Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 42
Myter om børns sprog
Med mellemrum råbes der i kor om danske børns dårlige sprog. Men det er langt hen ad vejen myter, for der findes meget lidt
dokumenteret viden om danske børns sprogtilegnelse og sproglige vanskeligheder. Det vil to sprogfolk nu gøre noget ved
Af: Vibeke Bye Jensen
Danske børns sprog er for dårligt! Postulatet føres jævnligt til torvs i medierne som en endegyldig sandhed. Men er det rigtigt? Svaret er, at det ved man ikke med sikkerhed. For ofte er de undersøgelser, som ligger til grund for postulaterne, udenlandske eller meget dårligt dokumenteret.
Der forskes nemlig alt for lidt i børns sprogtilegnelse i Danmark. Det mener Hans Månsson, talepædagog, cand.pæd.pæd. og lektor i pædagogik ved CVU Storkøbenhavn, og Dorthe Bleses, lektor og leder af Center for Sprogtilegnelse ved Syddansk Universitet. De savner en samlet forskningsmæssig og uddannelsesmæssig indsats, som kan styrke praksis i danske daginstitutioner.
"Vi ved jo faktisk slet ikke, om børn er så dårlige til at tale dansk. Det er bare noget, der bliver vedtaget og sagt gang på gang, som om det en kendsgerning. Selv om det kan tænkes, at det forholder sig sådan, foreligger der i hvertfald ingen dokumentation for det. Men det vil da være godt at få det undersøgt. Ikke mindst, fordi det er vanskeligt at ændre pædagogisk praksis på baggrund af fornemmelser alene," siger Dorthe Bleses.
Hun mener, at pædagogerne har meget lidt at gøre med rent vidensmæssigt, når de nu skal til at arbejde ekstra intensivt med børns sprog i forbindelse med de pædagogiske læreplaner. De mangler simpelthen redskaber, så de kan implementere målsætningerne i loven.
"Samtidig undervises pædagogerne for lidt og tilfældigt i børns sprogtilegnelse. Og det fører til, at det, der sker i praksis, sagtens kan være fornuftigt, men ikke altid bunder i dokumenteret viden om, hvordan børn tilegner sig sproget, og hvad der skal til for at støtte dem i det," siger Hans Månsson.

Ønsker en samlet indsats. Derfor har Dorthe Bleses og Hans Månsson sat sig i spidsen for et initiativ, der skal gøre noget ved problemet. De har blandt andet arrangeret en konference, der er kommet med anbefalinger til, hvordan man får sat gang i forskningen, hvordan man opprioriterer uddannelsen på det sproglige felt, og hvordan man styrker indsatsen i praksis.
Ifølge Hans Månsson er der ikke tradition for en samlet dansk forskning. Det eneste sted i Danmark, hvor der i dag foregår en koordineret forskning er Center for Sprogtilegnelse, som kun har eksisteret siden 2002. Ellers foregår forskningen som individuelle initiativer og i spredt fægtning.
"Nogle forsker i sprogdetaljer, og nogle forsker bredt i vilkårene for børns opvækst i det danske samfund, herunder også sprogtilegnelse og kommunikation. Det er vigtigt nok begge dele, men de to forskningsområder koordineres ikke. Det kunne være frugtbart, hvis der var et samarbejde og en koordinering," siger han.
"Der er ikke en bevidsthed om, at det er et felt, hvor både afvigende og normal sprogtilegnelse egentlig hører sammen. Der er mange forskellige aktører, som er ansvarlige for hvert deres område, men de arbejder ikke sammen. Det samarbejde er meget mere udbygget i for eksempel Sverige, og vi kunne ønske, at det også sker i Danmark," siger Dorthe Bleses.
Begge mener, at det selvfølgelig også handler om flere ressourcer både til forskningen. Og til daginstitutionerne, så de får bedre vilkår til at arbejde grundigt med børns sprog.
"Politikere elsker tal, og derfor er det nødvendigt for praksis at kunne dokumentere, at de ting, de gør til daglig, har effekt," siger Dorthe Bleses.
"Hvis man vil kvalificere dagligdagen i institutionerne i forhold til børns sprog, så må det blandt andet konkretiseres, hvad der skal til for at lave et godt sprogmiljø," siger Hans Månsson.
Dorthe Bleses mener, at pædagogerne i nogen grad er efterladt på herrens mark.
"Det er en stor opgave at skulle implementere sprogarbejdet i dagligdagen, fordi pædagogerne ikke har en uddannelsesmæssig basis at gøre det ud fra. Pædagogerne mangler viden og dokumenteret forskning at hænge deres praksis op på. Og så er der ikke steder at kigge hen for at få hold på, hvilken praksis der er bedst, og som virker. Der mangler værktøjer til at få kigget på praksis, så hverdagen kan organiseres hensigtsmæssigt. Pædagogerne skal vide mere om, hvordan de tilrettelægger hverdagen, så børn får den bedst mulige støtte til sprogtilegnelsen," siger hun.

