Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 42
Efteruddannelse: Mere hygge end udbytte
Det kniber med det faglige udbytte og motivationen, når pædagoger deltager i korte efteruddannelsesforløb, viser ny forskning. Pædagogerne har ofte svært ved at se, hvad de skal bruge uddannelsen til, og det begrænser produktiviteten.
Af: Karitte Lind Bejer
I deres daglige arbejde er pædagoger initiativrige, selvstændige og beslutsomme, men når de deltager i korte efteruddannelsesforløb i kommunalt regi, parkerer de en solid portion af initiativet og selvstændigheden uden for undervisningslokalet.
I stedet læner de sig fagligt tilbage, genopfrisker overfladisk de akademiske begreber fra skoletiden og sørger i øvrigt for at skabe en hyggelig og intim atmosfære med masser af fortællinger fra privatsfæren.

Sådan lyder konklusionen i en ny licentiatafhandling med titlen 'Spændingsfelter i livslang læring. Fritidsledere og pædagoger i efteruddannelse' fra Pedagogiska Institutionen på Lunds Universitet. Bag undersøgelsen står forsker Ellen Silleborg, som gennem tre år har fulgt 24 danske og svenske pædagoger på efteruddannelse tæt. Ved hjælp af observationer, spørgeskemaer og interviews har hun kortlagt pædagogernes udbytte.
Undersøgelsen viser, at det faglige udbytte halter, og at økonomiske og menneskelige ressourcer går til spilde, fordi pædagogerne ikke bruger deres betydningsfulde arbejdserfaringer i efteruddannelsen. De når sjældent ind til sagens kerne, mener Ellen Silleborg.

"På efteruddannelsen taler pædagogerne om det, de gør, på en hverdagsagtig og almindelig måde, der er påklistret populærvidenskabelige ord som anerkendelse og livsverden. I stedet kunne pædagogerne med fordel tale om det, der skal forandres. De oplever jo dagligt sager, de ønsker anderledes," siger hun.
En del af årsagen skal findes i, at langt fra alle kommunernes tilbud om efteruddannelse har pædagogernes interesse fra starten. Mens formel efteruddannelse på professionshøjskolerne eller DPU bidrager med tydelige formål, men ofte er kostbare, afspejler kommunens mange kortere efteruddannelsestilbud indimellem en antagelse om, at uddannelse er godt - og mere uddannelse er endnu bedre.

"I dag bliver pædagogiske institutioner konstant bombarderet med krav om planer, dokumentationer, evalueringer og brugertests - man skal være effektiv, have et brugerperspektiv og gerne indgå kontrakter. Men hvis det er de 'værktøjer,' som pædagogerne skal lære om på et efteruddannelseskursus - hvor fantastisk er det så egentlig?" spørger Ellen Silleborg.
Hvis det faglige udbytte skal øges, skal der efter hendes mening væsentlige forandringer til, både hos pædagogerne og ude i kommunerne. For selv om pædagogerne ender med at hygge sig mere end at uddanne sig, kan meget ændres, hvis kommunerne ændrer fokus.

"Pædagoger oplever dagligt sager, de ønsker skulle, være anderledes. Det kan være børn, der ikke kommer ind i fritidshjemmene, men hænger på gaderne, eller tilbud, der lukkes uden, at brugerne bliver tilbudt nye. Men hvis kommunerne begynder at lægge mere vægt på forandringsarbejdet, indebærer det den risiko, at pædagogerne bliver enige om, at den værste form for dokumentation skal væk. Den risiko vil kommunerne måske ikke løbe, selvom det ellers kunne være mere brugbar kommunal efteruddannelse at få pædagogerne til at dokumentere problemer og få de kommunale til at løse dem," understreger Ellen Silleborg.

Brug for belysning.
Det er nyt for forretningsudvalgsmedlem og uddannelsesansvarlig i BUPL, Allan Baumann, at det faglige udbytte af pædagogers uformelle kommunale efteruddannelse halter.
"Vi ved en del om, hvad pædagoger får ud af de formelle efteruddannelser som for eksempel diplomuddannelserne, men der er brug for at få belyst, hvad pædagoger får ud af efteruddannelsestilbuddene i kommunerne, så vi kan sikre, at ressourcerne bliver sat ind de rigtige steder," siger han.
Allan Baumann efterlyser en løbende og grundig dialog mellem pædagogerne og kommunerne, der kan afdække behovene for efteruddannelse og optimere pædagogernes faglige udbytte.

"Det handler om at få efteruddannelsen hævet nogle niveauer, men ligesom det er kommunernes ansvar at etablere gode uddannelsestilbud, så er det pædagogernes ansvar at råbe op, hvis de oplever, at noget ikke fungerer. Ellers risikerer man, at efteruddannelsestilbuddene bliver en form for frikvarterer," siger han.
Chefkonsulent hos Center for Kompetenceudvikling og Personalepolitik under Kommunernes Landsforening, Henrik Casper, er åben over for en styrket dialog mellem kommuner og pædagoger, når det handler om efteruddannelse.
"Hvis der er behov for en forbedret kommunikation, der kan resultere i en målretning af tilbuddene eller i andre prioriteringer, vil det også være til gavn for kommunerne. Det er meget vigtigt, at prioriteringerne på efteruddannelsesområdet sker på et klart grundlag i overensstemmelse med de kommunale servicemålsætninger," siger han.

Læs selv undersøgelsen
'Spændingsfelter i livslang læring. Fritidsledere og pædagoger i efteruddannelse' kan købes ved at tage kontakt med Pedagogiska Institutionen, Lund Universitet, eller ved at sende en e-mail til
ellen.silleborg@pedagog.lu.se