Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 06
GUIDE: Sådan sejler du sikkert
Nye regler for sejlads skal give bedre sikkerhed og bevidsthed om, hvad der kan, og ikke mindst skal ske, hvis ulykken er ude. I sidste ende er det dog lederens ansvar, at sikkerheden er i orden på kanoturen.
Af: Hanne Hellisen
Står der kanotur på sommerkoloniens program, så skal I være opmærksomme på nye regler for sejlads. Reglerne er blevet revideret efter den tragiske ulykke med elever fra Lundby Efterskole i Præstø Fjord for to år siden. Men langtfra alle ved, hvad de nye regler betyder, og nogle ved slet ikke, at der er kommet nye regler, fortæller naturvejleder Lars Borch.
De nye regler betyder, at al sejlads med børn og unge fra skoler, institutioner og opholds­steder nu bliver betragtet som erhvervs­sejlads. Den øverste leder skal altid udarbejde en handleplan – en ’sikkerhedsinstruks’ – til hver type sejlads, og lederen har ansvaret for sejladsen i sidste ende. Sikkerhedsinstruksen skal gennemgå de værst tænkelige scenarier.
»Man er nødt til at tænke igennem, hvad der kan ske, for eksempel at et barn falder i vandet, eller båden kæntrer, og hvordan man så skal handle. Man skal altså tænke alle de forskellige scenarier igennem, der kan ligge i sejladsaktiviteter, inden man sejler ud,« siger Lars Borch.
Sikkerhedsinstruksen skal laves, lige så snart en aktivitet foregår i ’rigtigt’ vand, det vil sige i åer, på søer og på havet – også selvom det kun er en lille tur på en times tid.
Personen med ansvar for aktiviteten, skal have taget et 12-timers førstehjælpskursus. Derudover er det op til lederen at vurdere, om de personer, der står for at afholde aktiviteten, har de rette maritime kompetencer.
»Det er en god idé, at man har mindst én på institutionen, der er uddannet kano­instruktør, hvis man arbejder med kano,« siger Lars Borch.
Han uddanner selv kano- og kajakinstruktører og har ofte pædagoger og lærere på kursus.
»Mens jeg sidste sommer underviste øvede kajakroere på en sø ved Silkeborg, oplevede vi, at en skoleklasse sejlede midt ud på søen i for meget blæst. Det endte med, at vi måtte redde en af deres elever i land, for det kunne de ikke selv. Den situation kunne man have undgået, hvis man var uddannet og havde tænkt sig om,« siger Lars Borch og understreger, at reglerne er lavet for deltagernes – børnenes – sikkerhed.

Sådan er reglerne
Al sejlads med børn, unge og voksne fra blandt andet skoler, institutioner, SFO’er eller opholdssteder er defineret som erhvervssejlads og er dermed omfattet af reglerne. Det gælder også, når man lejer både eller kanoer. Reglerne gælder ikke for fritidssejlads som fx i idrætsklubber, hos spejdere eller ved privat sejlads i fritiden. Hvis man køber et arrangement, for eksempel et ophold på en skolebåd, skal man ikke selv lave instruksen.
Der er 4 hovedpunkter i de nye regler:
1 Klar ansvarsfordeling: Det er institutionen som sådan, der er ansvarlig for, at sikkerhedsniveauet er i orden ved sejlads, og ikke kun den, der sejler båden.
2 Sikkerhedsinstruks: Institutionen skal lave en sikkerheds­instruks, hvoraf det fremgår, hvilke forholdsregler der skal tages i forbindelse med sejladsaktiviteten. Heri skal blandt andet indgå, hvornår og hvor der sejles, samt krav til bemanding, fartøj med videre. Sikkerhedsinstruksen kan godt gælde for en længere periode, for eksempel sommerhalvåret, så længe der er tale om den samme type aktivitet. Instruksen skal ikke godkendes, men Søfartsstyrelsen laver stikprøvekontroller.
3 Redning: Krav om, at alle i forbindelse med en ulykke, fx kæntring, skal kunne reddes i god behold. Det er op til den enkelte institution at vurdere, hvordan det bedst kan ske, fx ved brug af heldragter og redningsveste, følgebåd, eller ved helt at lade være med at sejle ud på grund af vejret.
4 Målrettet uddannelse: Reglerne for uddannelse er gjort mere målrettet for at sikre bedre overensstemmelser med fartøjernes anvendelse blandt andet gennem anvendelse af praktiske prøver udført af personer godkendt af Søfartsstyrelsen.

