Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 09
Tal og grafer er ubrugelige
Faglige kvalitetsoplysninger giver ikke et dækkende billede af det pædagogiske arbejde, mener BUPL. Kommunerne ser dokumentationen som en mulighed for, at pædagogerne kan vise omverdenen, hvad de laver.
Af: Mikkel kamp
Så længe der ikke er klare retningslinjer for, hvad kvalitetsoplysninger skal bruges til, og hvorfor de skal offentliggøres, er BUPL imod. Det siger Lasse Bjerg Jørgensen, der er faglig sekretær i BUPL.
"Hvis det er pædagogisk dokumentation efter pædagogernes og ledernes eget valg, er vi interesserede i at tale om det. Men vi går ikke ind for, at man offentliggør tal og grafer, der ikke giver et reelt billede af institutionen. Regeringen og kommunerne skal tænke sig godt om i forhold til, hvad kvalitetsoplysningerne skal bruges til, og hvordan de offentliggøres. Det er afgørende, at det bliver gjort på en fornuftig måde," siger han om de faglige kvalitetsoplysninger om daginstitutioner, som kommunerne fra næste år skal give offentligheden adgang til.
Den endelige beslutning om, at oplysningerne skal offentliggøres, blev truffet af regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) som en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2010. I øjeblikket bliver de sidste detaljer pudset af i Socialministeriet, Finansministeriet og KL.
Det ligger dog fast, at alle kommuner skal offentliggøre oplysningerne, og at det ikke bliver besluttet fra centralt hold, hvilke metoder de skal bruge, oplyser Kirsten Jørgensen, chefkonsulent i KL's børne- og kulturkontor.
"Selve offentliggørelsen højner ikke kvaliteten, men flere institutioner har nævnt, at det systematiske fokus har givet dem endnu en vinkel på børnene," siger hun.
Alligevel giver det mening at sende resultaterne videre til forældre og politikere, mener konsulenten.
"Når man har resultaterne, kan man lige så godt dokumentere kvaliteten over for omverdenen og vise borgerne, hvordan det ser ud. Pædagogerne får mulighed for at vise, hvad de er gode til. Tidligere var der mest fokus på, om der var pladser nok i institutionerne. Nu er der kommet fokus på indholdet. Pædagogerne kan dokumentere, at det, de laver, er godt. Hvis resultatet ikke er godt, får de en pejling af, hvor der skal sættes ind," siger hun.

Pædagoger skal inddrages. Lasse Bjerg Jørgensen er ikke enig i, at oplysningerne skal lægges frem, blot fordi de findes.
"Forældre stemmer med fødderne. De kigger på nettet og snakker med andre forældre, når de skal vælge institution. Et godt ry kan ødelægges af dårlig omtale, så det er meget uheldigt, når de fleste pædagoger, som har afprøvet redskaberne, siger, at det ikke er seriøst at offentliggøre resultaterne. Det tager jeg meget alvorligt," siger han, men tilføjer dog, at det er positivt, at der er udviklet flere forskellige redskaber til at dokumentere, og at kommunerne selv skal vælge redskaber, der passer til opgaven.
Ledere og pædagoger skal inddrages i højere grad, mener han.
"De skal være med til at beslutte, hvilke redskaber det giver mening at bruge. De skal passe til den pædagogiske praksis - ikke til, hvad nogle udenforstående mener er vigtigt," siger Lasse Bjerg Jørgensen.
De pædagoger, der er skeptiske over for at offentliggøre oplysningerne, mener, at der mangler forklaringer til søjler og grafer. Det betyder, at udenforstående ikke kan gennemskue den reelle kvalitet institutionen. Lasse Bjerg Jørgensen er enig og håber, at arbejdet med dokumentation kan trækkes i en anden retning.
"Vi skal se på, om der er mulighed for at vurdere kvalitet på andre måder end at måle og veje. Det kan for eksempel være fortællemetoder, hvor man forklarer, hvad man gør i daginstitutionen. Det kan give et mere fyldestgørende billede, hvilket også er i politikernes interesse," siger han.

