Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 19
Pædagogik. Pædagoger på trivselsmission
Agenterne i Tryllefløjten har en mission. De skal sætte fokus på børneglæde. Og er der tegn på mistrivsel blandt ungerne, er agenterne klar til at sætte ind.
Af: Tanja Lærke Larsen
Navnet er Trivsel. Agent Trivsel. Pædagogerne hos Trylle­fløjten har en mission. De skal sætte fokus på, hvordan børnene i institutionen trives. Planen er simpel: Syv trivselsagenter har gennem børnesamtaler og observation særligt øje på, hvordan ungerne i deres team har det. De holder fire årlige trivselsmøder, hvor de udveksler erfaringer og gode råd til, hvordan de kan skabe endnu mere glæde hos husets 120 små sjæle.Mørke solbriller, smarte gadgets og agentudstyr er der ikke meget af i børnehaven i Valby, København. Agenterne er nemlig ’bare’ pædagoger. De går rundt og ser helt almindelige ud i deres cardigans og cowboybukser, mens ungerne leger med legoklodser og spiller ludo.
»Trivselsagenterne er en pokkers god idé. Ved at sætte trivsel højt på dagsordenen har vi fået øjnene op for nogle børn, som måske ellers ikke ville blive opdaget. Samtidig er vi blevet mere opmærksomme på ikke kun at snakke om trivsel, men også at handle aktivt,« siger Lise Garbers. Hun er leder af Tryllefløjten, som har haft trivselsagenter i halvandet år nu.
Kunsten at opdage. Det er ikke let at se, om børn egentlig trives. Problemer med motorik og sprog er forholdsvis let at opdage. Men trivsel er et psykisk fænomen, som kræver mere vedholdende fokus, før man kan vurdere, om børnene har det godt med sig selv og hinanden, mener leder Lise Garbers.
Klaus Christoffersen er en af de syv agenter. Han er ikke i tvivl om, at den øgede bevidsthed om børnenes trivsel har hjulpet ham til at blive opmærksom på tegn på mistrivsel, som ellers ikke ville blive opdaget.
»I vores team har vi for eksempel fået øje på en dreng, som ikke var social sammen med de andre. Vi dannede små grupper og begyndte at skabe legerelationer for ham, og så satte vi os ned og lavede nogle projekter, som passede til det trin, han og de andre børn var på. På den måde fik børnene i den lille gruppe et socialt samspil, og det betød, at de andre børn begyndte at invitere ham ind i legene. Det har hjulpet rigtig meget,« fortæller han.
Sparring og opmuntring. Det er trivselsagenternes ansvar at sætte trivsel på dagsordenen ved de månedlige teammøder. Problematikker, som ikke kan løses på teammøderne, tages op på de fire årlige trivselsmøder. Her samles trivselsagenterne på tværs af teams, hvor de udveksler erfaringer, idéer, frustrationer og sejre.
»På trivselsmøderne snakker vi ikke kun om mistrivsel, men også om trivsel. Altså hvad de forskellige pædagoger har haft succes med. Det får os til at fokusere på, hvad vi er gode til, og hvilke pædagogiske indsatser der virker. Det er dejligt at kunne udveksle erfaringer på tværs af grupper og aldersgrupper og få kollegial feedback,« siger Lise Garbers.
Faglige debatter. Desuden skærpes agenternes faglighed igennem møderne. Her bliver der valgt et bestemt tema, som trivselsagenterne debatterer og idéudvikler på. Som leder bringer Lise Garbers artikler, referater af fagbøger og rapporter ind i trivselsgruppen. Hun medbragte blandt andet en rapport om drenges trivsel. Den viste, at hver fjerde børnehavedreng ikke har det godt.
»Ud fra debatten om rapporten besluttede vi os for at arbejde fokuseret med vores store drenge og deres leg på legepladsen. Vi kunne se, at de kedede sig lidt og legede for ensformigt. Så gennem observationer, billeder, interview med drengene og interview med deres forældre fik vi undersøgt emnet,« siger Lise Garbers.
Lena Kahr, som er en af trivselsagenterne bag projektet om drenges leg, supplerer:
»Snakken med drengene førte blandt andet til, at vi bestilte nye legeredskaber. Nu kan jeg sige til børnene: Den der ting nede på legepladsen, den står der, fordi vi har talt sammen. Det er så fedt, for det viser, at vi tager børnene alvorligt.«

Trivsels-’hvad-for-noget’?
Tryllefløjten har arbejdet med særlig fokus på børnenes trivsel ved hjælp af trivselsagenter i ca. 1½ år. Der er en trivselsagent i hver af de syv børnegrupper.

