Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 41
Kongres: De ti professionsmål
De ti professionsmål blev diskuteret i temagrupper på kongressen. Børn&Unge var med i fem af grupperne.
Af: Lene Søborg Jesper Nørby Vibeke Bye Jensen
Planlægning gav mere tid
Man kan komme langt med planlægning. Meget langt, men dog ikke helt i mål.
Det er erfaringerne fra den integrerede institution Møllehuset i Gladsaxe. Her arbejder 15 pædagoger og medhjælpere med i alt 87 børn fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Indtil 2001 skulle al planlægning af pædagogisk arbejde foregå på et par aftenmøder om måneden.
"Men vi kom aldrig ind til kernen. Vi var simpelthen for trætte," fortæller souschef Pia Møller, der sammen med tillidsrepræsentant Susan Hindborg øste af sine erfaringer på BUPL's kongres.

I stedet for at leve videre med irritation og frustration over manglende tid besluttede personalet at lave en ny mødestruktur med god plads til pædagogisk planlægning. Som noget af det første blev alle aftenmøder skrottet. Nu holdes møderne altid fra klokken ni til elleve om morgenen. Det betyder, at ikke alle kan deltage hver gang, da møderne ligger i åbningstiden, men til gengæld er mødedeltagerne friske og produktive.
Dertil kommer, at alle uddannede pædagoger har fået pædagogisk planlægning indlagt i deres skema fast hver tredje uge. I denne uge har pædagogen to timer hver dag på kontoret - to timer, hvor de ikke er sammen med børnene.

"Men hos os er der ikke noget, det hedder, at tiden går fra børnene. Den tid, som bruges til planlægning, gør os mere nærværende, når vi er sammen med børnene. Vi har fået mere styr på, hvad vi skal, og det har givet et langt bedre arbejdsmiljø," siger Susan Hindborg.
Blandt kollegerne er der generelt stor forståelse for, at tiden til planlægningen er givet godt ud.
"Der står stor respekt om planlægningsarbejdet, og vi har en fælles erkendelse af, at vi skal løfte i flok," siger Susan Hindborg.
Der lyder heller ingen brok fra forældrene.
"De er meget tilfredse, og de føler ikke, at tiden går fra deres børn, slet ikke," siger Pia Møller.
Selv om resultatet er mere tid til planlægning, nærvær og et godt arbejdsmiljø, vokser træerne ikke ind i himlen.
"Man kan strukturere sig til meget, og vi er også kommet langt, men vi kunne altså sagtens bruge meget mere tid," fastslår Susan Hindborg.

Praksis skal skabe indflydelse
BUPL skal kæmpe for at få mere politisk indflydelse. Jesper Kragh og Pernille Spliid Pilgaard, som holdt debatoplæg om emnet på kongressen, er ikke i tvivl om vigtigheden af den kamp.
"I øjeblikket er det politikerne, som styrer, hvad der foregår i institutionerne. Og selv om politikerne kan have gode intentioner, har de ikke den faglige viden, pædagogerne har," siger Jesper Kragh, fællestillidsrepræsentant, BUPL Østjylland, til Børn&Unge.

Pernille Spliid Pilgaard, som er faglig sagsbehandler i BUPL Nordjylland, er enig. Hun påpeger, at BUPL's politiske indflydelse starter i institutionerne.
"Pædagogerne skal fortælle om praksis i institutionerne. I første omgang til forældrene, som jo er vælgere," siger hun og påpeger, at BUPL kan sende pædagogernes fortællinger videre til politikerne.
"Det handler om at begrunde og argumentere for, hvorfor man gør, som man gør. Gennem hverdagspraksis kan man argumentere pædagogisk for, hvad der er vigtigt rent politisk," siger Jesper Kragh.

