Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 16
TEMA: PÆDAGOGER I SKOLEN: Brian stopper pjæk
Brian Skat Christensen fra Vordingborg er en af de mange hundrede pædagoger, som har fået job i skolen de senere år. Hans succes med at stoppe pjæk og gøre de unge uddannelsesparate har banet vejen for endnu flere pædagogjob i skolen.
Af: Else Maria Andersen
Fraværet skulle ned, og de store elever skulle gøres uddannelsesparate.
Det var opgaven for pædagog Brian Skat Christensen, da han for to år siden takkede ja til jobbet som trivselscoach på Iselingeskolen i Vordingborg.
I dag, to år senere, er det lykkedes ham at få 15 af de 20 udskolingselever, der dengang pjækkede, til at komme mere i skolen.
Successen er så stor, at Vordingborg Kommune har besluttet at ansætte trivselscoaches på samtlige fem nyfusionerede skoler i kommunen. De fire er pædagoger, den femte er lærer.
»Vi ansætter dem, fordi vi kan se, at det virker«, siger skolechef Per Larsen fra Vordingborg Kommune.
Siden han blev ansat, har Brian Skat
Christensens hverdag budt på mange samtaler og aktiviteter med udskolingselever, som ikke trives, pjækker eller bare er alt for stille.
»Jeg arbejder meget med at fastholde min rolle som ressourceperson. Jeg skal ikke stille krav eller være konsulent, men derimod være én, der lytter og har tid til at snakke med dem«, understreger Brian Skat Christensen.

Mindre fravær. Idéen om at ansætte en skolepædagog startede i ledelsesteamet på Iselingeskolen, der søgte og fik i alt lidt over en halv million kroner i tilskud fra Bikubenfonden.
»Vi havde aldrig fået startet projektet uden tilskud. De kunne se idéen«, understreger Anne-Marie Jacobsen, der som medlem af implementeringsudvalget for udskolingen talte varmt for at brede den forebyggende indsats ud til hele kommunen.
»Jeg har løbende kontakt til 30 drenge og piger. Cirka tre ud af fire har fået mindre fravær, men fraværet dækker i mange tilfælde over et meget lavt selvværd, især hos pigerne. De føler sig ensomme og isolerede. Nogle har behov for egentlige samtaleforløb. Drengenes fravær dækker ofte over et lavt fagligt niveau,« fortæller Brian Skat Christensen.

Den bidske vagthund. Det udprægede pjækkeri har vist sig at dække over en bred palet af problemer. Foruden lavt selvværd og ensomhed, kæmper især nogle af drengene med adfærdsvanskeligheder. Enkelte unge kommer fra hjem med misbrug eller vold. Andre har vist sig at have uopdagede ind­læringsproblemer.
»Jeg har for eksempel oplevet en elev, der havde en elendig hukommelse. Jeg kunne dårligt fastholde hans koncentration i en samtale. Han blev omtalt som doven, men jeg havde en oplevelse af, at noget ikke helt var, som det skulle være. Han blev testet, og det viste sig, at hans IQ lå under normalområdet. Tror pokker, at han ikke kunne følge med i timerne,«fortæller Brian Skat Christensen, der smiler lidt:
»Nogle gange føler jeg mig sgu lidt som Ekstra Bladet. Som den, der tør, hvor andre tier. Altså den der bidske vagthund, der skal sige de ubehagelige ting. Ellers skøjter man let hen over dem i en travl hverdag.«

