Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 04
Socialpædagogernes indmarch
Med kommunalreformen rykker socialpædagogerne i stort tal ind på den
kommunale scene. En grund til endnu engang at overveje fusion, mener BUPL. Men Socialpædagogernes Landsforbund takker nej
Af: Peter Bøgsted
Kommunerne, det er BUPL-land. Amterne er Socialpædagogernes Landsforbunds (SL's) domæne. Sådan har det overenskomstmæssige billede nogenlunde tegnet sig gennem årtier. Konturerne er blevet lidt mindre skarpe gennem de senere år i takt med, at kommunerne i stigende grad har oprettet såkaldte forbyggende tilbud til udsatte grupper, og nogle selv har påtaget sig at drive handicap- og specialinstitutioner.
Med kommunalreformen udviskes billedet yderligere. Socialpædagoger vil i stort tal holde deres indtog i kommunerne, når kommunerne overtager hele ansvaret for tilbud til børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, al specialundervisning og i stort omfang er parat til at drive de amtslige sociale tilbud, som de i dag lægger jord til.
Amtsrådsforeningen har tidligere anslået, at omkring 20 procent svarende til mellem 4.000 og 5.000 socialpædagoger vil flytte til en kommunal arbejdsgiver, men tallet bliver ganske givet betydelig højere som følge af kommunernes store iver for at overtage amternes sociale institutioner.

Nej tak til krig. Men hvilken overenskomst skal socialpædagogerne så arbejde under, BUPL- eller SL-overenskomst? På de døgninstitutioner, som kommunerne overtager fra amtet så at sige med mus og mænd, er sagen klar. De fortsætter i SL-regi, på en kommunal overenskomst, som er nogenlunde identisk med den, SL har med Amtsrådsforeningen. Og ansatte i de almene institutioner på BUPL-overenskomst. Men hvad med de øvrige?
Uden at ville sætte tal på tvivler BUPL's forhandlingschef Torben Fersløv Andersen ikke på, at overflytningen vil betyde, at der kommer flere ind under BUPL's overenskomst-område og færre under SL's:
"BUPL og SL har en grænseaftale, som klart beskriver, hvilke stillinger der dækkes af henholdsvis det ene og det andet forbund. Den indebærer, at ansatte i for eksempel børnehaver for særlige grupper af børn, fritidshjem, klubber og specialskoler overgår til BUPL's overenskomst, når institutionen flytter fra amt til kommune"" siger Torben Fersløv Andersen.
I en række af de forbyggende tilbud og den såkaldte dagbehandling, er det imidlertid vanskeligt at se, hvor det ene forbunds territorium slutter og det andet forbunds begynder. Det har de to organisationer løst gennem oprettelse af en fælles overenskomst under Pædagogernes Forhandlings Fælleskab (PFF). Og der er enighed om at fortsætte det samarbejde, for ingen af de to forbund er interesserede i en krig om medlemmer:
"Det er vigtigt, at det ikke udvikler sig til en pinagtig diskussion om, hvem der ejer arbejdspladserne. Det er der ikke belæg for, fordi i langt de fleste tilfælde har vi i SL en overenskomst, der dækker de områder, kommunerne overtager. De få steder, hvor der er overlap, de er der allerede i dag, nemlig på det dagbehandlende og forebyggende område, og der har vi jo i forvejen den fælles overenskomst," siger næstformand i SL, Marie Sonne.

Nej tak til fusion. "Det værste, der kunne ske, ville være, hvis vi fik en organisations-kamp på det her. Det vil være dræbende for begge organisationer," siger medlem af BUPL's forretningsudvalg, Birgitte Conradsen, som ligeledes mener, at grænsetilfældene bør løses gennem PFF, eventuelt ved at udvide den fælles overenskomst til at omfatte flere faggrupper, end den gør i dag.
"Men," tilføjer hun, "på længere sigt ser jeg gerne, de to organisationer samlet i én. Det er ikke noget, der skal forceres, men BUPL er allerede godt i gang med at geare organisationen til også at opdyrke specialområdet, så jeg mener ikke at, der er en fare for at socialpædagogikken vil drukne i såkaldt almindelig pædagogik."
Det mener til gengæld Marie Sonne. Hun vil gerne, at SL og BUPL arbejder sammen, men ser ingen grund til, at de indgår forlovelse, selv om de har samme arbejdsgiver:
"Mit personlige bud er, at vi ikke skal fusionere. Der vil vedblive at være et behov for et pædagogisk almenområde og et socialpædagogisk specialområde. Det kan organiseres med udgangspunkt i det forslag til ressourcecentre, som vi har udviklet i SL. (Ressourcecentrene skal integrere forebyggelse, behandling, dagbehandling og anbringelse og bygge på et tværfaglige samarbejde mellem socialpædagoger, familieplejere, psykologer, socialrådgivere, lærere, fysioterapeuter, håndværkere og andre faggrupper. red.) I SL er det den socialpædagogiske metier, der er i fokus, og det handler om mennesker, der på den ene eller anden måde er socialt marginaliseret, så jeg mener i stedet, vi skal gå mere i retning af socialrådgivere, psykologer og andre faggrupper, der medvirker til arbejdet på området."