Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 02
Hip hip hurra. Nu kommer pædagogjobbene
Antallet af jobannoncer til pædagoger er det højeste siden 2009. Men jobbene er især kommet omkring de større byer, mens pædagoger i udkantsområder stadig må kigge langt efter arbejde.
Af: Kåre Kildall Rysgaard
Det lysner for de pædagoger, som spejder efter nyt job. Hver dag i 2013 har pædagoger i gennemsnit haft valget mellem 353 jobannoncer på jobnet.dk. Det er 82 flere stillinger mere om dagen end i året før. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Børn&Unge har fået aktindsigt i.
Line Kristine Jensen er en af de pædagoger, som glæder sig over de mange jobannoncer. I oktober fik hun fast arbejde i vuggestuegruppen på Kaskelotten i Horsens. Tidligere var hun ansat på en anden daginstitution i et barselsvikariat.
»Når der er mange job at søge, har jeg tænkt, at det kun var et spørgsmål om tid, før jeg fik en fast stilling. Jeg blev enormt glad, da lederen ringede og fortalte, at de havde valgt mig,« fortæller hun.

Skævt fordelt. Selvom antallet af jobannoncer for pædagoger er det højeste siden 2009, er de ikke jævnt fordelt. Jobbene klumper sig sammen i bestemte områder, forklarer Lasse Bjerg Jørgensen, formand for BUPL A-kasse.
»Som udgangspunkt er det rigtig positivt, at der er flere pædagogjob at søge. Men udviklingen er centreret omkring de store byer og udviklingsområder. Det hjælper ikke på, at det visse steder i landet stadig er svært at finde et job,« siger han.
Statistikken fra jobnet.dk viser, at der faktisk er færre jobannoncer for pædagoger på Bornholm og i flere fynske og nordjyske kommuner. Lasse Bjerg Jørgensen forklarer, at det kan hænge sammen med børnetallet, som falder i bestemte egne. Til gengæld kommer der flere børn og dermed flere ansatte pædagoger i København, Aalborg, Høje-Taastrup, Vejle, Horsens og i andre vækstområder. 69 kommuner har haft flere jobannoncer for pædagoger i 2013 end i 2012.
Høje-Taastrup er en af de kommuner, som i stor stil har slået pædagogjob op. Da krisen satte ind, havde kommunen ansættelsesstop. Når der endelig var et ledigt job, blev det ofte besat internt. Nu søger kommunen igen åbent efter pædagoger.
»Vi har fået normale tilstande igen,« siger dagtilbudschef Kirsten Christensen fra Høje-Taastrup.
Hun oplever, at pædagoger igen skifter job, og det betyder flere jobåbninger. I begyndelsen af krisen var der større utryghed, og folk blev i deres stilling.

500 millioner virker. Mange kommuner har effektiviseret og skabt større klynger af daginstitutioner. Besparelser på administration gør, at de bedre har råd til at ansætte pædagoger på gulvet, mener Kommunernes Landsforening (KL). Ifølge KL skaber de 500 millioner kroner, som regeringen afsatte til bedre normeringer, også flere job.
For ­eksempel har Høje-Taastrup ansat otte ressourcepædagoger, som skiftes til at være på en daginstitution et år ad gangen. Tanken er, at de bakker op de steder, som akut har mest behov for ekstra støtte. I Kaskelotten i Horsens, hvor Line Kristine Jensen blev ansat, er der også blevet råd til en inklusionspædagog.
Det er dog ikke alle kommuner, som skaber bedre normeringer, viser en undersøgelse af de kommunale budgetter, som BUPL står bag.
»Det er positivt, at nogle kommuner ansætter flere pædagoger, men andre steder er pengene forsvundet i den store kommunekasse,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Ifølge dagtilbudscheferne i blandt andet Silkeborg og Høje-Taastrup spiller de 500 millioner kroner dog kun en mindre rolle. Langt større betydning har det, at mange pædagoger har rundet 55 år. Når de går på pension eller efterløn, søger kommunerne efter nye medarbejdere. Det kan betyde flere jobannoncer, selvom antallet af pædagogjob og budgetterne til børneområdet er det samme i flere kommuner.
Søger man nyt job, er mange jobannoncer dog et godt tegn, men det er for tidligt at sige, om den positive udvikling for alvor bider sig fast, mener Lasse Bjerg Jørgensen.
»Der er lys for de ledige for enden af tunnellen, men kommunernes økonomi er stadig stram,« fortæller han.
Line Kristine Jensen håber, at antallet af jobannoncer fortsat vil være højt. Dengang hun søgte job, holdt det humøret oppe, at der var mange relevante stillinger at søge.
»Når der er flere relevante job­annoncer, kunne jeg gå efter de job, hvor jeg ville trives, og som gav mening for mig,« siger hun.

3 hovedårsager
Der er mange forklaringer på, at jobmarkedet tør op. Tre vigtige forklaringer er:
● Kommunerne har ikke længere ansættelsesstop.
● Flere pædagoger går på efterløn eller tør skifte arbejde, og det giver flere jobannoncer.
● Regeringen har afsat 500 mio. kroner til bedre normeringer, og det giver flere stillinger, men kun i nogle kommuner.

Flere børn = flere job
I 69 kommuner har der i løbet af 2013 i gennemsnit været flere pædagogjob at søge året før. Flest stillinger kommer i vækstområder, hvor børnetallene stiger. Kortet viser udviklingen i stillinger inden for de forskellige landsdele og giver et samlet tal for området. Det betyder, at enkelte kommuner i landsdelen kan have færre jobannoncer, men hvis det til gengæld går fremad for for eksempel de største byer i området, bliver tallet alligevel positivt.

Jobmarkedet tør op
Hver dag i 2013 har der i gennemsnit været 353 pædagogjob på jobnet.dk. Det er 82 flere stillinger om dagen end i 2012 på den store jobportal, hvor alle offentlige job slås op. Antallet af jobannoncer har været det højeste i fire år, men der er dog stadig ikke lige så mange job at søge, som før krisen satte ind.

2008 2009 2010 2011 2012 2013
Gennemsnitlige jobannoncer pr. dag* 813 561 319 221 271 354
Antal jobannoncer i alt 15.703 11.152 6.782 5.004 6.391 6.151
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.
*Antal annoncer på en dag i perioden.