Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 40
Læring via leg: Matematik på de skrå brædder
Pirater, riddere og en skummel heks er alle medspillere, når 5. klasse på Ellekærskolen i Århus laver matematik forklædt som skolekomedie. Pædagoger og lærere samarbejder om at lære børnene matematik gennem drama.
Af: Sofie Pedersen
Elever i ridderrustninger og piratkostumer tripper utålmodigt bag scenetæppet. Foran venter spændte forældre, der er bænket på rad og række.
"Hvorfor sku' man kede sig i matematik? Gør ligesom os, gør brug af dramatik," synger børnene i kor som startskud til en fantasifuld rejse gennem matematikkens verden. En grum heks sender tre elever ud i verden for at finde koden til den boks, hvor hun har gemt alle verdens tal. På kort tid skal de bryde koden. Ellers overtager hun verdensherredømmet.
Første stop er middelalderen. Her møder vi Ridder Parallelogram, Ridder Ligesidet Trekant og Ridder Cirkel. De præsenterer sværd i vinkel og viser en af eleverne vej til dragen, som bevogter en skat af guldbarrer. Men kun én af guldbarrerne er ægte. Hvis eleven ved hjælp af en vægt og to forsøg kan finde frem til den ægte guldbarre, får hun adgang til en del af talkoden. Hvis ikke, venter der en grum skæbne, gnægger dragen og klapper sig lækkersultent på mavesækken.

Replikker som huskes. Læring foregår hele døgnet og ikke kun i klasseværelset. Og så skal det helst være sjovt for at være effektivt. Det er dramalærer på Peter Sabroe Seminariet Klaus Rubin og matematiklærer Peter Müller fra Ellekærskolen i Århus enige om. Derfor har de siden 2004 samarbejdet om at udvikle nye former for undervisning, som blander det bedste fra pædagog- og lærerverdenen og krydrer med drama.
"Det begyndte med, at jeg en dag sad og spekulerede over, hvorfor nogle børn har så svært ved at lære tabeller. Fra dramafaget vidste jeg, at børn ikke har svært ved at huske tekster, når de bliver sat ind i en spændende sammenhæng. For eksempel glemmer vi aldrig de sange, vi har lært som børn, og derfor opstod idéen til at lave en cd med tabel-sange, som kunne bruges i matematikundervisningen," fortæller Klaus Rubin.
Den ene tanke tog den anden, og snart var cd'en "At gange med sange" en realitet. Matematiklærer Peter Müller kunne lide, hvad han hørte, og han så straks perspektiver for et tværfagligt samarbejde.
"Mange tænker ikke over, at matematik også er et meget sprogligt fag. Men det er det. Hvis børnene ikke har styr på små forholdsord som overfor, under og ved siden af, får de mange problemer. Drama er et fantastisk værktøj i matematikundervisningen, fordi du kan få eleverne til at gentage den samme replik i det uendelige, uden de bliver trætte af det. I gennemsnit skal børn sige et ord 60 gange, før det bliver en del af deres aktive ordforråd," siger han.

Matematik med hele kroppen. Klaus Rubin var let at overbevise, om de mange muligheder der lå i et samarbejde, hvor børnene skulle lære matematik med hele kroppen og alle dens sanser. Med tværfaglige grupper af pædagog- og lærerstuderende udviklede han en ramme for matematiske dramafortællinger, som Ellekærskolens 5. klasse i flere omgange har været prøveklud for. I projektperioder af en uges varighed har børnene improviseret og leget sig frem til en matematikforestilling, som til sidst er blevet opført for familie og venner.
"Det giver noget ekstra at stå foran et publikum, fordi formidlingen skal være så klar og tydelig, at handlingen går rent igennem. Derfor er børnene også mere opsatte på at arbejde med sproget og deres egen forståelse. Her er kroppen fantastisk til at hjælpe intellektet med at huske. Når først børnene begynder at bruge deres kroppe og deres egne ord til at forklare matematik, hænger det ved," siger Klaus Rubin.
For eksempel ville en vietnamesisk pige enormt gerne danse i forestillingen. Det var helt okay, men hun skulle bygge noget matematik ind i det. "Nogle dage senere kom hun og viste os en håndstand, hvor hendes ben var spredt ud til siderne, så de dannede en stump vinkel. Bagefter dansede alle pigerne i stumpe vinkler, og nu er ingen af børnene længere i tvivl om, hvad en stump vinkel er," fortæller Klaus Rubin.
I hele processen har det været vigtigt, at børnene kom til at føle ejerskab til forestillingen. Selve skelettet af matematiske prøver har Peter Müller udviklet med udgangspunkt i temaerne Grønland, middelalderen og pirater, som er pensum for 5. klassetrin. Men roller og replikker har børnene selv fundet på.
"Vi vidste, at vi ville have en piratkaptajn, der kunne opstille forskellige prøver med kanonkugler, rom og skattekort. Men børnene har selv fundet ud af, hvad de skulle spørge ham om, og hvordan de ville gribe deres roller an. Devisen har hele tiden været, at hvis først børnene er fanget ind i det dramatiske univers, skal matematikken nok hægte sig fast. Om de lærer at sige "To be or not to be" eller "To plus to er fire" betyder ikke noget i den sammenhæng," siger Klaus Rubin.

