Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 08 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Konsulenter scorer kassen på kritisable undersøgelser
Staten bruger hvert år milliarder på eksterne konsulenter. På børn og ungeområdet er Rambøll den helt store private spiller.
Professorer kritiserer konsulenthuset for at mangle faglig indsigt. BUPL mener, at undersøgelserne ikke matcher
virkeligheden.
Af: Mikkel Kamp
Børns ferie. Overgange mellem dagtilbud og skole. Sprogvurderinger.
Fremtidens Dagtilbud. Skolereformen. Sådan lyder et lille udpluk af de emner,
som ministerier de seneste år har betalt konsulenthuse millioner af kroner for at
analysere, evaluere og rådgive om. Nu kritiserer flere eksperter den store brug
af konsulenterne. De mener, at konsulentfirmaerne påtager sig at undersøge forhold,
som ikke kan undersøges fagligt forsvarligt. En af kritikerne er Mogens Niss, professor
på RUC.

»Mit synspunkt er helt uden forbehold, at det er en elendig idé at lade konsulenthuse
evaluere forskellige faglige indsatser. De har simpelthen ikke reel faglighed i forhold til området. Det klarer konsulenthusene ved ad hoc at samarbejde med forskere for at
legitimere de konklusioner, de ville være kommet frem til under alle omstændigheder.
Jeg har set horrible eksempler, hvor konsulenthuse har sat studentermedhjælpere
til at lave forskningskortlægninger på områder, studentermedhjælperne intet
kender til, hvorefter en fagperson til sidst har leveret lidt faglig fernis,« siger han og
tilføjer:

»Jeg kender ikke til eksempler, hvor fagspecifikke evalueringer foretaget af konsulenthuse ikke har ført til dybt inkompetent rådgivning. Det politiske system ser
ud til at have en dagsorden, som de ønsker forskningsmæssigt belæg for – og det får de så,« siger Mogens Niss.

Den erfarne forsker kender til flere tilfælde, hvor konklusionen på en evaluering kendes på forhånd.

»Det er dybt uprofessionelt og dybt udemokratisk, men der er ikke den store interesse
for det i offentligheden – desværre. Det er et demokratisk problem, at politikerne ikke
bliver straffet af vælgerne for at drage alle mulige mærkelige konklusioner på basis af
ufaglige konsulentrapporter,« siger han.

ALLE FÅR MEDICINEN. Mogens Niss står langt fra alene med sit synspunkt. Fire uafhængige kilder fra konsulent- og universitetsverdenen
bekræfter billedet over for Børn&Unge, men ønsker ikke at udtale sig til citat.
Det har professor Peter Allerup dog ikke noget problem med. Han kritiserer konsulenthusenes metoder og dermed troværdigheden af deres undersøgelser.

»I takt med at det offentlige vil have forskning til at dokumentere mere og mere, som ikke kan undersøges på en forskningsmæssig forsvarlig måde, overlader man det i højere grad til eksterne aktører som Rambøll og
andre,« siger Peter Allerup, professor emeritusi pædagogisk statistik på DPU, der også haren fortid i medicinalindustrien. Han fremhæver evalueringen af skolereformen
som et problematisk eksempel. Hovedproblemet er, at der jævnligt er sket
og stadig sker justeringer af reformen, og at man ikke kan sammenligne resultaterne med en kontrolgruppe, da alle elever jo er omfattet af initiativerne.

»Alle børn er med, så alle får ’medicinen’. Og de lærer selvfølgelig noget – det gør børn, som går i skole – så selvfølgelig viser evalueringerne, at de har lært noget. Rambøll bruger en metode, som kun de kender. Man kan se effekten uden at have noget at sammenligne med,« siger professoren.

Han mener, at denne måde at lave undersøgelser på ville blive afvist i andre brancher.
»Hvis man skulle lægge evalueringen af skolereformen ind under de rammer, man
arbejder efter i medicinalindustrien, ville man sige: ’Læg blyanten’. Man kan ikke
evaluere initiativer, der konstant ændrer sig. Det er principielt fint, at politikerne sætter
diverse initiativer i søen, men de skal gøre det som politisk projekt i stedet for at kalde
det forskningsbaseret. For det er det ikke,« siger Peter Allerup.

RAMBØLL DOMINERER. Sidste år brugte staten omkring 4,6 milliarder kroner på
konsulentydelser. De største regninger er blevet udskrevet af firmaer, der leverer itløsninger til blandt andet Skatteministeriet. Men også i skole- og dagtilbudsverdenen
bruges konsulenterne flittigt. Den største private spiller på markedet er Rambøll Management Consulting, viser en aktindsigt, som Børn&Unge har fået hos Undervisningsministeriet og Børne- og Socialministeriet.
Konsulentfirmaet har de senere år stået for mindre projekter som for eksempel en
kortlægning af og inspirationsmateriale om børns ferie i dagtilbud. Det kostede Børne- og Socialministeriet en halv million kroner. I den større ende af skalaen stod Rambøll
i spidsen for afprøvning og evalueringen af Fremtidens Dagtilbud, som kostede
skatteyderne lidt over 31 millioner kroner. Aktører som DPU, EVA og UC Nord var også med, men Rambøll stod for langt de fleste konsulenttimer.

