Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 30
Børnene kommer på græs
Skolehaver er en succes i samarbejdet mellem børnehaveklasse, fritidshjem og første klasse
Af: Louise Windfeldt
Når man starter i første klasse, sker der meget nyt. Lærerne skiftes ud, og der bliver mere skolearbejde. Men for børnene i Sølvgades Skoles 1.V er der en vigtig ting, der følger med fra børnehaveklassen: Haven.
Fra første maj til sidst i august tager børnene hver uge HT-bussen ud til deres have i Lersøens Skolehaver.
Det var børnehaveklasseleder Eva Berger, der fik ideen. Hun havde selv skolehave i Lersøparken, da hun var barn, og da hun sidste år var på kursus med en lærer fra en af de nærliggende skoler, fandt hun ud af, at haverne stadig fandtes. Samtidig er der nu mulighed for at bruge dem i skoleundervisningen.
Hun mødtes med Eva Liebetanz, der er pædagog på børnenes fritidshjem, for at fastlægge samtænkningen i børnehaveklassen. Her fandt de ud af, at de begge var interesserede i at få mere natur ind i samværet med børnene.
Sølvgades Skole ligger i hjertet af København og har kun en asfalteret skolegård som udeareal. Teaterbørneinstitutionens Fritidshjem, hvor børnene i klassen tilbringer eftermiddagen, har som de fleste andre fritidshjem i det indre København slet ikke nogen udearealer.
"Det er også meget få børn i byen, der har en have, og i parkerne må man ikke engang stikke en pind i jorden," siger Eva Liebetanz.
Derfor var de to pædagoger fra henholdsvis skole og fritidshjem begejstrede, da de fik mulighed for at dyrke skolehaver med børnehaveklassen som en del af samtænkningen.
Hver mandag formiddag har børn og voksne taget bussen ud til haven, hvor Anette Wenniche, der er leder af skolehaven, står parat med vandkander og haveviden.

Forberedelsen. Børnehaveklassen har haft et samtænkningsprojekt om sundhed i efteråret, og skolehaveforløbet er en naturlig forlængelse af projektet.
"Det her er kronen på værket," siger børnehaveklasseleder Eva Berger.
"Ja, det er sjovere at spise seks slags grøntsager om dagen, når man har høstet dem selv," supplerer Eva Liebetanz.
I børnehaveklassen har de forberedt havearbejdet. De har snakket om, hvad der skulle sås og hvordan det skulle tilrettelægges. Eva Berger uddyber:
"Vi har slået majs og bønner op i leksikonet, og vi har snakket om de der små tørre ting, vi skulle putte i jorden, og som kunne blive til planter."
Børnene har hver deres eget stykke jord, som de har ansvar for at passe.
"Men de snakker sammen og hjælper hinanden rigtig meget med bedene," siger Eva Liebetanz.
Når børnene har vandet og luget i deres have, spiser de madpakker under det lille halvtag. Bagefter er der tid til at lege og bygge huler i krattet oppe bag haven.
Eva Berger forklarer:
"Først er det lidt hårdt og lidt sejt, og man skal kunne holde ud - blive ved fem minutter længere, end man egentlig gider. Bag efter kan man bygge huler og lege. Den vekslen mellem leg og alvor er jo noget af det, man skal lære i skolen," mener børnehaveklasselederen.
Samtidig understreger hun med den børnehavepædagogiske vinkel, at det er fint, når det lykkes at arbejde de to pædagogiske verdener sammen:
"Børnene kommer jo lige fra børnehaven, når de starter i børnehaveklassen, og de skal finde ud af at fungere i skole og fritidshjem."
Eva Liebetanz er glædeligt overrasket over, hvor meget børnene nyder det.
"Selv om det regner, er de ude at lege - de synes jo, det er perfekt," supplerer Eva Liebetanz.
Skolehaven har også givet et godt samarbejde med forældrene. Da projektet gik i gang første maj, var de fleste af børnenes forældre med derude.
"Det var godt vejr og lige som en skovtur," husker Eva Liebetanz.
Hun mener, det har givet en ekstra glæde og indlevelse for børnene, at forældrene spørger til havedyrkningen og lever med i den. Børnene mener da også, at skolehaverne er en af de bedste ting, de har lavet i børnehaveklassen.

Tid til at høste. Nu er det så høsttid. Børnene er ikke længere børnehaveklasse men første klasse. Eva Berger underviser den nye børnehaveklasse, så Birger Madsen, der er den nye første klasses lærer, følger projektet til dørs. Men pædagog Eva Liebetanz fra fritidshjemmet er stadig med ude i haven hver mandag.
"Haveprojektet har givet mig et tættere forhold til børnene," siger hun.
"På fritidshjemmet leger de jo meget selv. Så bliver man nemt bare politibetjent, der sørger for, at konflikterne bliver løst. Her er det på en anden måde. Man hjælper hinanden, man snakker om tingene, og man får nogle oplevelser sammen med børnene, som de ikke har med de andre pædagoger. Når vi kommer hjem, har vi en historie sammen."
Eva Liebetanz mener også, det har givet hende et andet syn på nogle af de børn, hun ellers havde et mere anstrengt forhold til - ballademagerne.
"Derhjemme siger vi hele tiden: ti nu stille... la' nu vær'... sæt dig nu ned... så opfør dig dog ordentligt. I haven ser man nogle andre sider af dem. Her kan de boltre sig og bruge deres kræfter og måske få ros for den styrke de har. Man kommer til at respektere hinanden på en anden måde." siger Eva Liebetanz.
Også børnenes nye klasselærer, Birger Madsen, er glad for samtænkningsprojektet:
"Jeg ser børnene i nogle andre sammenhænge, når vi kommer ud i haven, så for mig er det meget vigtigt at være med," siger Birger Madsen.
Samtidig mener han, at fritidshjem og skole bruger hinanden på en god måde i samtænkningen.
Det næste projekt i samtænkningens regi bliver en udflugt til et naturområde, skolen har adgang til ved Hillerød.
"Vi skal på tur i skoven med naturvejlederen, og bagefter skal vi riste pølser," slutter Birger Madsen.


Skolehaver i Danmark

Den første skolehave i Danmark blev anlagt i 1903, derefter fulgte hurtigt haver i resten af landet.
Haverne var i starten et sted, hvor børnene kunne komme om eftermiddagen for at lære at dyrke have og samtidig få grøntsager med hjem til at supplere kosten i familien. Antallet af skolehaver steg helt frem til omkring 1960, men siden er mange haver blevet nedlagt, og i dag er der kun 10 haver tilbage i København med godt 700 elever.
Hvert barn har sit eget lille stykke jord på ca. 10 kvadratmeter, som skal passes fra maj til september. Børnene har en fast ugedag og tidsrum, hvor de kommer og sår, luger, vander og høster under instruktion af den ansatte skolehavelærer. I København koster det 140 kroner for en have pr. sæson, og prisen indbefatter både undervisning og alt, hvad der skal bruges af frø og redskaber.
I løbet af de sidste par år har der været fornyet interesse for skolehaver. Flere skoler dyrker haverne om formiddagen som et led i samtænkning eller natur/teknikundervisning.