Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 15
Valg 2011: Ingen Pædagoger på Borgen
Forsvindende få pædagoger søger den politiske magt i Danmark. Det kan være et problem mener en ekspert, en tidligere socialpædagog på Borgen, og Danmarks mest magtfulde hjemmehjælper.
Af: Johan Rasmussen
Danmark bliver styret af akademikere og folkeskolelærere, mens pædagogerne holder sig langt væk fra Christiansborg. Det viser en gennemgang af de nuværende folketingsmedlemmer, som nu skal ud og sælge sig selv.
Ingen medlemmer af det nuværende folketing har arbejdet som pædagog på normal­området inden deres karriere som politiker, og ser man tilbage i historiebøgerne, har pædagogerne sjældent opsøgt den politiske magt i Danmark.
Det tætteste, Folketinget kommer på pædagogfaget, er de to tidligere socialpædagoger Lise von Seelen og Karen J. Klint, begge fra Socialdemokratiet, og så socialpædagogen Manu Sareen (R), der har afløst Lone Dybkjær i denne folketingsperiode.
Men betyder det noget, at daginstitutioner og SFO'er ikke er repræsenteret i Folketinget, og at landets love bliver vedtaget af mennesker, der kun har været i en daginstitution for at hente deres barn eller barnebarn? Går pædagogerne glip af indflydelse, mens folkeskolelærerne, som der er 12 af i Folketinget, løber med dagsordenen?
Både-og mener professor Peter Munk Christiansen fra Århus Universitet. Han var med til at udarbejde den omfattende 'magtudredning', som kortlægger magt på mange niveauer i Danmark.
"Det er nok naturligt, at man som folketingspolitiker følger sine interesser, og at for eksempel tidligere folkeskolelærere opsøger Folketingets udannelsesudvalg. Der er dog ikke evidens for, at folkeskolen bliver ekstra forkælet af den grund. Selvom man har en faglig baggrund, er det stadig partiernes politik, der er afgørende for lovgivningen," siger Peter Munk Christiansen.

For lidt praktisk erfaring. Alligevel mener Peter Munk Christiansen, at det kan være et demokratisk problem, hvis ikke alle samfundsgrupper - herunder pædagogerne - er repræsenteret i Folketinget.
"Det er vigtigt, at Folketinget repræsenterer forskellige sider af samfundet, og i det nuværende folketing er der uendeligt få, der har været ude at arbejde i en børnehave eller på en vindmøllefabrik og har en fornemmelse af verden. Det største problem er, at der er for mange politikere, der ikke kender til andet end universitetet og til politik," siger han.
Det kan få en uheldig indflydelse på daginstitutionsområdet og på mange andre områder i samfundet, hvis for mange politikere mangler en praktisk erfaring fra livet uden for Christiansborg.
"Hvis politikerne ikke har en fornemmelse af samfundslivet, kan det resultere i, at de laver lag på lag af regler for at forsøge at regulere et område - det kan være uhensigtsmæssigt og skadeligt," siger han.

Nemmere identifikation. Formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard er også blevet kaldt Danmarks mest magtfulde hjemmehjælper. Hun arbejdede som hjemmehjælper fra 1978 til 1984, hvor hun kom i Folketinget. Spørgsmålet er, om det har smittet af på hendes politik, og om hendes politik har smittet af på 'hjemmehjælperne'.
"Nu kan jeg ikke blive ved med at prale af, at jeg har været hjemmehjælper, da det i dag er helt anderledes at være SOSU-assistent. Jeg har dog måske nemmere ved at identificere mig med den faggruppe, men Kristian Thulesen Dahl er akademiker, og vi mener alligevel det samme om efterlønnen," siger hun.
I 2007 var der en debat om, at offentligt ansatte var for dårligt lønnede. Du var specifikt ude at sige, at SOSU-assistenterne er for lavt lønnede. Er det et eksempel på, at din baggrund har indflydelse på din politik?
"Nej, jeg mener, at SOSU-assistenterne klart var for lavt lønnede."
Pædagogerne vil nok mene, at de også er for lavt lønnede, men dem nævnte I ikke?
"Dansk Folkeparti har stor interesse i og fokus på de ældre, og derfor har vi også fokus på dem, som plejer og passer de ældre."
Hænger din politik sammen med, hvem du er, og hvad du har lavet tidligere?
"Jeg vil ikke fornægte, at politikere har personlige interesser og er præget af deres baggrund og erhverv. Jeg mener, det er vigtigt, at Folketinget er bredt repræsenteret af alle faggrupper, og det er vigtigt, at der både er direktører, hjemmehjælpere og pædagoger."
Ville det betyde noget, at der var flere pædagoger i Folketinget?
"Hvis en ildsjæl med en bestemt baggrund, for eksempel en pædagog, er i Folketinget, kan hun sætte fokus på de problemer, der er på området, og det kan få betydning," siger Pia Kjærsgaard.

Efterlyser kolleger. Lise von Seelen (S), der er en af socialpædagogerne i Folketinget, vil gerne have flere af sine pædagogkolleger ind på Christiansborg.
"Vi savner politikere, som bringer nogle autentiske fortællinger med fra virkeligheden, og vi mangler politikere, som har arbejdet med børn og ved noget om hverdagen i en institution. Jeg sidder blandt andet i sundhedsudvalget, og de politikere, som har en sundhedsfaglig baggrund, gør en forskel i diskussionen," siger hun.
Lise von Seelen er oprindeligt uddannet socialpædagog. Hun har arbejdet med børn, været inde over folkeskolen, har arbejdet med ledelse og været leder af Rehabiliteringscenter for Torturofre. Den baggrund tager hun med i sit politiske arbejde.
"Min baggrund har da haft stor indflydelse, når jeg drøfter socialpolitik og børne- og familiepolitik. Ved forhandlinger om Barnets Reform, diskuterede vi blandt andet forældreevne, og det bliver hurtigt lidt akademisk, hvis du aldrig har mødt en familie, hvor forældrene ikke har evnen til at drage omsorg for deres børn. I den slags forhandlinger har du mere gennemslagskraft, hvis du har en autentisk baggrund på området," siger hun.
Lise von Seelen mener, det er ærgerligt, at der ikke er flere pædagoger, som går ind i landspolitik, fordi de med deres faglige baggrund kunne gøre en forskel.
"Når der for eksempel har været debat om de familier, som ikke kan betale husleje og som bliver genhuset i et helt andet område, så vil pædagoger måske hurtigere tænke, hvad det betyder for børnene, at de skal flytte børne­have," siger hun.

Et typisk folketingsmedlem vs. pædagogen
• Et flertal af folketingets medlemmer er mænd - helt nøjagtigt 61,7 procent. Til sammenligning er kun 14 procent af pædagogerne mænd, så rent statistisk kan det være en delforklaring på, at der ikke sidder pædagoger i Folketinget.
• Men en hel del medlemmer af Folketinget har en fortid i den offentlige sektor. 36 procent har tidligere været offentligt ansat. Blandt vælgerne er 22 procent ansat i det offentlige. Det nuværende folketing har ifølge Børn&Unges optælling 12 medlemmer med en lærerbaggrund.
• Et typisk folketingsmedlem er akademiker. 40 procent af medlemmerne har taget en lang videregående uddannelse, mens tallet for resten af befolkningen kun er 6 procent. Ikke alle politikere har dog en uddannelse. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) er en af dem. 27 procent af folketingspolitikerne har taget en mellemlang videregående uddannelse. Det samme har 14 procent af befolkningen, heriblandt pædagogerne.