Efteruddannelse til lederne
BUPL skal arbejde for, at pædagogisk arbejde ledes af ledere med pædagogfaglig viden og uddannelse. Sådan lyder det ene af BUPL's ti professionsmål. Men erhvervspsykolog Inge Schoug Larsen, som holdt oplæg om pædagogfaglig ledelse på kongressen, har en præcisering.
"Jeg mener, der burde stå pædagogfaglig viden, uddannelse og efteruddannelse. For det at være leder kræver en høj faglighed og et ledelsesperspektiv på fagligheden. Og der mener jeg ikke, at grunduddannelsen er tilstrækkelig," vurderer hun.

Inge Schoug Larsen lægger vægt på, at ledere ikke kan afskrive sig deres faglighed. Og netop derfor er den pædagogfaglige viden så vigtig.
"En person uden pædagogfaglig viden har jo et langt dårligere udgangspunkt for at være leder for pædagogiske institutioner end en person med pædagogisk viden," siger hun, men påpeger igen vigtigheden af ledelsesorienteret efteruddannelse.
"Arbejdet med at omsætte de mange politiske krav til en meningsfuld pædagogisk handling er svært. Især hvis man ikke har den faglige fokusering på ledelse under uddannelsen," siger hun til Børn&Unge.

Uddannelsen er for kort
Pædagoguddannelsen skal være et halvt år længere. Praktikken skal derimod være kortere. Det er nogle af de elementer, der kan være med til at styrke uddannelsen, så den understøtter professionen bedre, mener Henrik Pedersen, direktør for grunduddannelsen på Professionshøjskolen i København, som holdt oplæg om pædagoguddannelsen på BUPL's kongres.
"Det er svært at nå de mål, vi har for uddannelsen, med den længde, den har nu. Men der skal stadig være en vekselvirkning mellem teori og praksislæring, fordi mange netop vælger pædagoguddannelsen på grund af muligheden for de to former for læring," siger han.
Henrik Pedersen mener, at en udvidelse af uddannelsen skal bruges til at styrke pædagogers relationelle kompetencer.

"De studerende skal støttes i den udfordring, det er at skulle møde børn, unge og forældre, hvor det er svært. De skal vide mere om sig selv, og hvad de har med i bagagen. Pædagogfaget er konfliktfyldt, og de skal lære mere om, hvordan de reagerer på de konflikter, som de uundgåeligt vil møde," siger han.
I temagruppen, hvor Henrik Pedersen holdt oplæg, var der meget kritik af de besparelser, som pædagoguddannelsen har været udsat for. Henrik Pedersen mener ikke, at det har gjort uddannelsen dårligere, men medgiver, at man skal arbejde for at lave ordentlige undervisningstilbud.
"De, der søger pædagoguddannelsen, søger også fællesskabet, så derfor skal vi styrke holdundervisningen. Pædagoguddannelsen skal ikke ligne en mini-universitetsuddannelse," siger han.


Få indflydelse på eget arbejde
Det kræver klare rolle- og arbejdsfordelinger, hvis pædagogerne skal have mere indflydelse på deres eget arbejde. Det mener sociolog Anne-Kirstine Mølholt, som holdt oplæg om ansvar og metodefrihed på BUPL's kongres.
Hun står bag den såkaldte Aalborg-undersøgelse om pædagogers arbejdsvilkår med fokus på professionalisering og autonomi. Undersøgelsen viser blandt andet, at de mere klare rolle- og arbejdsfordelinger skal komme fra ledelsen i institutionen, og at dér, hvor det sker, føler pædagogerne, at de har reel indflydelse på eget arbejde.
"Det kan blive en udfordring for BUPL at sørge for, at ledelserne går i gang med det arbejde," siger hun.
Anne-Kirstine Mølholt mener, at pædagogerne skal stå ved deres faglighed, hvis metodefriheden ikke skal trues.
"Pædagogerne skal sørge for at tilpasse tiltagene udefra til arbejdet i den enkelte institution, for så vil de opleve, at de får mere metodefrihed. Det skal legitimeres, at pædagogerne arbejder med de administrative opgaver som dokumentation og evaluering. Mange føler, at de opgaver fjerner dem fra kerneopgaven, og det giver stress. Men man skal blive klar over, at de udefrakommende opgaver ikke holder op, og snarere opfatte dem som noget, der kan supplere ens viden," siger hun.