Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 02
Skoleparat: En øjenåbner for forældre
Mange af forældrene i HippHopp ønsker, at deres børn får en bedre oplevelse med skolen, end de selv havde, men de er ikke klar over, hvad der skal til, for at barnet kan klare sig.
Af: Henrik Stanek
K ravene til, hvad børn skal kunne allerede i 0. klasse er skærpet, og det kommer bag på nogle af de forældre, der deltager i førskoleprogrammet HippHopp. Cornelia
Jørgensen fra Familiecentret Løvdal i Helsingør fortæller, at de første to-tre uger er en øjenåbner for nogle forældre, fordi de finder ud af, at deres børn enten ikke kan lytte til en historie, ikke kan klippe og klistre eller ikke kender begreber som over og under. »Enkelte børn kender heller ikke farverne. Pædagogerne i institutionerne kan ikke hele tiden vide, hvornår Peter præcist rykker, så vi gør meget ud af at fortælle forældrene, at de selv har et ansvar for, at deres barn får en god skolestart,« siger hun.
Cornelia Jørgensen er projektleder på Hipp­Hopp og tager også ud som guide for 9 af de 40 familier, der er plads til hvert år. Guiderne kommer hjem til forældre og barn hver anden uge med nye opgaver. I de modsatte uger samler Cornelia Jørgensen de voksne til netværksmøde, hvor de deler erfaringer og hører om børns udvikling.
»Vi taler om, hvad det vil sige at være sammen med andre, for når det sociale ikke fungerer, gør sproget det ofte heller ikke. Derfor er det vigtigt, at børnene får kammerater med hjem.«
De fleste forældre har et job, men der deltager også både kontanthjælpsmodtagere og tosprogede i HippHopp i Helsingør. Det kan også være strandvejsfamilien, som ikke har taget sig tid til barnet, eller i de tilfælde, hvor barnet er født om efteråret.
»Det kommer bag på nogle forældre, når de ser, hvem de skal være i netværk med. Men i skolen er folk også blandede, og hvis dit barn skal være en social person, må du selv tale ligeværdigt med andre forældre,« siger
Cornelia Jørgensen.

Børnene vil skolen. Kun 10 familier er sprunget fra det frivillige program i de fire år, Helsingør Kommune har kørt det. Tværtimod vil flere forældre, der har været med tidligere, gerne i gang med lillebror eller lillesøster.
»Vi gør meget ud af, at hverken større eller mindre søskende må være med til at lave opgaverne, for det giver meget at være den i familien, der bliver anerkendt af forældrene. For mange drenge er det nærmest en straf at skulle tegne, men når de gør det igennem en periode og får ros for det, bliver de pludselig interesseret,« siger Cornelia Jørgensen.
Efter 30 uger med HippHopp kan alle børn skrive deres navne, men programmet har intet med traditionel undervisning at gøre, understreger projektlederen.
»Børnene behøver heller ikke være de kvikkeste i klassen, men børnehaveklasselederne siger, at de kan mærke, at HippHopp-børnene vil skolen. Alle rykker sig nok til, at de får en god skolestart,« siger Cornelia Jørgensen.

Pædagogerne udvælger børnene
Børnene i Helsingør bliver valgt ud til HippHopp, fordi de har brug for at få udviklet deres sproglige, motoriske, sociale og/eller vidensmæssige færdigheder ved siden af aktiviteterne i børnehaven for at blive klar til skolen.
Børnene kommer fra 10 institutioner. Nogle steder giver pædagogerne en pjece om projektet til alle forældre og lader det være op til den enkelte familie, om den vil tilmelde sig. Andre steder vurderer pædagogerne ud fra deres kendskab til børnene, hvem der skal have tilbuddet. Uanset fremgangsmåde skal pæda­gogerne lave en prioriteringsliste blandt de familier, der sig ja tak til tilbuddet, da der kun er plads til 40 familier hvert år.
Det er frivilligt for familierne at deltage. Sådan var det også, da Helsingør Kommune afprøvede HippHopp i næsten 300 familier i et toårigt forløb under Socialstyrelsen sammen med Horsens, Sønderborg og Varde Kommuner. I to kommuner tilmeldte familierne sig til HippHopp, mens dagtilbuddene udpegede familierne i de to andre.