Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 15
TEMA: BØRNS SEKSUALITET. Konsekvenser af et tabu. Doktorlege skaber konflikter
I medierne fylder pædofili og voksnes overgreb mod børn ­meget, men i hverdagen fylder børns seksuelt orienterede lege meget mere. Og ’doktorlegene’ skaber ofte konflikter mellem forældre og pædagoger, siger eksperter.
Af: Marie Bille
En sommerdag finder en gruppe treårige børn på at tage underbukserne af bag en busk på legepladsen i børnehaven. De finder nogle fyrregrene, som de kilder hinandens numser med. Nogle af børnene har stadig fyrrenåle i numserne, da de kommer hjem til forældrene.
»Pædagogerne var fuldstændigt overbeviste om, at der ikke var foregået noget, som ikke havde været gensidigt, frivilligt og mega­sjovt. Men inden der var gået 14 dage, så stod man oppe i den lokale Brugsen og diskuterede, hvem der havde begået overgreb mod hvem henne i børnehaven.«
Det fortæller Anna Louise Stevnhøj, foredragsholder og forfatter til bogen ’Må vi lege doktor?’. Hun bliver ofte kontaktet af dag­institutioner, hvor børnenes seksuelt orienterede lege fører til kriser og konflikter mellem pædagoger og forældre.
»Pædagogerne føler sig udfordret på, at forældrene nemt bliver bange, hvis børnene leger lege, som kommer bag på dem. Og det kommer bag på forældrene, at børnene interesserer sig for krop og seksualitet,« siger hun.
De senere år har der været massivt fokus på pædofili og frygten for, at personalet skal begå overgreb mod børnene. Senest har diskussionen om særlige regler for mandlige pædagoger i institutionerne været oppe. Men ifølge Anna Louise Stevnhøj er det i langt højere grad børnenes egne seksuelt orienterede lege med hinanden, der giver konflikter i institutionerne.
»I virkeligheden kan det undre mig, at den diskussion om mandlige pædagoger og pædofili er kommet til at fylde så meget, for ude i praksis tror jeg faktisk, at det her fylder mere,« siger hun.

Bekymrede pædagoger. Det er ikke kun forældrene, der bliver forskrækkede over ’doktorlege’. Også pædagoger kan blive bekymrede, fortæller Else-Marie Buch Leander, der på Aarhus Universitet forsker i udviklingen i synet på børns seksualitet og ’doktorlege’. Hun genkender billedet af, at de seksuelt orien­terede lege fører til bekymring og konflikter i daginstitutioner.
»Vi ser en tendens til, at ’doktorlegene’ i stigende grad ses som bekymrende både blandt forældre og pædagoger. Dels er pæda­gogerne bange for, at legene kan føre til en mistanke hos forældrene om indblanding fra en pædagogs side, dels ser pædagogerne i stigende grad legene som grænseover­skridende i sig selv. Pædagogerne er bange for forældrenes reaktion, fordi de ved, at nogle forældre finder legene grænseoverskridende,« siger hun.
Else-Marie Buch Leander er en af de tre forskere bag ’Retningslinjeundersøgelsen 2012’, der blandt andet belyser udbredelsen af regler for børnenes egen adfærd i forhold til doktorlege i daginstitutioner og SFO’er. Undersøgelsen viser, at 64 procent af institutionerne har regler for børnene, og det er langt flere institutioner end dem, der har indført retningslinjer for personalet.
Else-Marie Buch Leander mener, at bekymringen for børnenes lege blandt andet hænger sammen med frygten for pædofili og overgreb.  
»I kraft af, at vi i stigende grad ser barnet som et potentielt mål for overgreb, bliver alt mistænkeliggjort, også børnenes lege med hinanden,« siger hun.
Det store fokus på barnet som potentielt offer for overgreb betyder, at den pædagogiske praksis omkring børnenes seksuelt orienterede lege i høj grad har tendens til at handle om at sætte grænser og om ikke at overtræde hinandens grænser, viser undersøgelsen.
Else-Marie Buch Leander mener, at pædagogerne med fordel kan supplere med en mere positiv tilgang til det seksuelle.
»Man kunne også understøtte børnene i, at det er dejligt, at de har tillid til at vise sig for hinanden og nærme sig hinanden kropsligt. Og at det er sjovt og spændende at se, hvordan vi mennesker er forskelligt indrettet, og at det er kærligt og rart at give hinanden et kys eller et knus,« siger hun.