Et blækspruttearbejde. Brian Skat Christensen starter gerne et forløb med en ung ved at tage på besøg i hjemmet, for han mener, at forældresamarbejdet er halvdelen af indsatsen. Dernæst indgår han en skriftlig kontrakt med eleven og forældrene om opstillede mål. For eksempel kan de aftale, at sygemeldinger sker til Brian. For andre er målet, at fraværet ikke overstiger 10 procent.
»Det kan lyde højt, men målet skal være opnåeligt, og der er elever, der har op mod 50 procent fravær.«
Hver enkelt elev skal mødes individuelt, for de har vidt forskellige problemer. Brian Skat Christesen oplever virkelig, at han kan gøre en forskel ved at lytte og skabe en relation til de unge, så de får en voksen at snakke med om det, de finder svært i dagligdagen.
»At skabe relationen til de unge er jo essensen i det hele,« konstaterer han.
Men det er noget af et blækspruttejob at være alene-pædagog, som skal hjælpe unge til at blive uddannelsesparate. Ganske vist samarbejder han med skolens lærere, socialrådgivere, UU-vejledere, rådgivere fra 2407 Ungerådgivningen og andre.
Alligevel glæder han sig til at samarbejde med sine nye pædagogkolleger. I modsætning til ham får de fra starten en funktionsbeskrivelse, som han selv har været med til at udarbejde for jobbets indhold. Her står, hvordan de nye trivselscoaches skal skabe trivsel og nedbringe de unges fravær. Målet er at optimere antallet af elever, som er uddannelsesparate efter grundskolen, så de får deres afgangseksamen.

Trivsel som nøgleord. For nogle handler det om at få de unge i gang med fritidsaktiviteter og finde kammerater. Brian har for eksempel startet tirsdagsmotion med frivillige amerikanske spillere fra den lokale volleyballklub, hvor undervisningen foregik på engelsk. Han har fulgt unge til fodbold første gang og har været med en ung ude at købe tennisudstyr.
For andre handler det om at blive guidet videre i systemet, hvis han kan se, at der skal mere eller en anden indsats til. Før var en social­rådgiver placeret på skolen. Det er ændret til stor ærgrelse for Brian Skat Christensen, men det er planen fremover at knytte socialrådgivere til trivselsarbejdet. Også skolemad er en vigtig del af indsatsen, for nogle unge spiser hverken morgenmad eller frokost, så de får ikke mad før klokken 15.
»Jeg er den yderste skanse, det offentliges førstemand i marken. Jeg skal arbejde i det grønne og det gule felt og skal sørge for, at der ikke kommer flere børn over i det røde felt. Med knap 500 elever i udskolingen på skolen, hvoraf 1 ud af 4 har problemer, er der arbejde nok til flere trivselspædagoger.«

Alene i skoleverden. Selvom Brian Skat Christensen har mange samarbejdspartnere i kommunen, har det indtil nu været et lidt ensomt job at være trivselspædagog i skolesystemet.
»Jeg har et dejligt job, og jeg bliver rost for min indsats, men jeg føler ikke altid, at jeg bliver værdsat. Og jeg frygter lidt, at jeg kommer til at bruge meget energi på elever, der er udredt, når vi nu skal inkludere elever med behov for vidtgående specialundervisning. I en presset hverdag kan det være let at sige: Du kan lige gå ned og snakke lidt med Brian.«
Samtlige nye trivselspædagoger og deres skoleledere har i august været til møde, hvor de fik præsenteret deres opgaver.
»De kan virkelig gøre en forskel ved at lytte til de unge, men det er selvfølgelig vigtigt, at ledelsen bakker op om deres arbejde,« siger Anne-Marie Jacobsen, der nu er blevet leder på Kulsbjerg Skole.

Sådan bliver du en god trivselscoach
Evalueringsinstituttet EVA har været med på sidelinjen i udviklingen og evalueringen af skolepædagogordningen på Iselingeskolen i Vordingborg. Her er EVA's væsentlige pointer og anbefalinger:
• Målgruppen er 7.-9. klasse, men lad trivselscoachen få kontakt til eleverne allerede i 6. klasse.
• Trivselscoachen skal være synlig på skolen og gerne have lokale centralt for udskolingselevers færden.
• Der findes ingen universalløsninger. Arbejdet tager udgangspunkt i den enkelte unge, men en individuelt udformet kontrakt med den unge er en god idé.
• I en travl hverdag kan lærerne have brug for at blive præsenteret for trivselscoaches' og andre ressourcepersoners kompetencer.
• Skolepædagogens dør er altid åben, også selvom samarbejdet med forældrene ikke fungerer.
• En tæt og systematisk kontakt til skoleledelsen er vigtig, hvis et barns vanskeligheder kræver indsats fra andre samarbejdsparter. Men også fordi jobbet som trivselscoach kan være ensomt
• Supervision kan være en god investering for at forebygge udbrændthed hos trivselscoachen.
• Hold fokus på de små successer.