Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 04
OK 2011: Pædagogernes profession skal give højere løn
Mere i løn og bedre vilkår bliver hovedtemaerne for overenskomstdebatten, der skal køre på medlems­møder i foråret. Men hvordan kan den diskussion blive til fornuftige krav til den næste overenskomst?
Af: Steffen Hagemann
Løn og vilkårene for det pædagogiske arbejde bliver temaerne for diskussionerne om, hvilke krav BUPL skal stille ved overenskomstforhandlingerne om et år. Det besluttede BUPL's hovedbestyrelse i sidste uge.
Men hvordan skal kravene formuleres, og hvordan skal de vægtes? Det er, som det hedder, et rigtigt godt spørgsmål. Og det er et spørgsmål, som BUPL's medlemmer skal være med til at besvare.
"Det her er hovedlinjerne i vores overenskomstkrav. Det er ikke detaljerede krav, for de kommer først efter medlemsdebatten," sagde BUPL's formand, Henning Pedersen, på hovedbestyrelsesmødet.
Derfor vil BUPL's medlemmer over hele landet her i foråret blive inviteret til medlemsmøder. Her kan de fortælle, hvad de kan tænke sig, der skal komme ud af overenskomstforhandlingerne i 2011.
For at sikre et fornuftigt grundlag for medlemsdebatten diskuterede BUPL's hovedbestyrelse de temaer og den strategi, som til sammen skulle give et fornuftigt afsæt for en god medlemsdebat.
Og et endnu bedre overenskomstresultat.

Presset økonomi. Men så let bliver det ikke at skabe et godt resultat for pædagoger. Krisen har ramt hele samfundet på pengepungen, og den kommunale økonomi er presset i bund. I forhandlingsfællesskabet KTO, som BUPL er en del af, er pædagogernes forbund ikke det eneste, der mener, at dets medlemmer fortjener lidt ekstra i løn. Sygeplejersker, sosu-assistenter og andre vil også have en bid af kagen.
"Hvis vi vil have bedre mulighed for at skabe forståelse for vores krav, så er vi nødt til at skabe forståelse hos andre organisationer og arbejdsgiverne," sagde Henning Pedersen.
Han anbefalede, at man bruger pædagogernes betydning og profession som afsæt for en diskussion.
"Hvad er det for samfundsmæssige opgaver, vi løser? Hvordan kan det omsættes til et overenskomstkrav, som arbejdsgiverne kan se fornuften i?" spurgte formanden.

Ligeløn. Selvom det er krisetid, vil hovedbestyrelsen ikke være tilfreds med kun at sikre pædagogernes realløn i den næste overenskomstperiode.
Ulla Nygaard fra BUPL Århus var en af dem, der ville have mere.
"Vi skal også have en lønforbedring, der tager hånd om, at vi er en gruppe, som ikke får den løn, der svarer til vores uddannelse," mente hun.
Samtidig pointerede hun, at kampen for ligeløn er et vigtigt element. Det var hovedbestyrelsen enig i, men som Henning Pedersen sagde:
"Det er vigtigt, at overenskomstkravene er en del af det ligelønsprojekt, vi startede på ved sidste overenskomstforhandling. For det første kan ligeløn ikke sikres på én gang, og for det andet kan problemet ikke løses alene via forhandlingssystemet."

En del af fællesskabet. Når ligelønskravet ikke kan blive indfriet via forhandlingssystemet, skyldes det, at BUPL har besluttet at blive i forhandlingsfællesskabet KTO. Det giver flere 'muskler' ved forhandlingsbordet, når man er en del af et fællesskab, der repræsenterer 630.000 ansatte i kommuner og regioner. Men det betyder også, at man er fælles om det resultat, der bliver opnået.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev den fælles ramme for den treårige overenskomst 12,8 procent. Når det alligevel lykkedes nogle grupper at få mere - herunder de strejkende pædagoger, der endte med at få 13 procent - skyldtes det, at andre faggrupper i fællesskabet accepterede lidt mindre. Men det er umuligt at lave de store lønhop som faggruppe i den konstruktion. Og det skal tilføjes, at Sundhedskartellet, der står uden for KTO, fik stort set det samme ud af at gå solo. Som Lis Pedersen fra forretningsudvalget sagde:
"Jeg tror ikke på, at de andre vil levere penge til os for at tilgodese vores ønske om en skævdeling. Og så skal vi have pengene andre steder fra."
Derfor skal der indblanding til. Mon ikke der rundt om i landet sidder andre fagforeningspolitikere, der tænker tilbage på sosu-assistenternes strejke i sommeren 2007.
Her protesterede de lavtlønnede sosu'er så højlydt, at Dansk Folkeparti på et tidspunkt lovede fem milliarder ekstra til lavtlønnede social- og sundhedsansatte.
Men de fik aldrig pengene, for regeringen afviste forslaget. Men sosu-assistenterne fik lidt ekstra penge ud af tumulten ved forhandlingerne året efter.

