Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 20
TEMA. BØRNEMOBNING: Fejlslagen inklusion skaber grobund for mobning
Forsøg på at møde alle børns behov kan utilsigtet gøde jorden for mobbemønstre, viser ny forskning. Det rammer børn med særlige behov, som skal inkluderes i almindelige dagtilbud.
Af: Marie Bille og Anne Anthon Andersen
Børn med særlige behov, der i stigende omfang skal inkluderes i almindelige dagtilbud, kan i særlig grad være i risikozonen for at blive udsat for mobning. Det viser et nyt forskningsprojekt om mobning i børnehaven. »Børn med særlige behov kan være mere udsatte. Ikke fordi de er, som de er, men på grund af rammerne omkring dem,« siger pædagog og ph.d.-studerende Kit Stender Petersen, der står bag forskningsprojektet på Roskilde Universitet. Årsagen er ikke, at børnene er anderledes og derfor bliver drillet, men at støttetimer og særlige aktiviteter, hvor børnene bliver taget ud af gruppen, utilsigtet kan gøre det sværere for børnene at indgå i fællesskabet. Det kan være en medvirkende årsag til, at nogle børn bliver ekskluderet fra gruppen. »Så er de ude, når de andre er inde, så har de en ’støtte’ og kommer på tur, når de andre er hjemme. De mister enormt meget socialt. Det er en hård proces at skulle forhandle sig tilbage i legen, hver gang man har været væk i en time,« siger Kit Stender Petersen, der understreger, at pædagogerne gør det i den bedste mening for at bakke op om barnet og styrke de udfordrede kompetencer.

Fastgroede mønstre. Problemet er, at tilgangen til det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov er meget individorienteret. Pædagogerne skal arbejde mere med det sociale samspil i gruppen, mener Kit Stender Petersen.
»Hvis et barn har svært ved at indgå i sociale relationer, opfattes det som barnets problem og ikke som gruppens. Det fører til, at man tager barnet ud af gruppen og arbejder pædagogisk med det alene. På den måde bliver barnet faktisk mere udsat, end det var før,« siger hun. Der skal mere fokus på at hjælpe børn med særlige behov til at blive i fællesskaberne, mener også Tine Basse Fisker, som forsker i inklusion af børn med særlige behov og mobning ved DPU, Aarhus Universitet.
For når et barn må forlade legen til fordel for at sidde sammen med en talepædagog på personalestuen og lave mundmotoriske øvelser, kan det få sociale konsekvenser.
»Det kan være rigtigt svært at komme ind i legen igen, når barnet har været væk. Jeg håber, at man vil tænke meget mere i, at støttepersonen ikke tager barnet væk, men hjælper barnet til at blive i fællesskaberne,« siger Tine Basse Fisker.

Nederlag i bagagen. Når et barn med særlige behov ikke trives i et almindeligt dagtilbud, handler det sjældent om, at barnet bliver udsat for drillerier, men oftere om en følelse af social eksklusion og isolation. Det fortæller Stig Hjaltalin, der er leder i specialbørnehaven Troldemosen i Gentofte Kommune. Han møder dagligt børn og forældre til børn med forskellige funktionsnedsættelser, der har været forsøgt inkluderet i almindelige dagtilbud. Børnene har ofte nederlag og følelser af at være ekskluderet med i baggagen, når de kommer i specialbørnehaven.
»Det handler om at føle sig udenfor og ikke være en fuldgyldig del af gruppen. Vi kan nå rigtigt langt, hvis vi folder mobbebegrebet ud til at være andet end bevidst verbal og fysisk mobning, men også det ikke at mestre at være en del af helheden. Inklusion handler jo ikke bare om at være på den samme matrikel som alle de andre børn, men om at være på lige fod som medlem af en social gruppe,« siger han.
Den store udfordring for normalområdet er at tilrettelægge alle pædagogiske aktiviteter, så børn med særlige forudsætninger ikke havner i situationer, hvor de føler sig udenfor. Det mener Trineline Forssling, bestyrelsesmedlem i Dansk Handicapforbunds forældrekreds. »Børn ekskluderer ikke andre børn bare på grund af et handicap. Det er ikke min oplevelse,« fastslår hun.
»Men hvis man ikke sørger for, at det barn, der har brug for ekstra hjælp til at få overtøj på, kommer ud i god tid, så er de andre pendlet af sted og i gang med en leg, inden barnet overhovedet har fået tøj på,« siger Trineline ­Forssling, der er folkeskolelærer og selv arbejder med at inkludere børn med særlige behov og forudsætninger i folkeskolen. »Det kræver, at man hele tiden tænker frem, og det kræver forberedelse. Men de allerfleste ting kan man ­organisere sig ud af. Det gælder om, at man som personale bliver enige om, at det ikke er besværligt at inkludere, men at det er en udfordring.«