Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 17 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Eksperterne advarer om konsekvenserne. Massive afsavn ødelægger barndommen
Kontanthjælpsloftet vil kaste flere børn ud i relativ fattigdom. Det vil få fatale konsekvenser for deres opvækst og liv, forudser eksperter.
Af: Signe Skelbæk
Værdien af at holde børnefødselsdage eller få nyt tøj kan ikke gøres op i penge, selvom det for mange familier netop er økonomien, der afholder dem fra at give deres børn det, de ønsker sig eller har brug for.
I 2014 var lidt over 8.000 danske børn fattige, vurderet ud fra den daværende fattigdomsgrænse. Tallet forventes at stige til knap 16.000 børn efter indførelsen af det kontanthjælpsloft, der trådte i kraft 1. oktober 2016. Ifølge to eksperter på børneområdet vil det få uoprettelige konsekvenser for de børn, der må vokse op under fattige kår.
Ifølge Red Barnets nationale chef, Kirsten Lund Larsen, er problemet så alvorligt, at det går ud over børnenes trivsel
»De børn, vi taler om her, bor i familier, som har så få penge, at det enten handler om, at børnene ikke kan få ordenlig mad, eller at de ikke kan gå til fritidsaktiviteter, som er vigtige for børns udvikling,« siger hun og fastslår, at ’det ikke bare handler om, at man ikke kan få alt, hvad man peger på’.

Massive afsavn. Definitionen af fattigdom kan være svær, men de fleste forskere læner sig op ad den gamle fattigdomsgrænse fra 2013. Den tager udgangspunkt i, at man er fattig, hvis ens indkomst er mindre end halvdelen af medianindkomsten i landet. Hertil skal medregnes, at man ikke må have en opsparing på mere end 100.000 kroner. Studerende medtages normalt ikke i opgørelsen.
Fattige familier har markant færre økonomiske midler end gennemsnittet, og det er netop denne forskel på fattig og middelklasse, som bliver tydelig for de udsatte børn, mener psykolog og professor Per Schultz Jørgensen.
»Selvom der er tale om en relativ fattigdom og altså ikke den fattigdom, vi kender fra ulande, har det massive konsekvenser for børns selvopfattelse, selvværd og tiltro til egne evner at lide under de afsavn, som fattigdommen medfører,« siger Per Schultz Jørgensen.
»Børn oplever afsavn, når der er ting, de må lade være med, men som de gerne ville, og hvor de ser sig selv ringere stillet end andre. Det sætter sig dybt i børnene. De får en følelse af, at de er mindre værd end andre,« siger han.
Kirsten Lund Larsen forklarer, at afsavnet kan opleves som konkrete ting, som barnet afstår fra at gøre eller deltage i.
»Det der med bare at invitere kammeraterne hjem og spise, det kan man jo ikke, når man ikke er sikker på, at der er mad nok,« siger hun.
»Prisen kan blive ensomhed, isolation, dårligere resultater i skolen, mere fravær fra timerne, mange bekymringer og et ansvar, som er ude af proportion med den alder, børnene har. Med isolationen følger også en større risiko for at blive mobbet,« forklarer hun.

Bekymringer ødelægger. Vuggestuebørn vil næppe mærke det, hvis familien er fattig, men allerede i børnehaven bliver det tydeligt for børnene, at der er forskel på, hvad ens forældre er i stand til at give én, mener begge eksperter.
»Der kan sagtens være masser af kærlighed fra forældrene, men de har bare ikke ret meget at gøre godt med. Det bliver ikke bedre af, at de heller ikke kan give deres børn det, som skal til, for at børnene kan begå sig blandt kammeraterne,« siger Kirsten Lund Larsen.
Det er den konstante sammenligning med andre, som børn hele tiden foretager, der gør, at det kan gå helt galt, mener Per Schultz Jørgensen
»Det betyder meget, hvis jeg oplever, at ­andre kan noget, som jeg ikke kan. Så mister jeg lidt af min livskraft. Det gør, at vi får et samfund, hvor flere mennesker føler sig sat udenfor. De oplever ikke, at de har samme kraft, energi og vilje til at ville slås og kæmpe for deres liv,« siger Per Schultz Jørgensen.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i 2015 udarbejdet en rapport, der viser, at allerede efter ét år i fattigdom påvirkes børns karakterer målbart. Det er der en simpel forklaring på, mener Kirsten Lund Larsen.
»Når børnene mærker, at familien er presset økonomisk, påvirker det selvfølgelig deres tankevirksomhed. Bekymringerne fylder og stjæler noget af deres barndom, fordi de bliver voksne for tidligt og skal tage hånd om problemer, som børn slet ikke burde være en del af,« siger hun.