Derudover har firmaet leveret en række evalueringer og forarbejde til politiske initiativer. Et af dem handlede om løft af de svageste elever i folkeskolen.
Det kostede Undervisningsministeriet omkring 8,5 millioner kroner, mens samme
ministerium skulle af med knap 6 millioner kroner for et inspirationsprogram til styrkelse
af inkluderende læringsmiljøer. Selvom Rambøll er det private firma, som står for flest projekter i den pædagogiske verden, er de ikke alene. Firmaer som Epinion og Deloitte har også løst store opgaver. Det samme har institutioner som EVA og VIVE.

FIRKANTEDE SVAR. Kritikken af konsulenternes arbejde – og i særdeleshed
Rambølls – kommer ikke kun fra universiteterne. Lasse Bjerg Jørgensen, medlem
af BUPL’s forretningsudvalg, har også dårlige oplevelser.

»Når BUPL har været i samarbejde med Rambøll – blandt andet i forbindelse med Fremtidens Dagtilbud og pædagogers samarbejde med forældre til udsatte børn – har
jeg altid været forundret over, hvordan de undersøger. Deres metoder er sikkert fine rent teknisk, men de afspejler ikke hverdagen for børn og pædagoger,« siger han og uddyber:

»Deres undersøgelser giver firkantede kassesvar, som kun viser et lille billede af
en virkelighed, som er meget kompleks. Det betyder, at vi bevæger os fra dagtilbud, som vi kan være stolte af, til udvalgte nicher, hvor tænkningen er, at vi skal optimere børns og pædagogers præstationer, som var de maskiner eller kasser i en lean-proces,« siger han og fremhæver det storstilede Fremtidens Dagtilbud som særligt problematisk.

»Dels viste det sig, at indsatsen ikke havde den forudsete effekt, dels var der problemer med målemetoden, som ikke passede til virkeligheden. Pædagoger skulle blandt andet gennemføre en indsats med seks børn ad gangen, men det passede ikke til virkeligheden, hvor den eneste praktiske mulighed var at have flere børn med. Man spurgte ikke fagligheden til råds, og derfor endte det med ikke at give mening,« siger han.

Lasse Bjerg Jørgensen understreger, at undersøgelserne – der ofte er forarbejde til
eller evaluering af politiske initiativer – har afgørende betydning udenfor kontorerne på
universiteter og ministerier.

»Hvis man konstant læner sig op ad Rambølls undersøgelser, får man et billede, man ikke kan genkende i den enkelte børnehave eller vuggestue. Vi ser hele tiden et sammenstød mellem undersøgelserne og virkeligheden,« siger han.

ALTERNATIVERNE. Peter Dahler-Larsen er professor på Københavns Universitet og leder af Center for Resultater, Evaluering, Måling og Effekt. Han mener, at konsulent huse og universiteter godt kan gennemføre evalueringer og forskning, selvom vilkårene ændrer sig, eller forudsætningerne på andre måder ikke er perfekte, hvis de husker at tage de nødvendige forbehold. Han medgiver, at der kan være forskel på den forskning, universiteter og konsulenthuse leverer.

»Det kan godt være, at et konsulenthus har en lavere tærskel for, hvornår de kan påtage sig en opgave. Forskere vil måske være mere opmærksomme på, at de undersøgelser, de laver, holder forskningsmæssigt. Samtidig kan man også diskutere, om det offentlige bruger for mange penge på konsulenthuse,« siger professoren.

Han mener, at det nogle gange ser ud til, at det offentlige bruger eksterne konsulenter,
når man ikke ved, hvad man skal gøre med en sag.

»Man ønsker en gylden løsning, som man efterspørger i et konsulenthus.
For nogle år siden slog Rigsrevisionen i en undersøgelse fast, at man i staten bruger mange penge på konsulentrapporter, og at en del af dem viser noget, man ved i forvejen,« fortæller han.

HVAD GØR VI SÅ? Peter Dahler-Larsen har svært ved at pege på uproblematiske alternativer til konsulentrapporterne.

»Man kan blandt andet lave interne undersøgelser i ministerierne, men så skal man
undersøge sig selv, og det kan man også kritisere. Alternativet er at bede forskere
fra universiteterne om det, men det kræver blandt andet, at det er forskningsmæssigt
relevant, og at de har tid,« siger han.

BUPL’s Lasse Basse Bjerg Jørgensen giver sit bud på, hvordan man får mere relevant
og troværdig forskning:

»Det offentlige burde støtte forskning, der tager udgangspunkt i den pædagogiske
virkelighed. Jeg ved, at flere forskningsmiljøer arbejder på, hvordan de kan bruge
pædagoger som medforskere, så de netop kan tage udgangspunkt i praksis. I BUPL
arbejder vi for at udvikle en evalueringskultur i dagtilbuddene. Vi er altid interesserede
i at udvikle praksis, men det skal være med udgangspunkt i virkeligheden. De pædagogiske forskere og praksis skal udvikle pædagogikken i fællesskab,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.