Det svære sprog. Dansk er en svær sprog, men det kan jo læres, mener Dorthe Bleses. Men der mangler viden om, hvorvidt det måske tager lidt længere tid at tilegne sig dansk, fordi de lydlige udfordringer er større i det danske sprog end i andre sprog. Så det er et problem, at meget få sprogundersøgelser er danske, og at man ikke har fået sat nogle milestene for, hvornår udviklingen typisk finder sted i løbet af et barns opvækst.
"Det betyder, at det er vanskeligt for pædagoger at måle, om noget er forsinket, eller det ikke er. Dels er der ikke noget at holde det op imod, og dels mangler der vurderingsredskaber, der bygger på viden om danske børn og det danske sprog. Man kan ikke nødvendigvis overføre viden fra andre sprog. Dansk har specifikke sider og danske børn har andre opvækstvilkår, som også er underbelyst. Hvad betyder det at skulle lære dansk? Hvad betyder det for sprogtilegnelsen, at danske børn tilbringer meget tid i institution? Det ved vi meget lidt om," siger hun.
Hans Månsson mener, at man ikke kan være sikker på, at meldinger fra talepædagoger om, at der en kraftig vækst i antallet af børn, der henvises, holder.
"Det kan måske hænge sammen med, at daginstitutioner og skoler føler sig så presset nu, at man er mere tilbøjelig til at udskille børn med vanskeligheder. Så er det svært at fastslå, om der er blevet flere med vanskeligheder, eller det bare er, fordi vi registerer flere af dem uden for normalsystemet," siger han.

Screeninger duer ikke. Mange steder i Danmark foretager man samlede undersøgelser af børns sprog ved treårsalderen, lige før skolestart og igen i skolen. De såkaldte sprogscreeninger. Disse screeninger er dog ikke et sikkert redskab til at sikre en bedre støtte til børns sprogtilegnelse og til at finde ud af, om der er flere børn med sprogvanskeligheder på landsplan, mener Hans Månsson og Dorthe Bleses.
"Det vil være godt, hvis man fik lavet nogle screeningsværktøjer, som er baseret på danske børn og dansk sprog, og som bliver brugt over hele linjen, så man får en mulighed for at sammenligne," siger Dorthe Bleses.
Hans Månsson kommer fra Bornholm, hvor man laver tre-års-screeninger af alle børn. De kan være gode nok til at opfange høreproblemer og andre forhold ved børns sprog. Men ifølge Hans Månsson er problemet, at de er et-slag-på-tasken-screeninger. De er overhovedet ikke baseret på dokumenteret viden.
"Og der er heller ikke ordentlig dokumentation for, at det har en effekt på børns sprog, at man screener alle treårige. At man har set forbedringer på læsetilegnelsen kan hænge sammen med et sprogligt opmærksomhedsprojekt, man har lavet på Bornholm i samme periode eller helt andre forhold. Samtidig bygger undersøgelsen af børnenes læsefærdigheder kun på to skoleklasser, hvilket ikke udgør et repræsentativt udsnit. Et af vore ønsker er, at screeningkulturen og testkulturen både hos pædagoger, lærere og talepædagoger skal tage udgangspunkt i det danske sprog og danske børns sprogudvikling. Men det forudsætter jo, at vi ved mere om det, end vi gør i dag," siger han.

Anbefalinger til politikerne
På en konference 8. november om de problemer, der er skitseret i artiklen, blev følgende anbefalinger udarbejdet og overrakt til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender:
 at der oprettes et tværfagligt, landsdækkende videnscenter for børns sprogtilegnelse, der strategisk kan koordinere:
- indledende diskussioner om videre arbejde
- konkret formaliseret samarbejde
- praksisbaseret og anvendelsesorienteret forskning
- dokumentation
- generering af viden
- virtuelt rum
- formidling
- samle "best practice" fra praksis
 at styrke interventions-/aktionsforskning
 at dele og opsamle viden adstedkommet af udviklingsprojekter, der foregår i praksis at dokumentere småbørns sproglige miljøer (hjemme og i dagtilbud)
 at få sprogtilegnelse i fokus på uddannelserne som obligatoriske fag - samt øge bevidstheden om sprogtilegnelse på uddannelserne
 at kommunerne udvikler lokale netværk sammen med en national platform som opsamlende forum
 at integrere sprogtilegnelse med IT og andre nye medier
 at styrke forskning i forbindelse med universitetsklinik
 at styrke og forskningsbasere efteruddannelse.

Der kan læses mere om konferencen på www.humaniora.sdu.dk/sprogtilegnelse/konference/index.htm