Forældreskabet påvirkes. Selvom de materielle afsavn betyder meget for børn, fordi de konstant er udsat for hinandens sammenligninger, påvirkes også de familiære relationer, når en familie udsættes for det pres, som fattigdom medfører.
»Når man skal ind og prioritere benhårdt, og der ikke er råd til noget som helst, er det klart, at det lægger et psykisk pres på forældrene,« siger Kirsten Lund Larsen og uddyber:
»Presset økonomi er jo under alle omstændigheder en belastning, og har man ikke meget overskud i forvejen, kan det tage kræfterne væk fra de ting, man kunne gøre med sine børn.«
Den store stigning i antallet af fattige børnefamilier har også resulteret i, at mange allerede nu vælger at søge fonde for at få økonomisk støtte til jul, ferier eller andre oplevelser med børnene. Det kan ifølge Per Schultz Jørgensen ses som et generelt udtryk for, at forældre gør meget for at skærme deres børn mod den økonomisk pressede situation, som familien er i.
»Mange børn vokser op under kontanthjælpsloftet, hvor de ikke direkte mærker det, fordi forældrene gør meget for at beskytte dem. Men det ramler, når man kommer ud for noget uforudset, eller børnene skal have nyt tøj, eller en seng braser sammen,« siger han.
Alligevel er det uundgåeligt, at større børn opdager, at familien er fattig, mener begge eksperter. Det vil komme til udtryk i form af de ting, som forældrene må sige nej til, at børnene kan få. Forældrenes økonomiske bekymringer vil være svære at skjule, hvis fattigdommen står på gennem længere tid.
»Bekymrede forældre har typisk mest fokus på deres egne bekymringer, og det er jo klart, at bekymringerne fylder. Selvom der er kærlighed nok, er der bare nogle vilkår, som gør det svært, og så bliver der selvfølgelig mindre overskud til at være nærværende forældre,« siger Kirsten Lund Larsen.
»Når fattigdommen giver sig udslag i konflikter i hjemmet, så mærker alle aldersgrupper det,« tilføjer hun.

Stigende ulighed. Den stigende ulighed i samfundet medfører, at det bliver sværere at bryde den sociale arv, mener Per Schultz Jørgensen
»Vi hævder jo i Danmark, at vi altid gerne vil bryde den negative sociale arv, men med kontanthjælpsloftet bevæger vi os den modsatte vej,« siger han og understreger:
»Det væsentlige er, at vi får endnu flere børn, der vokser op med afsavn.«
At børn vokser op med afsavn betyder ikke nødvendigvis, at der er grund til bekymring fra pædagogernes side, men det er vigtigt at være opmærksom på de ting, som pædagoger kan gøre for at hjælpe barnet og familien, mener Kirsten Lund Larsen.
»Generelt er der jo en skærpet underretningspligt, hvis der er noget, man er bekymret for. Det kan jo være bekymrende, hvis man ser, at børn ikke får den omsorg, de skal have, fordi der er så få muligheder i hjemmet,« siger hun og understreger, at inden det kommer så vidt, kan man orientere familien om de muligheder, som for eksempel lokalsamfundet ofte tilbyder.
»Vær opmærksom på, hvad der er af tilbud i lokalsamfundet, og opfordr forældrene til at gøre brug af dem. Det er selvfølgelig svært, for mange er jo i den samme situation, og de lokale tilbud er jo kun at lappe på en situation, der er svær i forvejen,« siger hun.
Begge eksperter understreger, at man som pædagog også bør overveje, om man har meget forældrebetaling i institutionen, da det kan være en eksklusionsfaktor for de hårdest ramte familier.

Fattige børns afsavn
Her er, hvad fattige børn og familier ikke kan i samme grad som andre:
  • Spise tre måltider mad om dagen
  • Købe nye sko, nyt tøj eller overtøj, når det er gået i stykker eller er for småt
  • Invitere gæster hjem
  • Dyrke fritidsinteresser
  • Fejre børnenes fødselsdag
  • Give børn (over 10 år) egen mobil
  • Købe legetøj (under 10 år)
  • Lade børn komme med på skoleudflugter o. lign.
Kilde: AE og SFI.