Ikke alene. Strejken i 2008, hvor pædagogerne kom til at strejke alene, sidder stadig i baghovedet på hovedbestyrelsens medlemmer. Som David Nordstrøm fra BUPL Nordjylland sagde:
"Vi kan ikke stå alene og opnå resultater."
Men selv om hovedbestyrelsen lagde en strategi, der skal skabe resultater via alliancer og forhandlingsfællesskaber, blev det slået fast, at det var en dynamisk strategi, som kan ændres og tilpasses forholdene.
Mette Gerdøe Kristensen fra BUPL Sydøst mente, at det var godt at have en fleksibel ­strategi, belært af det seneste overenskomstforløb.
"Der kunne man konstatere, at venner, fjender og endda vores egne medlemmers veje kan være uransagelige."
Vilkår. Ved strejken i 2008 kom utilfredsheden med pædagogernes arbejdsvilkår til at fylde rigtig meget, kunne Lasse Bjerg Jørgensen fra forretningsudvalget konstatere.
"Der fik vi først en vilkårsdiskussion, da der var indgået forlig. Så poppede det op på ethvert møde, og debatten blev så intens, at man ikke kunne få forklaret overenskomstresultatet, " sagde han.
Derfor besluttede hovedbestyrelsen, at diskussionen om kravene til en overenskomst også skal indeholde en diskussion om vilkårene.
Formand Henning Pedersen syntes, at det var vigtigt også at inddrage pædagogernes vilkår i overenskomstforhandlingerne.
"Vi skal stille de krav, som vi synes er de rigtige, for at pædagogerne kan gøre deres arbejde bedst muligt. Og så bliver vilkår et overenskomstkrav," sagde han og nævnte som eksempel, at pædagoger i deres arbejdstid skal have tid til at planlægge og evaluere det pædagogiske arbejde.
"Hvis det er det rigtige ud fra et professions-syn, så skal vi have det med i kravene," mente Henning Pedersen.
Liselotte Thomsen fra BUPL Nordjylland havde en bøn til hovedbestyrelsen om overenskomstkravene:
"Lad det nu for søren være enkelt, så medlemmerne også kan forklare, hvad deres overenskomstkrav er."

Løn
Ligeløn: Pædagogers arbejde er værdisat for lavt i forhold til de opgaver, pædagoger varetager, det ansvar, pædagoger har for børn, og den uddannelse, pædagoger har gennemført. Den lave løn skyldes et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor medarbejdere i en række kvindedominerede professioner får for lidt løn i forhold til deres uddannelse.
Realløn: Reallønnen skal som minimum sikres.
Lønudvikling som i det private: Reguleringsordningen, der sikrer offentligt ansatte en lønudvikling svarende til lønudviklingen på det private arbejdsmarked, skal fastholdes.
Lokal løndannelse: Skal bruges til at understøtte ledelse, udvikling, specialisering, formidling og kompetenceudvikling.
Pension: Balancen mellem indkomsten i arbejdslivet og indkomsten som pensionist skal forbedres.

Vilkår
Arbejdstid: Pædagogerne skal have rum til planlægning, evaluering og udvikling af det pædagogiske arbejde. Kan ændringer i centrale arbejdstidsaftaler eller bedre mulighed for lokale arbejdstidsaftaler
føre til bedre ressourceudnyttelse og mere kvalitet?
Kompetenceudvikling: Kun få pædagoger oplever, at de har tilstrækkelig mulighed for kompetenceudvikling. Kan overenskomsten understøtte, at den enkelte pædagog får adgang til kompetenceud­vikling?
Trivsel og arbejdsmiljø: Alt for mange afskediges på grund af sygdom, og mange afskedigelser skyldes det psykiske arbejdsmiljø. Kan overenskomsten bruges til at fremme trivslen og forbedre arbejdsmiljøet?