Institutionen afholder fire årlige trivselsmøder, hvor alle trivselsagenterne og leder Lise Garbers gennemgår udfordringer og vejen fremad for bedre trivsel i institutionen. På trivselsmøderne bliver der valgt et specifikt tema, som personalet debatterer og arbejder videre med i fælleskab.
Eksempelvis er det blevet debatteret, om ’børns gråd’ og ’børn, der trækker sig ind i sig selv’ er tegn på mistrivsel. Andre eksempler på temaer er ’drenges leg på legepladsen’ og ’inklusion’.

Trivselsagenterne får ikke automatisk højere løn. Men er der lidt ekstra i kassen, får agenterne et anerkendende beløb på højde med de sprogansvarlige.

Om Tryllefløjten
Tryllefløjten er en selvejende institution i Valby, København. Institutionen har 30 ansatte og 120 børn i alderen 0-6 år. Institutionen er aldersopdelt, og børnene er fordelt på to vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Den ene børnehavegruppe er en basisgruppe for børn med autisme.

3 gode råd, når I arbejder med trivsel
• Alle børn er forskellige. Der kan ikke opstilles objektive mål for, hvornår et barn har en god hverdag.
• Børn ved bedst selv, hvad der gør dem glade. Snak med det enkelte barn, og lad barnet fortælle, hvad der gør det glad og trist.
• Få børnene til at sætte ord på de voksne. Hvem kan de lide, og hvem kan de ikke lide? På den måde får I stof til at reflektere over jeres egne roller.
Kilde: Anette Boye Koch.

Det siger trivselsagenterne
Klaus Christoffersen, pædagog i børnehavegruppe
+ Det bedste ved at være trivselsagent er den indsigt og inspiration, jeg har fået. Ved at snakke med de andre trivselsagenter om, hvordan de arbejder med deres problemstillinger, er jeg blevet opmærksom på tegn på mistrivsel, som jeg tidligere ikke så, eller som jeg plejede at tolke som noget andet.
÷ Det sværeste ved at være trivselsagent er de frustrationer, det kan give, når man prøver at løse et problem, og det ikke hjælper. Det er udfordrende at sidde med et barn i mistrivsel og forsøge at finde ud af, hvad der er det bedste at gøre.

Karin Delfs, pædagog i vuggestuegruppe
+ Jeg er især glad for de mange idéer og råd, jeg får på trivselsmøderne. Jeg har udvidet min horisont, og jeg går helt op­løftet fra møderne med en masse energi. Og så er det et fedt arbejdsredskab at være agent, fordi jeg bliver mere op­mærksom på, om børnene trives.
÷ Sommetider kan det være svært at vælge, hvad der skal prioriteres. Hvis der er mange børn, der har behov for, at man går ind og støtter, kan det være svært at se i øjnene, at man ikke kan nå alle børn på én gang.

Lena Kahr, pædagog i børnehavegruppe
+ Som pædagog ser jeg det som en af mine vigtigste opgaver at hjælpe børn til trivsel. Derfor er det fedt, at jeg som trivsels­agent får mulighed for at tage det enkelte barn og dets trivsel dybt alvorligt i et fagligt perspektiv. At være
trivselsagent har virkelig skærpet mit syn for trivsel.
÷ Min største udfordring er, at jeg har ’for høje’ ambitioner som trivselsagent. Jeg vil gerne kunne arbejde i dybden og ­bredden pædagogisk hvert sekund. Jeg ville ønske, at jeg kunne fokusere specifikt på hvert enkelt barn hele tiden. Men det kan jeg jo ikke.