Politik giver tryghed. Mimi Strange er direktør i JanusCentret, der arbejder for at forebygge seksuelle overgreb mod børn. Her ringer mange bekymrede pædagoger ind for at få rådgivning om, hvorvidt der er grund til at gribe ind.
Ifølge Mimi Strange opstår bekymring og konflikter især i de institutioner, hvor pædagogerne føler sig usikre.
»Jo mere usikkert daginstitutionspersonalet er, jo mere går der også brand i den blandt forældrene. Hvis man er usikker og ikke får reageret, som man skal, så kan en lille situation vokse sig vældigt stor,« siger hun.
Mimi Strange opfordrer pædagogerne til at tale med hinanden og få skrevet ned, hvor grænserne for børnenes lege går.
»Personalet skal helst have en politik, så de får skrevet ned, hvad der er acceptabelt mellem børn i institutionen. Så kan de melde det ud til børn og forældre. Det giver en vældig tryghed i en forældregruppe,« siger hun.

Kommunale konsulenter. I kommunerne fylder spørgsmål og konflikter om børns seksualitet også flere steder. I Aalborg Kommune drøftes emnet ofte på dagtilbudsområdet, og kommunen har sikret, at nogle af de pædagogiske konsulenter har en særlig viden om børns seksualitet.  
»Konsulenterne vejleder og rådgiver personalet, når der er behov, og kan give oplæg til forældrearrangementer,« skriver Hans Christian Mariegaard, afdelingschef i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, i en mail til Børn&Unge.
Også Odense Kommune har fokus på børns seksualitet. Kommunen er netop nu i gang med et arbejde, som skal munde ud i værdimæssige rammer for arbejdet med børn på det seksuelle område.
I Esbjerg Kommune oplever man kun få konflikter omkring seksualitet i institu­tionerne. Dagtilbudsområdet har et tæt samarbejde med kommunens psykologer, som rykker ud, hvis der er brug for faglig sparring omkring børns leg eller seksualitet. Det er ikke et nyt initiativ, men en arbejdsgang, der altid har været fokus på i kommunen, skriver Diana Mose Olsen, formand for Børne- og Familieudvalget i Esbjerg Kommune, i en mail til Børn&unge.
»Personalet kan derfor hente hjælp, så snart der er brug for det, og det er vores erfaring, at der er brug for direkte hands on-hjælp,« skriver hun i et mailsvar.

Hvad er normal seksualitet hos børn?
● Børns seksualitet er langt mere legende og diffus end voksnes seksualitet. Barnet ved ikke, at de seksuelle fornemmelser har noget med seksualitet at gøre. Det er bare endnu en sanseoplevelse, og børns lystfølelser er mindre knyttet til kønsorganerne og har ikke ophidselse og tilfredsstillelse som mål.
● Allerede på fosterstadiet kan drenge få erektion, og både drenge og piger kan opnå såkaldt ’tørre orgasmer’ ved stimula­tion af kønsorganerne. Nogle børn onanerer, andre gør ikke. Begge dele er normalt.
● Barnlig seksualitet handler meget om at udforske kroppen og forskellene på kønnene, når børnene opdager, at nogle lege kilder i maven og giver røde kinder, selvom børnene ikke endnu ved hvorfor, at nogle bestemte handlinger er særligt pirrende.
● Seksuelle afvigelser hos små børn er forholdsvis sjældne. Nogle børn, der oplever utryghed, trøster sig med påfaldende meget masturbation. Nogle få børn oplever en stærk følelse af at være det modsatte køn. Nogle af disse børn bliver transseksuelle og skifter senere køn.
Kilder: ’Må vi lege doktor?’ af Anna Louise Stevnhøj, ’Børns Seksualitet – og unges’ af Else Munck i Psyke og Logos 1999.

Seksuelle lege er okay, når
● de børn, der deltager, er ligeværdige i alder, status og intellekt og typisk er venner, der leger sammen i øvrigt.
● legen er frivillig for alle parter, og alle bidrager til legens ’design’ og forløb.
● legen foregår i en glad, spontan og nysgerrig atmosfære.
● børnene er diskrete omkring legen i forhold til de voksne uden at blive overvældende angste eller vrede, hvis en voksen bryder ind.
Kilde: ’Må vi lege doktor?’ af Anna Louise Stevnhøj.

5 typiske lege med et seksuelt aspekt
Selvom børn ikke har en bevidst seksualitet, før de når puberteten, så udtrykker de gennem legen handlinger, der giver associationer til seksualitet. Her er 5 af de mest almindelige lege.
Doktorleg, der tjener som ramme for, at børnene tager tøjet af og undersøger kroppen.
Blottelse, hvor børn trækker bukserne ned og viser sig frem for hinanden, gerne ledsaget af højlydt fnisen.
Kysselege, hvor børnene kysser hinanden, måske mens de gemmer sig i legehuset eller en hule.
Far, mor og barn, hvor børnene øver voksenroller, som for eksempel forældre, der skal ’bolle’, før en baby kommer til.
Frække sange og sjofle udtryk.
Kilde: Børns seksuelle lege af Dorthe Lippert i Psyke & Logos, 1999.