Kan ikke sammenlignes. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan det konkret kommer til at foregå, men KL opfordrer også til, at oplysningerne suppleres af en dialog.
"Tallene kan ikke bare stå alene. Man kan for eksempel skrive det ind i en kvalitetsrapport, hvor tallene ledsages af en tekst. I forhold til kommunalpolitikerne er der mange muligheder for dialog. Det kan være direkte eller gennem forvaltningen. Forældrene i institutionen kan man tale med. Men det er en god idé at supplere det, man offentliggør, med en forklarende tekst," siger Kirsten Jørgensen.
Chefkonsulenten slår fast, at redskaberne ikke er velegnede til at sammenligne på tværs af kommuner.
"Når man bruger forskellige redskaber, vil det være som at sammenligne pærer og bananer," siger hun.
Selv hvis to kommuner bruger samme redskab, kan det være problematisk at sammenligne.
"De lægger måske forskellige tolkninger ned over deres redskaber. Så det er ikke nødvendigvis det samme, de måler. Derfor vil det være useriøst, hvis nogen laver en ranking over forskellige kommuners dagtilbud," siger hun.

Info
De syv redskaber
Syv redskaber er blevet afprøvet i 26 kommuner i 2010. Kommunerne kan vælge at bruge et af de syv redskaber, når de skal måle kvaliteten i dagtilbud, men de kan vælge andre metoder

1. Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer
Formål:
• At kortlægge børnemiljøet i dagtilbuddet.
• At måle dagtilbuddenes børnemiljø kontinuerligt og opdage eventuelle problemområder.

2. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen
Formål:
• At give viden, der understøtter, at børn mellem fire og syv år bliver robuste og forandringsparate, så de har forudsætninger for en god og tryg overgang fra dagtilbud til folkeskole.
• At give pædagoger, lærere, ledere og forældre et fælles grundlag for at vurdere og have dialog om barnets og børnegruppens kompetencer til at klare overgangen fra dagtilbud til skole.

3. Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer
Formål:
• At give oplysninger om, hvor det enkelte barn og børnegruppen er i deres udvikling set i forhold til hvert af de seks temaer i de pædagogiske læreplaner for dagtilbud.
• At sikre systematisk indsigt i det enkelte barns og børnegruppens kompetencer, når børnene er halvandet år, tre år og seks år.

4. Metafortællinger om børns sproglige udvikling
Formål:
• At dokumentere og give indsigt i, hvordan børns sprog udvikler sig, og hvordan den sprogpædagogiske indsats virker.
• At identificere gennemgående mønstre i fortællinger for at sætte fokus på den sproglige udvikling i konkrete pædagogiske situationer og relationer.
• At skabe en meningsfuld og forpligtende dialog mellem forældre, pædagogisk personale fra andre dagtilbud, forvaltning og politikere.
5. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer
Formål:
• At identificere det enkelte barns og børnegruppens styrker og kompetencer ved at måle barnets sociale, emotionelle og læringsmæssige kompetencer.
• At oplysningerne giver det pædagogiske personale og forældre læring og dokumentation, som også har værdi for forvaltning, kommunalbestyrelse og borgere.

6. Sprogvurdering af treårige i børnehaveklassen
Formål:
• At give viden om børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin - herunder de tosprogede børns sproglige udvikling.
• At hjælpe dagtilbuddet til at tilrettelægge den pædagogiske indsats og understøtte folkeskolens undervisning frem mod de første trinmål.

7. Temperaturmåling
Formål:
• At pædagoger, forældre og forvaltning kan evaluere arbejdet med pædagogiske læreplaner under ét og vurdere miljøet omkring børnene.
• At styrke den systematiske kvalitetsudvikling i dagtilbuddene og dokumentere den samlede kvalitet i kerneydelsen.