Et udfordrende samarbejde. Helt ukompliceret har samarbejdet mellem pædagoger og lærere dog ikke været. Hvor de pædagogstuderende havde stor tillid til den spontane og improviserende arbejdsform, tog det nogle diskussioner at få de lærerstuderende med på idéen.
"Som pædagogstuderende tog vi udgangspunkt i de input, børnene selv kom med, mens de lærerstuderende gerne ville have en større sikkerhed for, at vi nåede resultater," siger Ruth Villumsen fra Peter Sabroe Seminariet.
"Ja, jeg har da haft lidt svært ved ikke at planlægge for meget. Vi er vant til at arbejde med klare mål for undervisningen, så det har været en udfordrende og spændende balancegang at lade børnene komme mere på banen, uden at det faglige forsvandt, " siger Helle Hansen, der er lærerstuderende på Silkeborg Seminarium.
Matematiklærer Peter Müller mener kun, at det er sundt for lærerfaget at blive udfordret af pædagoger:
"Pædagogerne kommer med noget, som lærerne ikke har, og det giver en langt mere inspirerende undervisning for eleverne. Vi behøver ikke lave en kæmpe komedie hver dag, men man kan bruge mange af de dramapædagogiske redskaber i mere jordnære situationer, siger han.

Tværfaglighed med perspektiv. Blandt børn- og ungekonsulenter i Århus bliver de gode tværfaglige erfaringer fra Ellekærskolen fulgt nøje, da politikerne har taget beslutning om at udvikle en fælles læringsforståelse mellem lærere og pædagoger i kommunen. En læringsforståelse, som kommer til at få stor indflydelse på arbejdet i kommunens skoler og institutioner.
"Børn fra nul til 18 år lærer hele tiden - og ikke kun i klasselokalet. Derfor skal vi have et samarbejde mellem pædagoger og lærere, som i langt højere grad lægger vægt på helheden," siger Jørgen Korsgaard, der er konsulent ved Børn- og Ungeafdelingen i Århus Kommune.
Han har udarbejdet et informationsmateriale om matematikprojektet på Ellekærskolen, som han håber vil blive til inspiration for andre skoler.
"En del af den tværfaglige diskussion handler jo netop om at stille spørgsmål ved, om man kan lære på andre måder. Det er samarbejdet på Ellekærskolen et godt eksempel på, at man kan med stor succes," siger han.
Endelig brydes koden. Heksen bander og svovler i kulissen, mens børnene synger i kor: "Vi elsker matematik blandet op med dramatik".
Det lyder som en velsmurt propagandamaskine, men glæden er ikke til at tage fejl af, da eleverne bagefter uddeler knus til heksen, dragen og sørøverkaptajnen, der alle har smidt kostumerne og igen ligner helt almindelige pædagoger og lærere.


Se filmen
Børn og Unge afdelingen i Århus Kommune har lavet en undervisningsfilm om matematikprojektet på Ellekærskolen. Filmen "Matematik Teater" henvender sig til pædagoger og lærere og kan bestilles gennem kommunens Borgerservice på tlf.:
8940 2222