Sikkerhedsinstruksen skal:
1. Identificere rederen (den øverste leder).
2. Fastlægge hvilke sejladsaktiviteter, der at tale om, samt hvor og hvornår de må foregå.
3. Identificere risici.
4. Indeholde tekniske og operationelle forholdsregler, som effektivt imødegår risici.
5. Sikre, at fartøjet/fartøjerne er egnede og forsynet med den nødvendige udrustning.
6. Sikre, at besætningen er tilstrækkelig og kompetent.
7. Beskrive de operationelle forholdsregler, som skal følges af besætning og passagerer.
8. Sikre, at alle kan reddes i tilfælde af ulykke.
9. Sikre tilkald af assistance i ulykkestilfælde.
10. Sikre, at antallet er personer om bord er kendt i land og er let tilgængelig.
11. Sikre, at der altid afgives sikkerhedsinstruktion inden sejladsens start.
12. Beskrive, hvordan der følges op på utilsigtede hændelser og ulykker.

Enkle tips til en god sejltur
Sådan lægger du grunden til en succesfuld sejlads:
• Planlæg turen grundigt hjemmefra.
• Tjek vejrudsigten, og vurder vind og vejr i forhold til deltagerne. Er du i tvivl – så bliv i land.
• Hvis I skal sejle ved kysten, kan du tjekke farvandsudsigten på dmi.dk.
• Sørg for, at der er en opdateret liste på land med navne på dem, der deltager i sejladsen, og at det er let at få fat på denne liste ved en ulykke.
• Oplys personer på land om ruten, og hvornår I forventer at være tilbage.
• Vær sikker på, at alle (ansatte) ved, hvad man skal gøre i en nødsituation.
• Overvej, om børnene kan svømme, og hvilke ekstra forholdsregler I skal tage.
• Overvej, om forældre skal give samtykke til sejladsen.
• Skip ohøj og rigtig god tur.

Her kan du få hjælp
• På sikkersejlads.dk kan I både få en skabelon til en sikkerhedsinstruks og en vejledning i, hvad planen skal indeholde. Der er masser af konkrete eksempler.
• På soesport.dk kan I finde mere viden om himmel og hav, sikkerhed, og hvilke færdselsregler der gælder til vands.

Fra landkrabbe til søulk
Kender du sproget til søs? Her får du en guide til udtryk og vendinger, der er gode at kunne.
Når man står til søs, taler man ikke om højre og venstre, men om styrbord (højre) og bagbord (venstre). Stævnen er foran i båden, agter er bagenden.
Dørken er gulvet i et skib, og dæk er de forskellige etager. Hastigheden til søs måles i knob, mens afstanden udmåles i sømil.
En rigtig sømand har altid beskøjter (tørt, hårdt brød) i kabyssen (køkkenet).
Det vil være ærgerligt, hvis fartøjet driver væk, så husk at fortøje det med et godt knob eller kast anker. De mest almindelige knob er pælestik, råbåndsknob, flagknob og ottetalsknob. En kællingeknude duer ikke til søs.
Gasten er det menige besætningsmedlem på et skib, og kaptajnen er den øverstbefalende person. Landkrabber er de personer, der foretrækker at have fast grund under fødderne. Søulken er den gamle, erfarne sømand.

Kilder: Søfartsstyrelsen og styrelsens hjemmeside sikkersejlads.dk, Søsportens sikkerhedsråd soesport.dk, Naturvejleder Lars Borch.