 2009 var 2,7 procent af alle efterlønnerne pædagoger. Det placerer pædagogfaget som nummer syv på en toptiliste over de fag, der har flest medlemmer på efterløn.

Pædagogers efterløn
• BUPL har cirka 57.000 medlemmer, som ikke er på efterløn. 1800 pædagoger, der har fået et efterlønsbevis, er endnu i arbejde.
• Ud af de resterende 55.200 medlemmer, betaler de 37.000 til efterlønsordningen. Det svarer til, at cirka to ud af tre pædagoger er på ordningen.
• Ud af de cirka 37.000 BUPL-medlemmer, som i dag betaler til efterlønsordningen, er de 16.000 under 45 år.
• 15.000 pædagoger under 45 år har endnu ikke tilmeldt sig ordningen eller har fravalgt den.
• 3068 pædagoger var på efterløn i september 2010.

Fordeling på fag (andel i procent)
Ufaglært (39 %)
Kontor (11,4 %)
Handel (7,9 %)
Sosu-hjælper (3,9 %)
Lærer (3,6 %)
Grafisk/teknisk (3,5 %)
Pædagog (2,7 %)
Maskinarbejder (2,3 %)
Mekaniker (2,2 %)
Tømrer/snedker (2,1 %)

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.